Secret twin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 nov. 2014
  • Status: Igang
Jenni bor i en lille uhyggelig og kriminel by med sin mor. Der er ikke noget hun hellere vil end at flytte ud af den lorte by, men der er noget der holder hende tilbage. Justin. Hendes kæreste som man godt kan kalde...perfekt. Han er sød og sjov og helt aldeles sexet. Men pludselig vender det hele på hovedet. Justin er slet ikke sig selv. Han er ondsindet og egoistisk, hvilket slet ikke ligner ham. Men er det overhoved Justin. Det viser sig at det er hans hemmelige tvillingebror.

7Likes
7Kommentarer
784Visninger
AA

4. ¤Kosteskabet

Jeg havde lige fået en smule søvn efter Toby's besøg. men det var langt fra nok til at kunne overhoved holde sig vågen, men jeg kunne jo ikke bare falde i søvn midt i det hele, så jeg fandt på et alternativ. Kaffe.

Jeg kan ikke fordrage kaffe, det er det værste lort jeg nogensinde har smagt. Jeg har altid kunne tænke mig at kunne lide kaffe, men det er umuligt. Men som de sige, øvelse gør mester... eller noget...

Jeg hældte noget kaffe op i en kop til nu, og en termokop til senere, for en sikkerheds skyld. Bare ved lugten af lortet var jeg lige ved at brække mig. Okay det er bare ned med det. 1...2...3. Og ganske rigtig. En varm, bitter, klam kaffe røg ned gennem min hals. Føj for satan. 

¤¤¤

Smagen fra kaffen sad stadig klæbende i min hals, men man må sige at det hjælper på energien. Jeg stod ved den store dør til High School. Der vrimlede med studerende der var på vej til time med bøgerne knuget ind til kroppen. Mandag... Hvor jeg dog hadede den dag. Jeg sukkede og gik ind.

Justin var ingen steder at se. Jeg havde kigget adskillige steder efter ham, men han var ingen steder at se. Han plejer ellers ikke at være typen der pjækker. På en måde var det en lettelse ikke at skulle stå ansigt til ansigt med ham. Hvor akavet ville det lige blive. Jeg kiggede op på det kolosale ur der hang oppe på væggen. Fuck! Jeg var allerede for sent på den. Jeg rev mine biologibøger ud og skyndte mig hen til lokalet. Gangen var fyldt med stressede stuerende der også var for sent. Jeg løb ned ad gangen og drejede et skarpt sving til venstre.

Alle mine bøger fløj ud til siderne da jeg væltede ind i en. Vi faldt direkte ned på røven. Mine bøger lå hulter til bulter. Jeg kiggede op og stod ansigt til ansigt med Justin. Han kløede sig i nakken og rømmede sig. Mit hoved blev knald rødt da jeg opdagede at alle gloede på os. Jeg skyndte mig at samle mine bøger. Justin hjalp med at samle mine bøger op. Vi rakte ud efter den samme bog og vi knaldede hovederne ind i hinanden. "Ej undskyld", hviskede jeg og han nikkede stille og gned hånden mod sit hoved. Jeg bed mig i læben. Vores sure biologi lære Henriette trippede utålmodigt i gulvet. Da jeg havde fået alle mine bøger op næsten løb mig og Justin hen på vores pladser. Well that was awkward!

¤¤¤

Timen var nok den værste time jeg nogensinde har haft. Selvfølgelig skulle vi arbejde to og to... og gæt hvem jeg kom sammen med. Justin selvfølgelig. Som om en eller anden behåret gud havde siddet oppe på sin lille sky og tænkt: Okay hun vil gøre alt for ikke at sidde ved ham... mmhhh... Henriette sæt de to sammen. Det skal nok blive sjovt det her. Og det blev det bestemt... ikke! Ingen af os sagde noget. Ikke et eneste ord. Vi trak ikke engang vejret. Okay det gjorde vi, men i ved hvad jeg mener. De sidste sekunder var som år. Eller ihvertfald slow motion i aller højeste grad. Da jeg kunne høre klokken sprang jeg op og flygtede hen mod døren. Justin kiggede intenst på mig da jeg spurtede ud af døren. Jeg standsede og kiggede tilbage på ham. Vi fik øjenkontakt. De andre elever vrimlede ud af døren bag mig. Justin kiggede stadig intenst på mig. Jeg kiggede på ham som jeg aldrig havde kigget på ham før. Hans hår sad rodet og strittende op. Hans brune øjne glimtede i solen. Mit hår blæste dramatisk tilbage. Okay nok for den intense kærligheds scene.

Jeg løb ud i frygt for at han ville sige, vi bliver nødt til at tale sammen. Jeg løb lidt efter jeg var kommet ud af døren og standsede så. Tag dig nu sammen og gå hen og tal til ham. Jeg vendte mig om og han stod i dørkammen og betragtede mig. Jeg tog en dyb indånding og gik hen til ham. Vi var stille i lidt tid, men så brød han tavsheden: "Vi bliver nødt til at tale sammen". Omg! Jeg tror jeg er synsk eller sådan noget. Han tog min hånd i et fast greb og trak mig med ind i et mærkeligt kosteskab.

Kosteskabet var fyldt med.. tjaaa koste. Hvilket jeg sjovt nok ikke havde regnet med, men jeg havde ihvertfald ikke lyst til at vide hvad der  er sket herinde. Vi gik ind og lukkede forsigtigt døren efter os. Jeg åbnede munden for at side noget, men han lagde forsigtigt sin finger på min mund. "Mig først", hviskede han ind i mit så jeg fik kuldegysninger. Ikke fordi der var koldt eller fordi jeg blev skræmt, men fordi jeg fik så inderligt lyst til at stille mig på tæer og kysse ham. Inderligt. Jeg bed mig i læben. "Fryser du?", hviskede han. Jeg rystede på hovedet og så ned i gulvet. "Hvad var det du ville sige?", sagde jeg og kiggede forventningsfuldt på ham. Han strøg mit hår tilbage bag øret. "Du ved at jeg altid vil vælge dig frem for nogen ik", sagde han og tog om min hofte. "Hvad med din bror", hviskede jeg. "Han har brug for mig, men han er ikke lige så vigtig som dig. Jeg havde tænkt mig at fortælle dig det men...". Nu var det min tur til at lægge min finger på hans læber. Jeg stillede mig på tæer og hviskede forførende ind i hans øre: "Du er mere en tilgivet". Han smilede og strammede sit greb om min hofte. Han buggede sig ned og kyssede mig blidt på læberne. Jeg strakte mig op og kyssede ham igen. Hans hænder bevægede sig stille op. Vores kys blev hurtigt heftigt. Jeg væltede ham vildt ind i en reol. Han kyssede mig endnu vildere. Jeg lagde armene om han. Han vendte mig rundt så det var mig der var ind mod reolen. Hans læber bevægede sig længere og længere ned mod min hals. Jeg trak ham mere ind til mig. Han kyssede vildt min hals og mødte min læber igen. Døren til kosteskabet åbnede med et smæk.

Vi sprang væk fra hinanden og kiggede på personen i døråbningen. Der stod Henriette, vores sure biologilære og kiggede på os. Jeg kiggede med vidt åbne øjne fra Henriette til Justin. "Hvad foregår der herinde", vrissede Henriette. Vi kiggede rædselsslagne på hinanden og rystede begge ivrigt med hovedet. "I..ik n..n...noget", stammede jeg og kiggede afventende på Justin. "Som hun sagde", sagde Justin og smilede anspændt. Henriette rynkede panden, tog at i vores skuldre og skubbede os ud af kosteskabet. "Se så at komme til næste time", råbte Henriette og pegede strengt ned af gangen. 

Vi løb ud af døren, døde af grin. Vejret var stadig brænd varmt. Vi standsede ved en græsplæne og grinede. Vi var færdige af grin. "Så du hendes ansigt", grinede jeg og prøvede at efterligne hende. Han grinede og lavede en parodi. "Hvad foregår der herinde", sagde han med den skrappeste stemme han kunne. Jeg grinede og kastede mig op pa hans ryg. Han greb mig drejede rundt. Jeg klamrede mig til ham. Min hår hang langt og bølgende foran hans skulder. Han gav slip på mig og jeg væltede ned på græsset. Jeg tog fat i hans ben og han væltede ned ved siden af mig. Han tog min hånd og flettede hans fingre i mine. Jeg lagde hovedet ned på siden så jeg kunne se hans ansigt. han gjorde det samme. Vi lå lidt tid og kiggede hinanden i øjnene. "Har jeg nogensinde sagt hvor smuk du er", sagde han og strøg mit hår væk fra ansigtet. Jeg smilede og mærkede mine kinder blusse op. Han kyssede mig blidt på munden en gang og trak sig væk og betragtede mig. "Kun 100 gange", sagde jeg og grinede stille. Han smilede. 

¤¤¤

Jeg var så glad at jeg ikke kunne beskrive det. Jeg havde det som om intet kunne ødelægge mit humør. Jeg var på vej hjem. Mine kinder var helt ømme at at have smilet så meget. Intet kunne ødelægge den her dag. Troede jeg ihvertfald. Jeg vendte hutigt rundt da jeg fik øje på Toby.

 

Ved godt den ender lidt pludseligt, men den fortsættes i næste kapitel ;-)

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...