Secret twin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 nov. 2014
  • Status: Igang
Jenni bor i en lille uhyggelig og kriminel by med sin mor. Der er ikke noget hun hellere vil end at flytte ud af den lorte by, men der er noget der holder hende tilbage. Justin. Hendes kæreste som man godt kan kalde...perfekt. Han er sød og sjov og helt aldeles sexet. Men pludselig vender det hele på hovedet. Justin er slet ikke sig selv. Han er ondsindet og egoistisk, hvilket slet ikke ligner ham. Men er det overhoved Justin. Det viser sig at det er hans hemmelige tvillingebror.

7Likes
7Kommentarer
787Visninger
AA

7. ¤buksetyven

Jeg vågnede. Det var som at vågne på sky i himlen. Seng var kridhvid og mega blød. Jeg tørrede savlet af min kind og rettet lidt på mit katastrofal uglede hår. Jeg tog dynene af mig og kiggede ned af mig selv. Jeg havde kun en kroptop på og nogle trusser... Hvis man kan kalde det dét. Jeg havde vel bukser på igår. Havde jeg ikke. Jo selvfølgelig havde jeg det. Vent hvordan har jeg så fået dem af? Har de... Har de taget mine fucking bukser af mens jeg sov. Jeg kiggede ned af mig selv igen og opdagede at jeg kun havde de g-strengs underbukser på som jeg så akavet havde fået i jule gave af min mor foran hele familien. De havde set dem. Jeg begravede mit ansigt i puden og sukkede. Hvorfor. Vent lige et øjeblik. De havde taget mine bukser af i søvne. Jeg bankede min hånd ned i den stakkels pude og marcherede ud af værelset. 

Justin og Toby lå og snorkede om kap, Justin i den lille sofa og Toby på det hårde gulv. Toby vågnede stille ved lyden af min trampen. Han rettede hurtigt hans forpjuskede hår og gav mig smilende elevatorblikket. Han smilede slesk da han fik øje på min g-streng. "Godmorgen babe", mumlede han. Jeg tog hurtigt en pude og dækkede for min g-streng. Justin var kommet tilbage til bevistheden og gav Toby det værste dræberblik. "Du kalder hende aldrig babe mere. ER DU MED!", vrissede han og skyndte sig op for at give mig mine bukser. Han gav mig dem som om det var ingenting at give bukserne tilbage, selvom han havde taget dem af mig i søvne. Jeg holdt åndsfraværende bukser op foran mig og borede mine øjne ind i Justins. Han smilede uden at vide hvad han havde gjort forkert. "Og hvordan har jeg så fået dem af. Jeg husker ikke slet at have gjort det!", vrissede jeg og nedstirrede ham. det gik pludselig op for ham hvad han have gjort. Hans kinder blussede stille op og han kiggede hurtigt væk. Jeg kunne ikke lade vær med at smile en lille smule. Jeg kiggede på Toby der var ved at dø af grin. Han stoppede lige så snart jeg sendte ham et dræberblik. "Men det er stadig OVERHOVED okay! din... din... buksetyv", vrissede jeg. Justin kiggede på mig og grinede. "Så nu er jeg en buksetyv". Jeg puffede ham hårdt i sidden og gik ind på værelset for at skifte. 

¤¤¤

Jeg havde fået mine bukser på efter lidt tid, for de var herre stramme. Hvordan havde de formået at få dem her af mig. Det er et mysterium for mig. Mit hår lignede stadig noget der var løgn, men jeg kunne ikke bebrejde dem de ikke havde en børste. Jeg skyndte mig ud af værelset. Toby stod og nærmest ventede på mig. Jeg kiggede rundt for at finde Justin. "Han er gået", sagde Toby og kiggede alvorligt på mig. Jeg krydsede armene og sagde: "Har du bortført ham eller sådan noget". Han grinede diskret og rystede på hovedet. "Nej. Han skulle vidst et eller andet med en eller anden... Hvad var det nu hun hed". Jeg kiggede chokeret på ham. Han grinede da han så min reaktion. "Nej han skulle ud og købe ind".

Ej troede jeg lige på det. Hvilken kæreste er man så. Jeg stoler da på ham 110 procent. Eller gør jeg? Jeg blev pludselig i tvivl. Vent. Det var det der var hans mening. Toby vil have at jeg skal tvivle på ham. Det svin!!!

Han kiggede undersøgende på mig. Varmen i mine kinder steg. Ikke pga. at jeg rødmede. Nej, fordi jeg blev så vred at jeg kunne slå den næste jeg så ned. Jeg slog så hurtigt og hårdt jeg kunne efter ham. Lynhurtigt stoppede han min hånd en centimeter fra hans ansigt. Jeg bed tænderne sammen for ikke at gå amok. Han trak mig ind til ham og kiggede mig i øjnene. Hans piercinger var overalt i fjæset på ham og tatoveringer snoede sig op ad hans hals. Jeg skubbede mig frastødt væk fra ham, men han holdt fast. Jeg kæmpede for at komme fri, men det var som at være spændt fast til jern. Han smilede og strammede grebet om mig. Jeg skreg. Virkelig skreg. Han skubbede mig bagløns ind i væggen bagved mig og maste mig op af den. "Giv så slip din klamme stodder", skreg jeg og fægtede med den ene arm der var kommet fri. "Rolig nu skat", hviskede han i mit øre. Jeg gav ham den hårdeste lussing jeg kunne med den ene arm der var fri. Der formede sig et håndaftryk på hans kind. 

Han gav slip på mig. Han kiggede bare på mig. Jeg kunne ikke læse ham overhoved. Hans ansigt var bare pokerface. Jeg kiggede på ham som en lille såret hundehvalp. Han vendte sig om, pisse kold, og gik sin vej. "Hvad skulle det gøre godt for", sagde jeg frustreret. Han standsede op og vendte sig om. Han lagde hovedet på skrå og betragtede mig. Der var altså et eller andet mystisk ved ham. "Bare fordi du er Justins betyder det ikke at du heller ikke kan være min", sagde han og smilede kort. Jeg kiggede måbende på ham. Hans smil forsvandt. "Vi ses", sagde han og forsvandt.

Hvad skulle det betyde. Var han forelsket i mig eller sådan noget. Da gav jo ingen mening. Han var jo bare en pervers stodder... eller var der mere end det? Det var som om han fik mig til at føle noget jeg aldrig havde følt før. En blanding af frygt og nysgerrighed. 

Justin væltede ind af døren med poser i hånden. "Hvad er der lige sket her?", sagde han da han så mit ansigt. jeg rømmede mig og sagde: "Jeg må se at komme hjem". Han betragtede mig da jeg gik forbi ham ud af døren. Jeg kunne ikke se ham i øjnene. 

 

Har Toby fået hende til at tvivle? Hvad ville der ske når Justin får af vide hvad der er sket? Få det af vide i næste afsnit. 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...