Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2831Visninger
AA

59. 6. Dec. 2016

6. Dec. 2016

Kære dagbog. 

Jeg savner Jonas. I dag, faktisk mere, end jeg savner Vibe. Ja, det er kun lidt over en uge siden, at jeg så ham sidst. Det er jeg da udemærket klar over, Kære dagbog. Men savnet findeler mine knogler til små snefnug, der fyger hjertet goldt og forfrossent. Og jeg kan ikke gøre for det. Jeg skrev med ham i går aftes (hvilket resulterede i at jeg kom lidt for sent i seng. Ups). Der går faktisk desværre længere og længere tid mellem, at det sker. At vi skriver sammen. Men jeg tror det er grunden til savnet. Det var kun et sølle 'Hey gurl <3' der poppede op på min skærm, præcis som jeg endelig havde lagt dynen over min gåsehudsbelagte krop - alligevel hamrede mit hjerte rimeligt heftigt, da jeg så hans navn på min skærm. Og jeg er også ret sikker på, at jeg faldt i søvn med et skævt smil på læben. Men altså, det er også ligegyldigt. Jeg mener, du kunne vel ikke være mere ligeglad? Kunne du? Ligemeget. 

Solen har efterhånden lyst guirlanden over min seng op i et gyldent skær. Sneen ligger som et stort tæppe udenfor vinduet. Og jeg kan helt ærligt ikke lade være at smile. Jeg prøver at holde det inde, smilet, men det er ligesom en smule forgæves, føler jeg. Men hvorfor skulle jeg også det? Egentlig. Nyd nu, at du er glad, Elin. 

Vi ses omkring frokost. 

...

 

Ey! I'm baack. Har du savnet mig? Sandsynligvis ikke. Men du bliver altså nødt til at leve med mig for en stund endnu. Jeg har lige et kvarter før dansktimen, så jeg kan lige nå at skrible lidt ned på dine linierede sider. Jeg har snakket lidt med Elias igen i dag. Kun lige kort, men nok til at få mig til at smile endnu mere. Han har en syg humor, bare så du ved det. Ahaha. 

Da jeg ankom til frokostbordet sammen med Simone, spurgte han, om vi ikke ville øve sammen med ham senere. Ligesom vi gjorde i går. Denne gang bare med Simone også. Simone går på dramalinien, forresten. Det havde jeg vist glippet at fortælle. Ups. 

Simone sagde ingenting, mens vi snakkede med ham, men hun er også en smule genert, så jeg aftalte det bare for os. Siden da har hun totalt klappet i, så jeg er blevet lidt i tvivl om, hvorvidt det var en god ide. Men måske er det bare et tilfælde. Jeg mener, vi havde kun fem, minutter inden hun skulle tøffe til matematik. Der opholder hun sig så nu. Men helt ærligt, man kan ikke nå at snakke så meget på fem minutter.

... 

 

Okay, okay. Noget er totalt galt. Simone meldte sig helt ud i dag. Da jeg begyndte at trække ned i håndtaget ud til vores gang, for at bevæge mig ned mod teatersalen, gik hun totalt i spåner. Hun tiggede og bad mig derefter om, at vi ikke tog derned alligevel. Hun gjorde det diskret, men jeg kunne høre desperationen i hendes stemme. Da jeg forsøgte at overtale hende, nægtede hun først. Brugte undskyldninger som pludseligt opståede lektier og træthed. 

Jeg lagde hovedet på skrå, du ved sådan hældte det lidt til venstre, og så hende direkte ind i øjnene og spurgte; "hvad er der galt, Simone?". Her svarede hun ikke. Ikke ordenligt i hvert fald. Bare at hun var træt, og at hun altså havde brug for blot at sidde på vores værelse uden alt for meget snak. Selvfølgelig troede jeg ikke på hende, men lod være at gøre meget andet end at hæve mine øjenbryn undrende. 

Jeg åbnede så døren, mens jeg rystede på hovedet og konkluderede, at bare fordi hun ikke ville med, så kunne jeg godt gå. 

  "Nå, det må du selv om. Vi ses," var det eneste, jeg sagde.

Jeg kunne høre hvordan hun sukkede lettet, da jeg havde lukket døren i. 

Det gik sådan set fint med at øve. Men helt ærligt, så slap tanken om Simone mig aldrig rigtigt. Og det har den stadig ikke gjort. Da jeg kom tilbage, sov hun med hovedet vendt mod væggen, så jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad der er galt. Faktisk, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre. Har det her noget at gøre med, at hun var trist den anden dag? Jeg ved det ikke. 

Så jeg tror, jeg lægger mig til at sove. Ja, totalt nederen veninde, der blot sover sine problemer væk. Men det er sådan, jeg er. Jeg kan ikke rigtigt overskue at tænke mere i dag. Så vi ses i morgen, til en forhåbenligt afklarende onsdag. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...