Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2813Visninger
AA

33. 6. Dec. 2015

6. Dec. 2015

Kære Dagbog. 

Anden søndag i adveeeeent! Årh, hvor er jeg dog glad i dag. Det er utroligt så meget humøret kan svinge, hvis bare man tvinger sig selv til at se lidt mere positivt på tingende. Det er svært - men jeg har efterhånden øvet mig. 

Ellie er lige taget hjem, men vores snemand - Silas - står stadig solidt plantet ude på terrassen. Halstørklædet er helt stift på grund af frosten, og næsen er snart dækket helt til. Jeg kan ikke lade være at smile. Mor lavede, et par dage før december, en adventskrans, som jeg nu har tændt det andet lys i. De varme stråler spreder sig rundt i køkkenet, og lyser alting op med en form for juleglæde. Ellie var selvfølgelig med til at tænde det. Lysene spejlede sig i hendes øjne. Det var bogstaveligtalt, som om et lys blev tændt i hendes øjne.
Hun så så glad ud, og det kunne jeg heller ikke lade være med at være. 

Selvom det med Jonas og Sarah stadig går mig på, og forvirrer mig, har julens varme alligevel trængt igennem. Jeg har tænkt mig at konfrontere Jonas i morgen - så må vi se hvordan det går. 

Desuden er jeg godt nok begyndt at snøfte en smule - det er godt nok koldt derude. Men det skal der jo også være, for at der kan være sne - og det skal der jo helst til jul, ikke? 

Jeg ved godt, at jeg endnu ikke har ladet morgenmaden sno sig om min tunge, men jeg blev altså nød til liige at smage på det nylavede konfetti. Og gud hvor smager det dog himmelsk, altså. Tager lige et par stykker med op på værelset, for derefter at sætte mig på Teddys store bløde mave, og skrive lidt mere i dig. 
Ses deroppe. 


...
 

Jeg besluttede mig for at lave en varm kop lakrids-the også. Det kan jo ikke skade vel? Jeg ved da godt at man skal passe på ikke at blive alt for overvægtig og sådan noget, men ved du hvad? Det skal man altså skide på om julen - man vejer hvad man vejer, og sådan er det. Det er sgu først når det begynder at blive farligt - både den ene eller den anden vej - at man behøver at gøre noget. Ingen er perfekte, for pokker.
Faktisk burde der overhovedet ikke være noget der hed perfekt eller normal. Men det er der desværre. Og jeg indrømmer da også gerne, at jeg bruger begreberne en gang imellem selv - de er så pokkers svære at komme uden om. Men helt seriøst - vi er jo bare mennesker. 

Nå. Lige meget. Jeg synes du skal hører lidt om, hvad jeg har tænkt mig at sige til Jonas i morgen. Nej vent.. Jeg er sgu stadig lidt i tvivl om, hvordan jeg skal lade ordene snog sig rundt om min tunge. Jeg vil helst ikke være uvenner med ham. Og hvad hvis det nu viser sig, ikke at forholde sig som jeg tror? Så ender det jo ikke godt. 
Men altså, tænker at jeg i hvert fald vil hive ham til side i frikvarteret, og spørge ham om det er rigtigt. Det med ham og Sarah. Han svarer sikkert nej, hvad end det så er sandt eller ej. Så jeg tænker, at jeg vil spørge Sarah også, måske. 
Ej helt ærligt. Hvad laver jeg? Jeg får jo aldrig mig selv til det der, selvom det nok ville være det bedste. Suk. 

Det er også lige meget, jeg har brug for juleglæde, og det får jeg ikke ved at spekulere over Jonas og Sarah. Bare ta' det som det kommer, Elin. 
Jeg tror, jeg vil afslutte for i dag. Så ses vi i morgen Kære Elins Dagbog. 
- Elin. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...