Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2842Visninger
AA

58. 5. Dec. 2016

5. Dec. 2016

"Let it snow, let it snow, let it SNOW!!" 

Kære Elins dagbog. 

Det sner! Der sner overdrevent meget! Det freaking sner! Omg! Yes, yes, yes! 

Lige nu sidder jeg blot totalt paralyseret og betragter, hvordan de store hvide plamager tager plads på vindueskarmen udenfor. Det lille grantræ uden for ruden har fået et hvidt, blødt halstørklæde på oversiden af grenene. Solens lys er netop trådt frem bag en af de der hvide, fluffy skyer og brænder nu sneens glinsende overflade, direkte ind i mine øjne. Det bliver en god mandag i dag, det kan jeg mærke. 

Simone er stadig til time, mens jeg har en pause her midt på dagen. Netop fordi hun er niendeklasse og jeg tiende, har hun mange flere timer end jeg. Tiendeklasserne kan stort set selv vælge hvornår vi vil lægge vores timer. Selvfølgelig er der noget, der er obligatorisk. Men jeg har altså bestemt mig for, at have en times pause her midt på dagen, og dermed vælge en valgfagstime fra. Ellers mister jeg simpelthen mit overskud, har jeg fundet ud af. En gang imellem har jeg brug for en pause. Det var svært i starten, men efterhånden har jeg indfundet mig. Vi omrokere skema fire gange om året. Det er allerede sket en gang, og efter jul sker det så igen. Men jeg befinder mig nu meget godt i det skema, som jeg har nu. 

Jeg tror bare, at jeg tog fejl i går, med hensyn til om der er noget galt med Simone og hendes humør. Måske havde hun blot en dårlig dag. Jeg mener, det har vi vel alle en gang imellem. Jeg holder vel bare så meget af hende, at jeg bliver nødt til at overveje hvorvidt noget er galt hele tiden. I dag startede hun dagen ud med at synge julesange. Jeg blev i hvert fald vækket af hendes dybe stemme, der skreg gebrokkent med på 'Last Christmas' inde fra badet. Så helt ærligt, var det nok ikke så slemt. Af den grund har jeg endnu ikke spurgt hende om noget var galt. Og havde der været det, ville jeg jo også bare ødelægge hendes humør ved at spørge. Det havde været utroligt synd, når nu hun muligvis lige var blevet i godt humør. Men på den anden side? Er jeg ikke en dårlig veninde, hvis ikke jeg opdager hvordan hun i virkeligheden har det? Nej. For der er nok ikke noget galt. Ikke når hun nu virker så glad. Nevermind, det finder jeg ud af. Jeg gider ikke plastre dine sider til med spørgsmål, som du alligevel ikke kan give mig svar på. 

Nu tror jeg, at jeg vil lægge mig ned i sengen, blot for at slappe lidt af. Det kan være rimeligt stressende med folk omkring en konstant, og lige præcis mandag kl. 10:30 - 12:30 er knap de eneste få timer, hvor jeg er alene. Det er ikke lang tid på en uge. Men det går. Og misforstå mig ikke, jeg elsker de personer jeg er omgivet af. Nogle gange har jeg bare brug for at pusterum. Og det tror jeg, helt ærligt, ikke at jeg er den eneste der har. Så vi ses senere. 

 

... 

 

Klokken er nu meget rimelig mange. Hvad den præcis er, gider jeg ikke rigtigt lige til at tjekke. Mørket er i hvert fald faldet på, men jeg kan se hvordan de hvide fnug hvirvler mod jorden. Det er begyndt at blæse, så den hvide masse fyger op over vindueskarmen, og efterlade krystalpletter på den duggede rude. Det er egentlig ret smukt. 

Jeg er lige kommet tilbage fra teatersalen. I musiktimen i dag faldt jeg i en lettere small-talk med en anden guitarist. Kan man kalde os det? Jeg mener, vi er jo ikke professionelle eller noget. Nå, ligemeget. Han hedder Elias, og egentlig har jeg ikke snakket så meget med ham før, på trods af, at vi længe har siddet lige ved siden af hinanden i de fleste timer. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, og jo mere jeg tænker over det, jo mere går det op for mig, at det er totalt underligt. Han var med til film-aftnen i fredags, men ellers har jeg faktisk kun set ham til musiktimerne. 

Nå, jeg er kommet ud på et sidespor. Jeg faldt i snak med ham: Hvorvidt ordet small-talk passer ind, kan jeg ikke helt finde ud af. I hvert fald snakkede vi om alt mellem himmel og jord. Og ind mellem de akkorder, der skulle spilles, aftalte vi, at vi sammen kunne øve sammen senere på dagen - i teatersalen. Hvordan vi kom til den konklusion, kan jeg ikke huske. Men det er så hvad vi har gjort. Han er en del bedre end mig, og har helt sikkert spillet guitar en del år, før han kom hertil. Men han er samtidig også ret god til at lære fra sig, har jeg fundet ud af. 

Desuden er han vældig flink, og helt sikkert en jeg fortryder ikke at have snakket med noget før. Han snakker som en sindssyg, og tilsidst begyndte jeg helt ærligt at overveje, hvorvidt det var muligt, at han kunne holde igen. Men jeg elsker det. Helt ærligt, så synes jeg at det er en smule træls, der ikke er flere personer som ham. Han er pisse åben, og taler om totalt ligegyldige ting, men det kan jeg godt lide. Især fordi jeg selv ikke siger så meget. Det er sjældent, at jeg møder nogen, hvor der ikke opstår akavet stilhed mellem os. Jeg følte mig helt lettet, da jeg snakkede med ham. Men at han siger så meget, og er så åben, får mig også til undre mig endnu mere over, hvordan pokker vi ikke har snakket sammen før? Udover et enkelt 'hej' og sådanne ting. Det giver jo ikke nogen mening, egentlig. Nå, det er også ligegyldigt. 

Simone ligger i sin seng og læser. Hun har godt nok ikke sagt så meget i dag, men hendes sang i morges har altså overbevist mig om, at der ikke er noget galt. Hendes øjne har heller ikke været matte, når jeg har set ind i dem i dag. Måske var hun blot træt? Jeg ved det ikke. 

Men hvis de igen mister sin glans, hendes øjne, så vil jeg helt sikkert forsøge at finde ud af, hvad der er i vejen for hende. Hun må ikke være ked af det. Det stikker helt i knoglerne ved tanken. 

Men vi ses i morgen, det er ved at være sent. Knus. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...