Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2874Visninger
AA

57. 4. Dec. 2016

4. Dec. 2016

Kære dagbog. 

Du gætter aldrig hvilken vidunderlig opdagelse, jeg har gjort mig; honning er fucking Gud i citronte!  Det er virkelig fantastisk, hvordan smagen af bi gør citron til et vidunder. Og ja, smagen af bi. Jeg ved da godt, det lyder åndssvagt, men det er den bedste beskrivelse, jeg kan kaste fra mig. Smagen af bi. Haha. Det kan godt være, det lyder lidt klamt, egentlig, men blandet med pebernødder er det endnu mere fantastisk end før. Altså nej, ikke at putte pebernødder ned i teen, men at spise den ved siden af. Det var Lilli fra værelse 2, der fortalte mig, hvor god en kombi det er. Og hvor har hun ret. Som jeg sidder her og næsten har tømt mit krus, bliver jeg gladere og gladere for mit bekendtskab med hende. Prøv at overvej hvis jeg aldrig havde mødt Lilli? Så havde jeg aldrig nogensinde opdaget honning-fænomenet. Ej ahah.

Kruset jeg drikker af, har jeg fået af Vibe. Den eneste 'pakke' jeg har fået tildelt mens jeg har været her. Det er hvidt med et stort rødt hjerte. Minder mig lidt om jul, faktisk. Jeg forsøger at lade være at savne hende, når jeg drikker af det, det lykkes næsten. 

I dag er det 2. søndag i advent! YAAY! Det har jeg bare ventet på lige siden, ja, 1. søndag i advent. Vi har fået lavet sådan en ordning her, at vi giver hinanden adventsgaver på gangen. Sådanne småting som små søde breve, eller andre nipsting. Små søde, og personlige, breve er præcis hvad jeg har formået at give videre, og omtrent også det, jeg har fået tilbage igen. Det varmer helt indeni. 

Andet lys i adventskransen ude i opholdsstuen er også blevet tændt i dag, det første er halvt brændt ned allerede. Ups.

Mørket er efterhånden faldet på, og der er desværre ingen sne til at lyse op i verden udenfor. Dog har forstanderen, Rasmus, endelig fået sat en lyskæde op, langs hele væggen udenfor. Det giver da lidt genskær herind. Simone har lagt sig til at sove, og det burde jeg egentlig også. Hun har ikke været i så godt humør i dag. 

Vi var nede i byen for at shoppe lidt julegaver. Og selvom det virkede til, at hun forsøgte at være glad, lykkes det ikke rigtigt. Jeg ved ikke helt, hvad der er galt, men jeg har endnu ikke spurgt. Jeg vil helst ikke trænge mig for meget på. Hendes ansigt var vendt mod brostenene næsten hele turen, og når mine øjne endelig mødte hendes, var det kun en mat farve, der så tilbage. Men smilet havde hun fået plastret på, og hun grinte da også højt og skingert af og til. Måske er det bare mig, der tager fejl? Det er jo efterhånden set før. Måske skal jeg bare spørge hende i morgen? Det kan der jo ikke ske noget ved, kan der vel? Nej. Godt. Det er det, jeg gør. 

Men nu tror jeg at jeg vil læne mig tilbage og betragte, hvordan anden søndag i advent rinder ud, og bliver til mandag. Jeg synes hele tiden jeg kan skimte hvordan et hvidt snefnug falder mod jorden udenfor. Desværre er det nok bare ønsketænkning. Jeg mener, det regnede rent faktisk før mørket faldt på. Så sne er det nok ikke. Nærmere regndråber, vil jeg tro. Uheldigvis. 

Nå, jeg kan mærke, hvordan mine øjenlåg trykker sig sammen til nogle hårde knuder, der er så tunge, at jeg snart ikke kan holde dem åbne mere. Derfor må jeg hellere se at få skyllet mit tekrus, inden jeg lister ud på toilettet for at børste de sidste pebernødkrummer ud af munden og ned i afløbet. Derefter vil jeg hoppe i noget nattøj og lægge dig trygt under min pude. Så lukker mine øjne nok i, ligeså snart dynen er trukket op om ørerne. 

Vi ses i morgen, til en forhåbenligt rigtig dejlig mandag. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...