Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2882Visninger
AA

31. 4. Dec. 2015

4. Dec. 2015

Kære Elins Dagbog. 

I dag er det jo så fredag. En dag jeg normalt ville glæde mig over. Du ved, weekend - tid til at slappe af. Fri fra skolen og alt sådan noget. Jeg burde da også være endnu gladere i dag ikke? Jeg mener, det er december, første søndag i advent på søndag - og min lille kusine kommer i morgen. Men det er jeg bare ikke. Og det er der kun én grund til. Og det er helt simpelt. Det er nemlig Jonas. Nej, faktisk er der to grunde. Det er nemlig også Sarah. De to har helt simpelt snoet tvivlen om mig og strammet til. De forsøgte at gøre det diskret, men det lykkedes ikke helt. 
Samtidig føler jeg mig svigtet at Vibe - fordi hun ikke har sagt noget. Men på den anden side, er det jo også bare en tvivl jeg har, og dermed ikke noget der er sikkert. Måske er det slet ikke som jeg tror. Ja, det lyder forfærdeligt forvirrende - og det er det også. 
Men for at du kan følge lidt med, ja så har jeg besluttet, at det bliver i dag, hvor jeg fortæller dig historien. Den historie jeg nævnte, at jeg ikke magtede at fortælle dig om i går. 

Lad os starte med det helt basiske. Jonas og jeg er kærester, hvilket du jo udemærket er klar over. Men det er som om, at han og Sarah også har noget. Bag min ryg. Hvor jeg har den teori fra, det skal du nok få at vide. Samtidig virker Jonas bare til at elske mig. Men måske er han bare en syg skuespiller? 

Det forholder sig nemlig sådan, at jeg var sammen med Lulu engang i starten af skoleåret. Hun var kommet hjem fra efterskolen. Hjem på weekend. Jeg havde glædet mig til at se hende, men alt glæden blev suget ud, da vi på et tidspunkt kom ind på Jonas. 
Inden hun sagde det havde hun taget en dyb indånding, og sagt at hun synes jeg fortjente at vide det her. Så fortalte hun, at hun havde set Sarah og Jonas henne i Brugsen dagen forinden, da hun havde hjulpet sin mor med at købe ind. Det er der selvfølgelig ikke noget i. Men så var det, at hun sagde at de holdte i hånden. Snakkede, grinte og nussede hinandens fingrer. De så hende ikke, sagde hun. Men hun så dem - og selvfølgelig kunne dette være løgn. Men hvorfor skulle Lulu lyve omkring det? Hvorfor skulle Lulu i det hele taget lyve overfor mig? 
Hun kunne selvfølgelig se på mig, at det ramte, så hun lagde en tørstende arm omkring mig. Men så flød tårerne bare. Jeg kunne derefter se på hende, at hun fortrød hun havde sagt det - men hvor var jeg taknemlig. Det sagde jeg også til hende. Ellers ville jeg måske aldrig have fået det at vide. 
Men det gjorde så ondt, så jeg bildte mig selv ind, at det kunne være et tilfælde. Hvilket tilfælde ved jeg ikke. Bildte mig selv ind, at det måske ikke var ment sådan, som jeg så det. Og desuden var det ikke noget jeg havde set med mine egne øjne. Og af den grund, sagde jeg aldrig til Jonas at jeg vidste det. 

Senere blev jeg bekræftet - og det var endda imens jeg var der. De holdte i hånden, de to. Jeg lå på hans mave ude på græsset. Han nussede mig i håret med den ene hånd. Ved siden af sad hun. Sarah. Vi snakkede og grinte - havde det faktisk ganske okay. Men da jeg rejste mig op, og drejede hovedet for at se på dem, så jeg det. Deres fingrer var flettet sammen. Jeg spekulerede dog ikke særligt længe over det. Desuden ville det da også være mærkeligt, at de sad der og flettede fingrer foran mig, hvis de havde noget. Så jeg skubbede det væk. 

Så skete der ikke noget i et langt stykke tid. Men tvivlen satte efterhånden sine spor hver gang jeg så dem sammen. Og jeg begyndt langsomt at tage mere og mere afstand til Sarah. Hun vidste - og ved - stadig ikke, at jeg har en mistanke om, at de to har noget. 
Jeg bliver også bare mere og mere i tvivl. Her for et par dage siden, så jeg dem gå forbi hinanden - de flettede kort fingrende. Jeg blinkede et par gange stift med øjnene, men jeg tror ikke de så det. 
Men jeg er bare så meget i tvivl. Virkelig. Nemlig også af den grund, at en af Jonas' venner, for et par uger siden havde en kæreste, men alligevel flettede han fingrer med alle mulige andre. Forsvarede sig med, at han havde brug for kærlighed, når der blev sagt Til ham, at han da havde en kæreste. Jeg konkluderede at han derfor ikke elskede denne pige, der på det tidspunkt var hans kæreste særligt højt. Jeg fik ondt af hende. Men så slog hun op, og han er stadig sønderknust. Så måske har drenge bare brug for at... Ja, hvad har de i grunden brug for? Flere end én pige eller hvad?
Årh.. Det er også lige meget, jeg er bare så forvirret. Og undskyld for alt min kæreste-snak, jeg havde bare brug for at komme ud med det. I dag gjorde de det nemlig igen - flettede fingrer. Også denne gang mens mine grønne øjne så på. Jeg bliver så fortvivlet hver gang jeg ser det. De gør det nemlig disket, men også tilpas u-diskret nok til, at det er til at få øje på. 
Nå, vi ses i morgen Elins Dagbog. Til en, forhåbenligt, bedre dag, med mere juleglæde. Det skal i hvert fald ikke ødelægges for min kusine. 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...