Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2812Visninger
AA

77. 24. Dec. 2016

24. Dec. 2016

Glædelig jul, Kære dagbog! 

Det er med lettere besværede skridt, at jeg er trådt ud i julesneen. Jeg har bygget mig en, knap så køn, skammel af det hvide tæppe, som jeg har sat mig på. Det var en stol, men ryglænet knækkede for lidt siden og har nu lagt sig som en bunke bag mig. Men fair nok, sådan er sne. Så nu er det altså blevet til en skammel. 

Ingen andre end jeg er stået op, og du kan tro, at der er mørkt herude! Jeg kunne ligeså godt sove, eller have lukkede øjne, hvis ikke det var på grund af sneen, der lyser haven omkring mig op i en mat farve. I skæret fra gadelygten bag hækken, funkler de små snefnug i deres fald mod jorden. Den klare måne ser stor ud i forhold til stjernerne ved sin side. Alligevel er her mørkt. 

Så tænker du måske: hvordan kan du så skrive i mig, hvis her er så pokkers mørkt? Og det skal jeg sige dig. Jeg har nemlig været så smart, at jeg har taget en lommelygte med herud. Jeg kunne selvfølgelig have sat mig under gadelampen. Det er bare ikke så hyggeligt derovre, som der er her. Jeg sidder under vores store grantræ. 

Senere kommer min bedstemor og mors side af familien. Så skal vi have pyntet juletræet. Det glæder jeg mig til! Min onkel fra min fars side kommer også. Men det er blot for at hente gaverne, og selvfølgelig ønske god jul. De skal holde det på Fyn i år hos nogle venner. Ja, de har lidt travlt, hvis de skal nå derover inden aften, men det er vel deres valg. 

Jeg ringede forresten til Elias i går. Hans eneste undskyldning er åbenbart, at han havde dårlig samvittighed. Da jeg spurgte, hvorfor jeg ikke måtte fortælle det til Simone, svarede han blot, at han ikke ville gøre hende ked af det - og samtidig bryde deres aftale. Det svarede jeg ikke på. Men jeg forstår det ikke rigtigt. Jeg mener, han burde da kunne regne ud, at Nikolas ville konfrontere Simone. Og uanset hvad, så havde han jo brudt aftalen. Men han lød, trods alt, oprigtig ked af det, da jeg fortalte, hvordan Simone var kommet grædende til mig. Og han sagde, at han ville prøve at ringe til hende for at undskylde, uanset om det ville hjælpe eller ej. Her erklærede jeg mig enig med ham. Det burde han helt klart! 

Jeg tror, jeg vil skrive for at spørge, om han har gjort det. Bare for at være helt sikker. Jeg behøver ikke vide, hvad de har fundet ud af. Eller jo, min nysgerrighed gør. Men den bliver jeg nødt til at gemme væk for en stund. Jeg skal ikke vide alt, hvad der foregår i mine venners liv. Niks, Elin, det skal du overhovedet ikke. 

Hov! Nu blev lyset tændt i min mor og fars soveværelse. Kulden er også begyndt at knække hårene på min arme af. Helt bogstaveligt! De fryser til is, og hvis jeg rører ved dem, flader de af. Åndssvagt. Men pointen er, at jeg hellere må se at smutte indad. Derefter måske lave lidt te og starte noget julemusik. Det kunne være hyggeligt. 

 

... 

 

Ih, hvor er juletræet blevet flot! Julekuglerne hænger som snefnug ned fra de grønne grene, og de røde og guld guirlander snor sig som svanehalse omkring træets nåle. Min far står på en stol, mens han besværet forsøger at sætte stjernen på. Han brokker sig lavmælt over træets top, der vidst er lidt for tyk. Jeg kan ikke lade være at smile. 

Nå, men Elias har svaret. Han ringede til mig og mumlede noget med at han netop havde snakket med Simone. De er tydeligvis begge to noget frem til den konklusion, at Elias har været lidt af en idiot, og at de burde stoppe med at se hinanden. Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke at nogen af dem, bryder sig om tanken. Elias’ stemme lød i hvert fald lettere grådkvalt. Et eller andet sted, har jeg lidt ondt af dem. Begge to. Stakkels, stakkels mennesker i hjertesorger.

Men jeg forstår godt Simone. Hun vil ikke miste Nikolas. Elias nævnte, at hun havde snakket med ham Nikolas, og fundet frem til, at han godt kunne leve med det. Stakkels dreng - Elias altså. Han kunne næsten ikke få ordene fremstammet. Jeg ønskede ham en glædelig jul, men jeg kunne godt selv høre, hvor malplaceret det lød. 

Derfor sad jeg også lige før og skriblede noget dybt vulapyk ned på et forsinket julekort. Men den dybe vulapyk kom helt inde fra hjertet. Han skal vide, at han er elsket. At selvom Simone og hans forhold eller hvad det nu var de havde, er ødelagt, er han altså elsket. Han er sgu skøn at lave sneboldkamp med for eksempel. Jeg har ondt af drengen, det har jeg altså. Og jeg ved ikke selv, hvad jeg ville have gjort i sådan en situation. Ja, jeg undslap lige et suk der, Kære Dagbog. Jul uden en smule julekaos, er vel ikke sådan rigtigt, en jul?

Men hvis nu vi skal vende tilbage til julestemningen. Den der var der før, hvor jeg sad og smilte. Så skal du lige informeres om, at min bedstemor netop er trådt ind i stuen. Og ved du hvem der lige har fulgt trop? Det har.. JONAS! Vi ses om lidt tid, min ven. 

 

Årh hvor føltes det altså bare godt at kramme ham. Jonas. Really, du skulle prøve det. Alting bliver bare lige lidt lysere når man står i hans favn. Både psykisk og fysisk. Det gjorde næsten helt ond at sige farvel til ham igen. Men vi har aftalt at ses snart. Måske til nytår? I hope so. 

Han efterlod en gave. Og den ligger nu og funkler inde under juletræet. Jeg kan næsten ikke vente med at åbne den. Mest fordi at jeg ved, at det det funklende glimmerpapir indeholder noget der er fra ham. En lille del af ham, kan man måske sige. Jaja, jeg ved da godt, at han sikkert nøje har valgt den ud til mig, og ikke så meget, at den skulle være fra ham. Men helt ærligt, det er sådan jeg føler det. Hahah. 

Hele huset dufter af mad. Alt er bare godt lige pt! Yay. 

Men det betyder, at vi om lidt skal spise. Og desværre ved jeg ikke, om jeg får tid til at skrive mere i dag i dag. For den dans vi senere laver om juletræet kommer helt sikkert til at være fyldt med julestemning og latter. Og når vi skal åbne gaverne, vil julehyggen endnu ikke være svundet ind. Derfor er den julegave du får fra mig, desværre også et farvelkys. Jeg lover, at jeg nok skal give dig et, når jeg klapper dig i. Vi ses måske, måske ikke, næste år. Jeg håber i hvert fald, at du får en rigtig god jul og et godt nytår. Og har det godt resten af året også. 

De største og kærligeste juleknus;

- Din Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...