Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3172Visninger
AA

50. 23. Dec. 2015

23. Dec. 2015

Glædelig lillejuleaften Kære Elins Dagbog. 

Jeg kan hører det store ur ude i køkkenet tikke. Sekund for sekund. Hvor kan jeg dog ikke vente. Det føles som om det tæller ned. Tik tak, tik tak. Ned til juleaften. Ih - kun 1 dag tilbage! Hvor jeg glæder mig. 1 sølle, lille dag til juleaften. Det er i morgen! I morgen! 

Og det bliver en jul med sne i år. Udenfor daler de hvide fnug ned, og danner en tyk masse på jorden. Solen er lige tittet frem, og kaster en gylden striben hen over det hvide. Det skærer næsten i øjnene, at se på noget så lyst. Jeg har tændt for lidt julemusik, bare for at komme i julestemning. For måske er det her blot et mislykket forsøg på at være positiv, men nu prøver jeg alligevel. 

Nisserne danner hygge i hver eneste krog. Og selvfølgelig har jeg tændt for elkedlen. Jeg elsker den lyd. Selvom kulden udenfor skærer huden af en, og næsten knækker knoglerne, ja så er her dejligt varmt. Julen er varm. Glædelig varm. Eller, i virkeligheden er nok fordi at min far lige har været for at tænde pejsen, og at jeg nu sidder foran den, i et forsøg på at lade endnu mere jul trænge ind. De rødlige flammer slikker op af den hvide pejs. Lågen er lukket, men alligevel føles det næsten som om, at de kan røres. Flammerne altså.  

Vibe kommer om lidt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få startet det hele. Alt det med Jonas. Jeg håber virkelig hun kan hjælpe - det har jeg brug for. Men det kommer nok helt af sig selv, tænker jeg. Hun vil helt sikkert spørge ind til det. Turen til Paris altså. Men hvor er det egentlig trist, at den stemning der ligeså stille er begyndt at trænge ind i mit sind, så skal total destrueres. Rykkes midt over, og lande på gulvet i flere tusinde stumper. Men måske er det i virkeligheden det der er brug for. At jeg kommer ud med det hele, og måske får et råd eller to. Så kan jeg gøre noget ved det. Og derefter kan jeg bygge stemningen op igen. Men desværre tager det blot et par sekunder at smadre stemningen, men flere timer, hvis ikke dage, at bygge den op igen. Trist nok. 

Du skal nok få en masse at vide, når Vibe har været her. Men jeg tror jeg slutter for nu. Vi ses. 


...


Vibe har lige lukket døren i et blødt smæld efter sig, og har nu begivet sig ned af vores grussti. Det var ret enkelt. Det der med at få startet op. Og det endte egentlig også meget godt. Heller ikke hun, kaldte Jonas hverken idiot, nar eller en dårlig kæreste. Det kunne ellers godt ligge ret tæt på. Jeg mener, han droppede jo hende sidste år. Men på den anden side, havde hun også selv tænkt at droppe ham. Han var blot hurtigere. Så den er vel fifty fifty ikke?

Nå, men i hvert fald spurgte hun selvfølgelig hvordan det var gået, om Eiffeltårnet ikke bare var fantastisk, og hvad vi havde lavet. Jeg måtte give hende ret i det med Eiffeltårnet. Men jeg forsøgte ikke at skjule noget som helst. Og ved du hvad jeg har fundet ud af? Jeg tror blot man for det dårligere af at skjule. Man kan ligeså godt sige hvordan man har det. Det kan være svært, men det er nok helt ærligt det bedste. I starten græd jeg ikke. Faktisk fortalte jeg bare om vores tur fra en ende af. Da jeg så kom til beskeden fra Sarah, kunne jeg ikke lade være et hulke en smule. Men det var slet ikke så slemt, som da jeg snakkede med mine forældre. 

Hun sagde ikke så meget, Vibe. Kom bare med indskud som; 'aww', 'hvor er han sød' og 'iihh' da jeg fortalte om starten af vores lille ferie. Da vi var ude spise, Eiffeltårnet og godnatsangen. Men det var som om, at knuden på hendes tunge blev løsnet op, da jeg kom til Sarah. Pludselig knyttede hun hænderne og bed tænderne sammen. Hun sagde, at jeg skulle prøve at snakke med Jonas - præcis som mine forældre. Så ville hun snakke med Sarah, og hun lovede, at "hvis bitchen bliver ved, cutter hun kontakten med hende" - som hun sagde. Vibe sagde også, at hun ikke havde særligt meget til overs for Sarah, og da slet ikke efter dette. Faktisk, trøster det mig lidt, at jeg så ikke deler bedsteveninde med Sarah. 

Vibe endte med at spørge, om hun ikke skulle gå ned og hente nogle brunkager, blot fordi, at det havde hun lige lyst til. Jeg kunne ikke lade være at grine - for jeg ved, at hun ved, hvor stor min kærlighed til julekager er. Selvfølgelig var det for at gøre mig i bedre humør. Hun er sgu en dejlig pige, hvor er jeg heldig det hele ikke blev totalt smadret sidste år.  

Så nu sidder jeg altså her og æder de resterende brunkager, alt imens julemusikken strømmer ud gennem mine høretelefoner. Prøver at lukke stemningen ind igen. Forsøger at se positivt på det. Jeg har besluttet at snakke med Jonas, meget snart. 
Jeg tror, som jeg nævnte i går, at jeg vil skrive et kort til ham - her vil jeg måske forklarer, og så spørge, om vi ikke kan komme til at snakke sammen. 
Det vil jeg gøre nu. Du skal nok få at vide, hvad jeg har skrevet bagefter. 


...


Glædelig jul, Jonas. 
Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal skrive. Du vil ikke vide, hvor mange kort jeg har kylet ud i min papirkurv inden for den seneste time. Du ville nok sige, at det var spild af papir, hvis du var her. Men hvor er det her altså bare svært. 

Først så skal du vide, at jeg stadig elsker dig. Jeg ved ikke om det er gengældt, men du skal bare vide, at det gør jeg altså. Det var også derfor jeg flippede sådan ud, der i flyet. Jeg blev så pokkers såret, og det tror jeg også godt, du ved. 

Egentlig vil jeg bare sige glædelig jul, og jeg håber ikke, at jeg har ødelagt noget. Selvfølgelig har jeg det, det ved jeg godt. Men jeg håber ikke stadig det kan repareres uden for mange tåre. 

På den ene side er jeg sur. Pisse vred. På den anden side er jeg i tvivl. Jeg fortryder sådan, at jeg afslog at læse jeres beskeder. Måske ville tvivlen være forsvundet, hvis jeg havde gjort det. Men igen, jeg ville ikke læse dem, fordi jeg var forfærdeligt bange for, at en tung sten ville falde ned i maven på mig, og at tårerne derefter blot ville flyde. 

Men mest af alt, Jonas. Så synes jeg hverken du er en nar, idiot eller en dårlig kæreste. Måske burde jeg det. Jeg mener, jeg føler du har været mig utro. Men måske, har du ikke? 
Jo mere jeg tænker over det, jo mere giver jeg dig ret. Måske prøver Sarah blot at splitte os ad? Men var dette blot noget du sagde, for at holde jeres forhold skjult? Ja, du kan godt se jeg er splittet, ikke? 

I virkeligheden er det nok bedst, at jeg bare siger glædelig jul og at jeg håber, du kan lide min gave. For den synes jeg du skal have, på trods af det hele. Du er trods alt stadig min kæreste. Heldigvis. Men så alligevel? Ville det være bedre for dig, hvis vi ikke var kærester? Jeg ved det ikke. 
Nå men, glædelig jul Jonas, hav nu en god juleaften. Så må vi se hvad der sker. Jeg kan ikke tænke ordenligt lige nu. 
Knus Elin. 

Ja, det er præcis hvad jeg har skrevet. Jeg har skrevet af fra kortet, og så herover. Er du klar over hvor pokkers mange kort der ligger i min papirkurv. Nogle af dem er endda faldet ud over kanten. Der er små indtørrede pletter på kortet til ham, fra tårer. Men jeg tror det går. Det er trods alt læseligt. Han må få det sammen med gaven. 

Men wauw, Kære Dagbog, det er i morgen! 

"Make my wish come true. 
All I want for christmas is yooouuu" 

... Vent nej, tror lige jeg skifter sang. Den her minder mig for meget om Jonas. Suk. 
Vi ses i morgen. I morgen, til selveste juleafteeeen 2015! 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...