Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2820Visninger
AA

75. 22. Dec. 2016

22. Dec. 2016

Kære dagbog. 

Mor har bagt brunkager! Duften hænger i hele huset huset og pakker os ind i en vidunderlig følelse af jul. Kombinationen af gran og hjemmebag er helt klart en af mine ynglingsdufte. Og når hun er færdig, har hun lovet, at hun vil gå ned for at købe noget marcipan i Brugsen. Hvilket betyder konfekt og marcipan grise! Yay! Hun har foreslået, at vi laver en marcipan gris, som vi pakker ind og bruger som mandelgave. Jaja, der er selvfølgelig altid nogen, der ikke bryder sig om marcipan, men er det af den grund så en 'uheldig' vinder, så står jeg gerne til rådighed. Jeg eeeelsker marcipan. Hvis ikke du skulle have opdaget det. Og hvorfor så gris? Jeg har ingen ide, men det er sådan, det bliver. Haha.

Lige i øjeblikket sidder jeg og drikker kaffe med en ordentlig slat mælk i! Det er sådan, det smager bedst. Den fjerner sådan lidt den bitre smag af kaffe. Mælken. Altså sådan, at smagen ikke krøller min tunge ind til en fugtig pebernød. Kaffe smagen. Måske har du undret dig over, hvorfor det egentlig er, at jeg drikke kaffe, når nu jeg egentlig ikke bryder mig synderligt om det. Og det skal jeg da svare dig på, Kære dagbog. Det varmer vældig godt. Faktisk vil jeg påstå, at det varmer mere end kakao og te. Åndsvagt, ja. Og så giver det mig lige den energi, jeg typisk mangler om morgenen. Uanset hvad, tror jeg faktisk, at jeg er blevet en smule afhængig. Hahah. 

Nu vil jeg smutte ud i sneen med kaffen i hånden. Bare sådan, at frosten ikke isner min hud, mere end den gør i forvejen. Grunden er mest, at mine øjne netop fangede et snefnug, og så strøg lysten til at komme ud i den friske luft, ind over mig. Så vi ses senere. 

... 

 

Gåsehuden har lagt sig som et tyndt bånd over min krop. Jeg ryster en smule, men det er ikke så slemt. Mit hår sidder i hårde tjavser, fordi sneen, har sat sig i det og endnu ikke er smeltet. På trods af, at jeg sidder foran pejsen med endnu en dampende kop kaffe. Men jeg er også lige trådt ind ad døren. Så det giver vel god mening. 

Jeg har aftalt med Vibe og Lulu, at de kommer her om lidt. Blot for at hjælpe mig med at pakke julegaver ind. Måske kan vi også lave konfekt? Uh, det håber jeg. Selvom jeg så dem i søndags, kan jeg mærke, hvordan savnet sidder i brystet. Men jeg er også nødt til, at få pakket deres gaver ind. Sådan at de kan få dem med hjem. Uh, jeg glæder mig til at give dem fra mig. Det vil jeg gøre nu. Så du må lige blive lagt til side for en stund. See ya. 

 

...

 

Du gætter aldrig, hvad jeg lige har fået at vide! ALDRIG! Jeg er totalt forvirret lige nu. Sidder blot og banker hovedet ind i bagvæggen, med tanke på, hvor åndssvagt det her lige er. Kunne han ikke have ventet til efter jul? For pokker, der er kun to og en halv dag til! Årh.

Okay: Elias har fortalt Nikolas om, hvad der skete mellem ham og Simone. What? Nøj, hvor er det dumt. Hold kæft mand. Jeg troede ikke, han var sådan. Ja, Kære dagbog, jeg ved da godt, at jeg sagde, at Elias og Simone kunne være et overdrevent sødt par. Men helt ærligt. Han ødelægger jo deres forhold bevidst. Han sagde godt nok, at han ikke kunne gå med den dårlige samvittighed mere. Det kan jeg da godt forstå. Men hvorfor pokker har han ikke snakket med Simone om det først? Han sagde ligefrem, at jeg ikke måtte fortælle noget til hende. Really? Hvorfor fanden siger han det så til mig? Han ved da, at jeg ikke kan holde sådan noget for mig selv. Forstå mig ret. Jeg holder af den dreng. Men jeg synes helt ærligt, at han burde have involveret Simone. Nu bliver de to jo også uvenner. Århha. Hvor er det dog træls. Hvorfor skal jeg blandes ind i sådan noget? Apropos at blande sig, så vil Simone jo ikke have, at jeg gør det. For pokker da også. Det er kørt helt af sporet det her! 

Jeg undskylder, at jeg bare spytter alle mine frustrationer ud over dig med sådan en voldsom fart, at du nemt kunne blive overrumplet. Sorry. Men det er vel det, jeg har dig for. Nå. Det banker på dernede. Jeg må tage nogle dybe indåndinger på vej ud til døren. Min frustration skal ikke gå udover Vibs og Lulu. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...