Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2870Visninger
AA

73. 20. Dec. 2016

20. Dec. 2016

 

Kære dagbog. 

Holy shit! Der er kun fire dage til jul! Eller i princippet fem, eftersom at klokken kun er otte. Men wauw, tiden går hurtigt. Når jeg tænker tilbage på den 1. december, føles det helt urealistisk, hvor stærkt december er gået. Men der er alligevel også sket en del. 

Solen har lige netop nu lyst skyggerne i horisonten op i et gyldent skær. Snefnuggene på vinduet ses tydeligt i genskæret fra solstrålerne. De tegner funklende skyggemønstre på væggen bag mig. Utroligt smukt. 

Da jeg var nede i byen i går, kunne jeg ikke dy mig for liige at købe en vamset sweater med. Den har jeg så trukket over hovedet nu, og den grønne farve gør mig i total julestemning. Hvis ikke det var fordi, at jeg om lidt, burde smutte ned i spisesalen for morgenmad, havde jeg sat den juleplayliste på, Simone kreerede i starten af december måned, hvis du husker. Før alt det her halløj med Elias. Ligemeget. 

I eftermiddag tager vi allesammen hjem. Det bliver underligt. Men også dejligt tror jeg. Det bliver et eller andet sted utroligt trist, ikke at skulle se på andre elver hver evig eneste dag. Men på den anden side, kommer jeg jo hjem til Jonas, Vibe, Lulu og min familie. Såeh, den er lidt fifty-fifty, du ved. 

Når jeg har spist morgenmad, vil jeg se om jeg kan nå at få pakket de gaver, jeg har købt til Lilli, Simone og Elias ind. Sådan noget gider jeg ikke have dem i butikkerne til at gøre. De gør det alligevel ikke særlig pænt. Og det skal det altså være! Men de har sådan nogle seje nogle til at rive gavebånd over med, butikkerne. Det har jeg så ikke. Men det kan jeg godt leve med. 

I tilfælde af, at jeg alligevel ikke får tid, fordi jeg skal til time, så gør jeg det bare kort, inden vi skal hjem. Mens vi pakker måske. På et tidspunkt, hvor Simone er på toilet eller sådan noget. 

Jeg ved ikke, hvorvidt jeg kommer til, at skrive mere i dig, i dag. Jeg vil gerne være social det sidste stykke tid inden vi allesammen smutter fra hinanden. Også selvom nogle af os selvfølgelig kan ses i juleferien. Det vil jeg også gerne, når jeg kommer hjem. Være social. Selvom jeg sikkert falder i søvn. Haha ups. Men jeg kan jo heller ikke skrive i dig, når jeg sover. Så vi ses i morgen, til, officielt, kun fire dage til jul!

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...