Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3220Visninger
AA

47. 20. Dec. 2015

20. Dec. 2015

Kære Dagbog. 

Kun 4 dage til jul. Og 4. Søndag i afvendt. Men jeg er overhovedet ikke glad. Jeg har endnu ikke sagt noget til Jonas, for jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige. På en måde har jeg lyst til at pande ham en, og råbe til ham, at han skal skride ud af mit liv. Men på den anden side har jeg lyst til at bryde grædende sammen. Ingen af delene er en særlig god ide. Det skal gøres på en pæn måde, uden for meget drama. Men jeg ved ikke hvordan. Jeg må bare prøve. Og desuden, så har jeg overhovedetikke lyst til at miste ham! 

I morges havde jeg en uudholdelig lyst til at bryde fuldstændig sammen. Men jeg holdt det indeni mig. Det var dog en smule værre, der ude i byen. Alt glæden var suget fra mig, som en magnet. Jeg gik der blot, slog blikket på forskellige ting. Kastede det væk igen. Endte med at købe et krus, hvorpå der stod "verdens bedste far" fortalte Jonas. Det stod på fransk. Jeg ved ikke hvor Jonas vidste fra, hvad det betød, men jeg er også ligeglad. Han var i strygene humør, Jonas. Måske på grund af beskeden fra Sarah? Jeg gider ikke tænke på det. Det kan også være lige meget. Eller, nej det kan ej! 
Jonas spurgte endda, om jeg var okay, siden jeg ikke havde fået købt noget til mig selv, da vi var færdige. Det var ment som en joke, men det var ikke spor sjovt. Men jeg, der alligevel snøfter konstant, kunne let skjule min gråd. 

Han kan godt mærke, at der er et eller andet galt. Men han har ikke kommenteret på det yderligere endnu. Og i virkeligheden er det nok meget godt. Vores sidste aften ender bare med at blive anstreng og irritabel, hvis han får at vide, hvad jeg tænker. Jeg fortæller hele tiden mig selv, at det ikke er som jeg tror. Men hvordan skulle det ellers være? Helt ærligt. 

Jeg, der ellers havde glædet mig sådan til julen, føler at den er totalt knust nu. Ikke engang julepynten, eller julemusikken der strømmer ud i vores værelse hjælper mig. Suk. 
Nå, nu kommer Jonas hen mod mig, vi ses. 


...


Han lægger vidst ikke rigtigt mærke til dig. Jeg nåede i hvert fald at gemme dig væk, inden han kommenterede. Jeg føler mig inde i en bobbel af uvejr. Det lyner og tordner omkring mig, regnen sjasker ned og lader mit hår hænge fladt og klamt om mine skuldrer. 

Jonas lagde sig ved min side, her i sengen. Han bad mig lægge mit hoved på hans skulder. Det gjorde jeg. Tog mig ikke sammen til at gøre andet. Han sagde ikke noget, aede mig blot på håret. Utroligt at han ikke kunne mærke hvor sjask vådt, det er blevet. 
Jeg tror, han har læst for mange tips om piger. Alt sådan noget med, at når en pige er trist, skal man ikke sige noget - blot holde om hende. Eller også har han bare affaring med piger? - jeg frygter det lidt. Måske er det bare min tur nu? 

Prøv lige at se, hvor hurtigt jeg er begyndt at tvivle på ham. Jeg stoler slet ikke på ham lige nu - og der går nok længe før jeg kommer til det igen. Hvis altså jeg overhovedet kommer til det. 

Jeg er virkelig i dårligt humør. Jeg tror jeg vil sove nu, og så vil jeg bare prøve at nyde den sidste tid i Paris. Jeg kommer nok til at fortryde mit dårlige humør. Det kunne ellers have været sådan en fantastisk oplevelse. Det var det også - hvis ikke jeg havde set beskeden fra Sarah. 
Ses i morgen til hjemrejse. 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...