Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2884Visninger
AA

55. 2. Dec. 2016

2. dec. 2016

Kære Elins Dagbog. 

Godmorgen. Allerede 2. December! Hvor er det bare fantastisk, jeg synes virkelig, tiden flyver afsted. Det eneste, der pirrer mig en smule, er dem derhjemme. Lulu så jeg jo heller ikke sidste år, hvor det var hende, der var afsted. Vibs savner jeg helt, så det gnaver i maven ved tanken om hende, men vi er begyndt at skrive håndskrevne breve til hinanden, hende og jeg. Det er mega hyggeligt. Og hver fredag når posten ankommer ved morgenmaden, sidder jeg og håber på et brev fra hende. Jonas så jeg i sidste weekend, så savnet er ikke så stort, men det ved jeg, at det bliver om et par dage. Og så er der selvfølgelig mor og far. Jeg har været hjemme et par weekender, men når jeg er det, er jeg enormt træt. Det er lidt, som om dovenskaben kommer snigende med det samme, jeg træder ind af vores hoveddør. En smule sørgeligt, taget i betragtning af, hvor sjældent jeg efterhånden ser mine forældre. 

Forresten er det fredag i dag, hvilket betyder weekend efter de få timer, vi har i dag. Yay! Senere er der vist nok nogle fra værelse 5 der holder filmhygge for vores gang. Det eneste firemandsværelse der befinder sig på øverste etage: Anton, Simon, Emil og Caspar - alle nogle yderst flinke fyre. Den ene lidt mere drengerøv end den anden, men de er okay alligevel. Jeg skal helt sikkert også have nogle til at hjælpe mig med at pynte op ude på gangen, jeg ved, jeg ikke er den eneste, der holder utroligt meget af julen. 

Jeg kan mærke, hvordan den lunkne morgenkaffe spreder sig ned gennem halsen, og det har ikke ligefrem verdens mest fantastiske smag. Og ja, jeg er begyndt at drikke kaffe. Og ja, jeg skærer stadig ansigt for hver eneste slurk, men nej, der holder mig ikke fra at drikke det. Så jeg tænker, at jeg vil skynde mig ud at børste tænder, for derefter at små-løbe ned til morgenmaden. Jeg er forsinket igen. Pis. 

... 

 

Hej til diig! Jeg har lige haft den sidste time i dag. Musiktimen. Senere på året skal vi have lavet en musical, som vi skal vise for de kommende elever på skolen, altså dem der skal gå her næste år, og forældrene. Vi skal spille musikken til. Selvfølgelig har vi også muligheden for at spille nogle roller, men dramalinien har førsteret. Desuden takker jeg pænt nej tak. Ahah. Drama er ikke lige mig. 

Og, og, og, og! Som sagt er det jo fredag i dag, så ved du hvad? Jeg har fået post. Fra Vibe. Glæden siver elegant ind i hjertet, når jeg ser på hendes snirklede skrift. Hvor jeg dog savner hende. Jeg gider ikke til at kradse alt, hvad hun har skrevet ned i dig, det vil blot fylde alt for meget på dine sider. Men det lyder til, at hun savner mig, ligeså meget, som jeg savner hende. Heldigvis for det. Vi må snart se hinanden i en weekend, som hun også skrev. Det må vi altså. 

Simone er med på at pynte op. Iih. Det bliver godt. I morgen er det jo lørdag, så der har vi masser af tid til det. Men nu tænker jeg, at jeg vil skrive en dansk stil, som vi har for til i morgen. Den skal jo for pokker laves på et tidspunkt. Senere vil jeg trække i mine hyggestrømper og posede bukser, for så at begive mig til værelse 5, for at se film. Hvad vi skal se, ved jeg endnu ikke. Håber, det er noget julet noget, bare for at føre stemningen helt ud i fingrene! Det kunne være hyggeligt. Men det tænker jeg, at jeg vil fortælle om i morgen. Det ender sikkert med at blive så sent, at jeg falder i søvn, inden jeg overhovedet når at skænke dig en tanke. Sorry. See ya! 

- Elin. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...