Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2868Visninger
AA

71. 18. Dec. 2016

18. Dec. 2016

Kære dagbog. 

Jeg glæder mig vanvittigt! Klokken er kun fem, men jeg kan altså ikke sove mere. Det har så resulteret i, at jeg har ændre alle fire lys i adventskransen! Ih. Det jeg glæder mig mest til, er nok at se dem allesammen igen. Jeg savner dem overdrevent meget. Det gør helt ondt i knoglerne. Selvfølgelig glæder jeg mig også til at vise dem, hvad vi har fået lavet. De har endnu ikke set, hvad jeg har lært at spille på guitar. Du har vel regnet ud, at jeg snakker om vores musical? At det er den, jeg ser frem til at vise dem. Det går jeg i hvert fald ud fra. I tilfælde af, at du ikke havde regnet det ud, så har jeg nu fortalt dig det. 

Jeg fik aldrig snakket med Simone i går. I hvert fald ikke omkring Elias. Desværre. Jeg tror, det må blive efter, vi har optrådt i dag. Ellers er det for svært at klemme tiden ind. Men det skal altså også være snart. Jeg kan ligesom mærke, hvordan tiden rinder ud som sand mellem mine fingre, eftersom at vi får juleferie på onsdag..

Vent.. Gud! Juleferie på onsdag? Det er lidt som, om det først sivede ind i mit hoved nu. What!? Så er det jo snart juleaften. Omg. Wow tiden går bare hurtigt. Shit man. Det bliver helt underligt at komme hjem igen, tror jeg. Men også super hyggeligt. Der steg mit humør lige til plus grader. Hahah. 

Nu vil jeg lave citronte og snuppe et par pebernødder fra den halvtomme pose på vores skrivebord, mens jeg venter på, at Simone vågner. Hun ser så sød ud, med det lyse hår viklet omkring hovedet og dynen trukket op over næsen. Hun knuger hånden hårdt sammen over den hvide dyne, så knoerne bliver ligeså hvide, som sneen udenfor. Gad vide, hvad hun drømmer?

 

... 

 

Mine bukser er fuldstændig gennemblødte. Sneen er trængt ind under stoffet og har gjort mine ben kolde og forfrosne. Det stikker næsten på huden, og jeg tror aldrig at min puls har været så høj. Hjertet banker stadig på indersiden af ribbenene, mens jeg forgæves forsøger at trækker vejret nogenlunde i takt. Jeg kan stadig mærke Vibes bløde arme omkring mig, og smerten fra mit forslåede knæ, dér hvor vi faldt. Lige præcis dér, hvor Peter havde skovlet sneen væk. Øv, haha. 

Lad mig forklare ordenligt: Vi løb hinanden i møde, Vibs og jeg. Hun var den første, der kom. Altså af mine 'gæster'. Rent faktisk var hun en af de sidste, der smuttede ind af hovedindgangen og videre over i teatersalen. Lige udover mine forældre, Lulu og Jonas. 

Det er så pokkers typisk mine forældre, at komme dumpende en halv time senere en angivet. Virkelig. I dag var ingen undtagelse. Ulempen ved det er, at jeg (normalt) dumper med dem så sent, eftersom at jeg ligesom ikke kan køre bilen. Nå sidespor. Hverken Jonas eller Lulu plejer at være forsinkede, men juletravlheden skal der jo også være plads til, ikke også Kære dagbog. Desværre har jeg ikke nået at snakke med dem endnu. Netop fordi at vi går på, her om to minutter. Hvilket betyder, at jeg desværre også bliver nødt til at smutte..

... 

 

Uh, hvor var det bare fantastisk. På trods af diverse glemte sætninger, forkerte læste noder, sprungne guitarstrenge og lidt for langsomme sceneskift, så gik det bare utroligt godt! Virkelig. Det var meget få ting, der gik galt, og helt ærligt, så var der nok ingen, der bed voldsomt mærke i det, der gjorde. Og jeg er faktisk rimeligt stolt af, at jeg kun spillede forkert én gang! Haha. Jeg tror, det er det bedste, jeg har formået at præstere nogensinde på guitar. Mega fedt! 

Men altså. Nede i spisesalen sidder de nu allesammen og får kaffe eller te, mens de spiser brunkager og pebernødder. Både mor og far, Vibe, Lulu og Jonas. Ih, hvor jeg glæder mig til at snakke med dem. Egentlig skulle jeg blot med Simone tilbage på værelset, for at klæde om. Men jeg udnytter lige tiden til at skrive i dig. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg nok ikke kommer til at skrive meget mere i dag, da jeg gerne vil bruge resten af tiden med dem allesammen. Jeg håber også lidt, at Lilli, Simone og Elias kan møde Vibe, Lulu og Jonas. Det kunne være så mega skønt! 

Men nu vil jeg smutte ned i spisesalen. Simone står og tripper utålmodigt. Jeg skal nok fortælle om det hele i morgen. Knus. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...