Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2903Visninger
AA

45. 18. Dec. 2015

18. Dec. 2015

Joyeux Noël, Kære Dagbog. 

Ja, det skulle meget gerne betyde glædelig jul på fransk. Men googleoversæt er måske ikke det mest troværdige. Men er det ikke også ligemeget? Jeg er jo ikke franskmand. 

Jeg sidder lige nu i flyet på vej til Pariiis! Jonas sidder ved min side med munden åben, hovedet mod den lille fly-rude og sover. Årh, hvor ser det altså sødt ud. Det brune hår sidder pjusket ned over panden, og de varme øjne er lukket i. Inden han faldt i søvn, flettede han sin hånd ind i min. Nu er den blevet helt slap og varm. Hans hånd altså. Det er heldigvis min venstre han holder ved - ellers ville skiften her i dig, ikke være særlig pæn. Vi har knap nok fløjet i mere end en halv time, og han sover allerede. Men det er måske også meget forståeligt. Mine øjenlåg truer også med at klappe i. Det er en kamp at holde dem oppe. 

På sæderne ved siden af os, sidder et gammelt ægtepar. Også de sidder og holder i hånden, men her er det dem begge der sover. Måske kan Jonas og jeg også ende sådan når vi blev gamle? Årh, hvor vil jeg ønske det. Så kan det være, at vi vil tage tilbage til Paris. Så vores første og sidste rejse sammen er til Paris, måske? Det er egentlig trist at tænke på, at man blot lever her i livet for senere at dø. Jeg kan simpelthen ikke se pointen. Der må være en grund. Men nu gider jeg altså ikke anstrenge min hjerne mere. Jeg er rimeligt træt. Vi stod op klokken 4 i nat. Har kørt i tog i to timer. Og ja, vi fik spist alle brunkagerne. Kun krummerne lå tilbage i bunden af indpakningen. Så har vi også været to timer i lufthavnen. Og gud, hvor var der altså forfærdeligt meget kø.. 

Så nu tænker jeg, at jeg vil gøre Jonas efter. Lægge hovedet på hans robuste skulder, og langsomt klappe øjnene i. Det kan også være du kan sove lidt i tasken. Nårh nej, dagbøger sover ikke. Hahah. 
Godnat. Så vil jeg vende tilbage, når jeg engang vågner. 


...


Vi er lige landet i Frankrig, og kører med bus til vores hotel i Paris. Det tager lidt tid, knap en time, tror jeg. Jeg ved det dog ikke, for jeg fangede ikke helt, hvad der blev sagt. Jonas sover igen. Men jeg kan altså ikke mere - sove altså. Bussen er fyldt til randen. Det må være et stort hotel. Der er egentlig ikke så meget at informere om lige pt - men jeg vender tilbage, når der er. 


...

Iih hvor er her altså hyggeligt, her i Paris. De har godt nok pyntet op. Wauw. Selv her på hotelværelset funkler guirlanderne. Den store dobbeltseng med det snehvide lagen, er lavet af en form for træ. Belysningen her er dejligt beroligende, og når man som mig, sidder og glor fascineret ud på de smukke snefnug, lægger julen sig ligesom inde i en. Et stort hjerte er placeret på væggen bag sengen, og en lyskæde er bundet omkring. Men siger man ikke også, at Paris er kærlighedens by? 

Jonas er lige gået ud på toilettet. Vi har lavet en plan for, hvad der skal ske i denne weekend. I starten insisterede han på, at jeg skulle have lov at bestemme det hele. Men dér måtte jeg altså protesterer. Det er jo ham der har inviteret mig med, ikke? 
Men nu er det altså bestemt; vi starter ud med at sove et par timer - ja, vi er begge forfærdeligt trætte. Derefter tager vi så ud for at spise. Jonas siger, at han kender den bedste restaurant, der ikke ligger så langt herfra. I morgen er det så meningen at vi skal se Eiffeltårnet. Årh, det glæder jeg mig virkelig til! På søndag skal vi shoppee... - ja, det var efter mit valg, men han gik med til det og sagde at han også manglede at købe et par julegaver. Så det er altså planen. Jeg tror helt ærligt, at jeg ender med, at kunne stifte denne weekend, som en af de bedste i mit liv. Årh... 
Nå, nu kan jeg høre at nøglen til toiletdøren er drejet om. Jonas kommer ud nu. Vi ses snart. 


...


Hvor er Paris da bare den hyggeligste by ever! Vi spiste på en restaurant, jeg tror hed Les Philosophes. Nej, hvor var der hyggeligt. Men hvor var der også bare fyldt. Mennesker i alle størrelser og tykkelser. Der var også en masse franskmænd, og fransk musik. Det var virkelig hyggeligt. Men man må sige, at Jonas og jeg ikke skiller os synderligt ud. For hold da op hvor er her mange kærestepar. Hahah. 
Hvis jeg en anden gang skal til Paris, så skal jeg helt klart spise der igen. Jeg ville virkelig ønske, at man kunne sætte billeder ind i sådan en som dig, Kære Dagbog. Det er virkelig svært at forklare hvor rart her er, når du ikke kan se det. Men det er virkelig som at være havnet i både kærligheden og fredens by. 
Og så alligevel. Der er også ret mange der stresser rundt. Det rammer bare ikke mig. Jeg er helt og aldeles fredelig. Lukket inde i min egen lille bobbel, som kun Jonas kan trænge igennem. 
Nå, nu tror jeg, jeg vil til at gå i seng. Jonas er allerede på vej. Nu må det være min tur. 

Måske får jeg skrevet lidt mere i dag, måske ikke. Vi for se.


...


Bliver lige nød til at informere dig om, at Jonas lige har sunget godnatsang for mig. Han synger ikke særligt godt. Men jeg er ligeglad. Det var noget af det sødeste. 
Ej okay, Kære Dagbog, hvor er det her dog åndssvagt. Jeg sidder jo og smiler som en idiot. Hahah. 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...