Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3202Visninger
AA

70. 17. Dec. 2016

17. Dec. 2016

 

Kære Elins dagbog. 

Det er begyndt at sne igen. De store hvide fnug daler lydløst ned fra himlen og dækker fint de huller, Elias og jeg formåede at lave i torsdags. Hvis ikke det var fordi at Peter, vores matematik- og idrætslærer, du ved, stod udenfor hovedindgangen og skovlede sne lige nu, så er jeg ret sikker på, at hverken forældre eller elever ville kunne komme ind for at se vores forestilling i morgen. 

Apropos forestilling, så skal vi have sat kulisserne op i dag. Og så tænker du eventuelt, at det sgu da er en smule sent. Og efter min mening, så er jeg helt enig med dig. Jeg forstår heller ikke, hvordan det kan være, at lærerne synes, det først skulle gøres i dag. Og om du så begynder at overveje, hvordan vi fik sat det hele sammen, ved jeg ikke. Men det kunne åbenbart godt lade sig gøre, uden kulisserne. Dem har jeg forresten været med til at lave, Kære dagbog (Kulisserne) Og nej, jeg er ikke ligefrem den bedste til at male og sådan noget, men jeg har trods alt været med. Før december. De sidste, der er blevet kreeret, er lavet her i december - men her havde jeg jo travlt med at spille guitar. Og angående guitar, så fortalte jeg jo i går, at jeg skal prøve at spille 'el-guitar' i dag, hvilket jeg glæder mig overdrevent til. Åndsvagt. Jeg ved det godt. Ahah. 

Men jeg må hellere smutte nu, klokken er ved at være omkring frokosttid. Ses senere. 

 

... 

 

Okay. Jeg må indrømme, at jeg er skuffet. Ikke så skuffet, at jeg kan mærke en klump af frustration i bunden af mavesækken. Men mere sådan 'øv, det var sgu alligevel ikke så fedt'-skuffet. Helt ærligt, så havde jeg troet, det havde været en del federe at spille på el-guitar. Og jaja, en akustisk guitar er jo heller ikke en el-guitar, det ved jeg da godt. Men det her lød jo bare højere ud i rummet. Ikke nogen fed klang eller noget som helst. Øv.

Desuden er akustisk også helt okay, det er ikke det. Jeg havde bare håbet på noget lidt mere exceptionelt. Men okay, fair nok, fair nok. Det bliver sjovt alligevel. Haha. 

I går var Simone i strålende humør, så jeg tror faktisk, at hende og Elias er kommet frem til noget nogenlunde fornuftigt. Det håber jeg i hvert fald. Jeg ved ikke helt, hvorvidt jeg skal vente til hun selv kommer for at fortælle, eller om jeg burde lige hive fat i hende. Chancen for, at hun selv kommer til mig, er ikke så stor. Jeg mener, sådan er hun bare ikke. Hun er ikke sådan én, der bare smider om sig med privat information, uanset hvor gode venner man er med hende. Ikke af hvad mit indtryk er. Måske skal jeg bare tage mig sammen og lade være med at bekymre mig.

Uanset hvad, så var det bare super hyggeligt at se film med Lilli og Simone. Vi så The Holiday, hvis du ved, hvad det er for en? Det gør du nok ikke. Men det er også ligegyldigt, for det er ikke pointen. Pointen er at vi havde det mega godt, og at vi allesammen var glade. Lilli sendte mig et par undrende blikke over Simones hoved. Mest som for at sige; 'hun virker da til at havde det helt okay', tror jeg. Hvilket egentlig får mig til at overveje, hvorvidt jeg burde fortælle Lilli, hvad jeg har fundet ud af? Jeg mener, er jeg ikke en dårlig veninde, uanset hvad jeg gør?

Hvis jeg holder det for mig selv, bliver Lilli så ikke skuffet, når nu jeg har konfronteret hende med min bekymring? Eller vil hun kunne forstå, at jeg ikke kan være bekendt at fortælle det videre overfor Simone! Vil Lilli så tro, at jeg ikke stoler på hende? Jeg ved det virkelig ikke. Skal vi ikke bare sige, at hvis Lilli spørger, så fortæller jeg det. Gør hun ikke, holder jeg det for mig selv. Er det, det vi gør? Ja. Godt. 

Nu tror jeg, at jeg vil smutte med Elias ned i teatersalen for at øve. Han har nemlig lige stukket hovedet ind af værelsesdøren for at minde mig om, at klokken er ved at være over den tid, hvor vi skulle samles for at gå musicalen igennem endnu engang. Takket være ham, kommer jeg ikke for sent. Jeg havde ellers lige fordybet mig i at skrive i dig. Haha. Men det må jeg se, om jeg kan få mere tid til i morgen. Jeg tvivler, men håber. 

I aften har vi generalprøve for forstanderen. Haha, fedt. Og så tror jeg, at jeg lige vil finde tid til, at få fat på Simone. Men det må du få mere at vide om i morgen. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...