Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3171Visninger
AA

69. 16. Dec. 2016

16. Dec. 2016

Kære dagbog. 

I dag er det fredag! Hvilket betyder post. I sidste uge fik jeg ikke noget, men det har jeg i den grad i dag. Jeg har både fået fra Jonas, Vibe, Lulu og mine forældre. Hold da helt op. Fra Jonas var der blot et julekort, hvor han skrev, at han savner mig og glæder sig til at se mig. Ikke det helt store, men alligevel vil jeg vædde med, at mine kinder stadig er rosafarvede efter at jeg læste det. Vibs havde skrevet nogenlunde det samme, blot med en masse kreative hjerter. Hun skrev tilmed også, at hun, trods manglen på mig, har det ganske godt, der hvor hun er. Lulu sendte pebernødder og et 'God jul' kort. Og fra mine forældre fik jeg en af mine tykke sweatere hjemme fra skabet, og et kort hvorpå der stod, at jeg nødigt skal fryse - og at de selvfølgelig glæder sig til at se mig. 

Gud, hvor jeg dog savner dem allesammen. Men faktisk ser jeg dem alle på søndag, hvilket jeg glæder mig sygt til! 

Desuden er det her en obligatorisk weekend. Hvilket betyder at alle elever skal blive her hele weekenden, netop fordi, at vi skal spille skuespil på søndag. Uuh, jeg er spændt. Men det betyder 'desværre' også, at jeg må smutte for en stund. Jeg skal ned i teatersalen for at øve. 

...

 

Fik jeg egentlig nogensinde fortalt om, hvordan vi fik sat hele teaterstykket sammen? Næh. Det gjorde jeg da vist ikke. Det gik i hvert fald knap så godt i starten, kan jeg så informere dig om. Det er faktisk overraskende svært at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter, når man er vant til, kun at skulle forholde sig til sig selv og de andre musikere. Men i sidste ende blev det hele alligevel meget godt. Og i dag var det helt fantastisk, efter min mening i hvert fald. Jeg har vist sagt, at Lilli har hovedrollen, og at hun er helt fantastisk ikke? Jo. 

Jeg tror, at jeg kan vores julesange helt ud i fingerspidserne nu, og det bliver mega fedt at prøve at spille på 'el-guitar' i morgen. Ja, med el-guitar mener jeg altså, at der bliver sat en ledning i vores akustiske, såeh el og el, det ved jeg ikke. Men i princippet. Ahah. 

Desuden har jeg endnu ikke hørt noget om, hvad Simone og Elias snakkede om, men faktisk, så virkede de begge to i vældig godt humør i dag. Det må jeg finde ud af på et andet tidspunkt. Nu vil jeg smutte med Lilli og Simone ned i Brugsen for at købe nogle pebernødder, og så skal vi se en film! Hvilken en ved jeg ikke endnu, men højst sandsynligt noget med jul. Det bliver så hyggeligt, tror jeg! Vi ses i morgen, Kære dagbog. 

- Elin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...