Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2882Visninger
AA

43. 16. Dec. 2015

16. Dec. 2015

Kære Dagbog. 

Så har jeg placeret den store sorte kuffert midt på skrivebordet. Nu mangler jeg blot et lille lyserødt bånd, bundet som en sløjfe omkring håndtaget, så jeg kan genkende den. 

Duften af mandarin omfavner rummet i en let stemning. Når jeg snuser ind, kan jeg mærke hvordan julen ligesom har lagt sig. Dybt, dybt inde. Nisserne der betragter mig på afstand, og guirlanden over mit skab stråler af jul. Og kanel-the'en i min hånd sender blide stråler af varme ud i fingerspidserne. Jeg kan næsten ikke lade være at smile. Men det behøver jeg jo heller ikke, at lade være med.

Kufferten er klar, the'en varmer godt, og sneen falder i store dynger udenfor. Kan det overhovedet blive bedre? Desuden er der i dag, kun 2 dage til vi rejser. 2 dage. Og 8 dage til juleaften. Og ved du hvad der lige er gået op for mig? Vi er i Paris på 4. Søndag i advent. Sidste søndag inden juleaften. Arg!

Jeg har fortalt det til Vibe. Det med Paris. Og jeg tror helt ærligt hun glæder sig ligeså meget som mig. Også selvom hun ikke skal med. Årh, hun er så sød. Jeg mangler stadig at købe et par julegaver, og de kan selvfølgelig købes i Paris. Men ved du hvad, jeg tror ikke Jonas har en specielt voksende trang til at shoppe i flere timer. Så jeg har aftalt med Vibs, at hun kommer her senere, og så kan vi få købt endnu flere julegaver. Derfor har jeg lige begivet mig langsomt ned af trappen - ja, jeg skriver jo i dig, det gør ikke ligefrem mit tempo hurtigere, vel? - for at lave mig, denne gang, to termokander the. En med kanel og en med lakrids. Min ynglings, hvis du skulle være i tvivl.

Hele vores hus synger af jul. Jeg kan næsten hører julesangene i mit indre. Duften af en blanding mellem appelsin og brunkager smyger sig i cirkler om min næse. Mor er nemlig ved at bage en stak mere af dem. Hun siger, at vi kan smovse dem i os i toget mod lufthavnen. Jonas og jeg. Vi får dem jo ikke med gennem sikkerhedstjekket. Suk. Så har de bare og være spist inden, jeg nægter at de går til spilde! Helt ærligt. 

Jeg husker engang hvor min far og onkel havde taget en øl med i baggagen. De havde sådan glædet sig til at sidde og nyde den, inden de skulle med flyet. Det endte med at de skulle smide den ud. Jeg husker, at vi grinte lidt af det. Nogle gange kunne det være rart, hvis man måtte have ting som det med. Men altså, de gør det jo for sikkerheden skyld. Og det er jo også meget godt. Haha. 

Nå, nu kan jeg hører at det banker på døren. Det er nok Vibe. Så må jeg hellere se at få afsluttet, og lavet min the færdig - ja, er faktisk noget helt hen til elkedlen, på trods af mit langsomme tempo. Vildt ikke? 
Vi ses snart du. 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...