Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3192Visninger
AA

42. 15. Dec. 2015

15. Dec. 2015

Kære Dagbog. 

Mine brunkager smagte ret fantastisk. Ja, nu skal jeg jo ikke sidde her, og rose mig selv til skyerne. Men det gjorde de altså. Men det gør brunkager nu også for det meste.

Jeg ved ikke helt hvad der sker for min mor og the. Men jeg kan nu meget godt lide det. Hun er gået helt amok med alt muligt nyt. I dag var det så kanel-the. Og nej, bær-the'en er ikke sluppet op endnu. Jeg har godt nok fået et flip, og har næsten tømt halvdelen af pakken, men hvis vi nu ser bort fra det. Jordbær-the smager faktisk ret fantastisk. Men lige nu, er det altså en sød smag af kanel, der har snoet sig om min tunge. Den varmer godt ned gennem halsen. Og det er faktisk også ret hyggeligt at sidde herude, med vinterjakken helt oppe om ørene, og den mørkeblå hjemmestrikkede hue næsten ned over øjnene. Ja, jeg har sat mig ud i sneen. Hvis nogen kommer forbi ude på grusstien, tænker jeg, at det må se ret komisk ud. Jeg har nemlig placeret mig midt på græsplænen i alt det hvide. Og så sidder jeg gentagende gange, og kaster en velformet snebold op i luften, for derefter at gribe den igen. Og desuden sidder jeg jo også og skriver i dig. Ikke at det er mærkeligt, men altså, måske lidt, når nu det er ude midt i snevejret. 

Det sner nemlig igen. De bløde snefnug lander let på dine hvide sider, der næsten ser gullige ud i solens lys. Kulen bider godt nok lidt om mine fingrer, når jeg ser på den mørkeblå luffe, som jeg har smidt ved din side. Men samtidig er den søde smag af kanel så dejligt varmende, at det ikke gør noget. Jeg følte, at det var forfærdeligt længe siden, at jeg havde været ude og mærke den friske luft mod min hud. Nu har jeg jo blot siddet indenfor, pakket ind i enten dyner eller tæpper, mens snottet løb ned over min mund. Det var faktisk halv-trættende tilsidst. 

Når jeg sidder her, og betragter haven, har sneen langt sig som en fin fjer af dun, henover diverse træer. Jeg tror, at vi for meget glæde af det hvide lag, juleaften. Fedt nok, så har vi da noget at få tiden op til aftnen, at gå med. Jeg mener, jeg elsker jo sne-engle, snemænd og sneboldkamp. Haha. Jaa!

Jeg føler mig virkelig som en lille pige. Men jeg tror helt ærligt, at jeg bliver 10 år igen, når julen træder ind i billedet. Jeg tæller altid ned. I dag er der kun 9 dage tilbage. Holt shit, Kære Dagbog. Kun 9 sølle dage! Aarhh. 
Men samtidig er der også noget andet, jeg tæller ned til. Kan du gætte hvad det er? Måske, måske ikke. Men i hvert fald vil jeg da lige fortælle dig det. Nemlig Paris-turen med Jonas. Jeg tripper altid let med fødderne når emnet passerer i min hjerne. En varm følelse af glæde spreder sig i min krop - næsten ligesom kanel-the'en. Vi tager afsted på fredag. Hvilket vil sige at der kun er 3 dage. Ihhhh.... 3 dage. 

Jeg er allerede begyndt at pakke en smule. Noget af mit tøj står i store dynger på mit skrivebord, så jeg næsten ikke kan være der. Desuden har jeg tømt rester af enormt mange the- og kakaopakker. Man kan sikkert købe det dernede, men jeg vil hellere være på den sikre side, og have mit eget lille lager med. Hahah. 

Jeg tænker at jeg vil afslutte for i dag, for at pakke videre. Ja, det er kun tirsdag, men hellere for tideligt end for sent, ikke? See ya. 
- Elin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...