Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2880Visninger
AA

65. 12. Dec. 2016

12. Dec. 2016 

Kære dagbog.

Simone kan åbenbart ikke huske halvdelen af episoden i går nat. Det påstod hun i hvert fald, da jeg spurgte om hun var okay tidligere. Hvilket bekymrer mig en del. Men okay, når man er træt og samtidig sover halvt, kan man jo heller ikke huske så meget. Så måske er det meget normalt. HUn virkede i meget bedre humør i dag. Det var i hvert fald hende, der foreslog at vi skulle høre julemusik, mens vi trak i tøjet. Hun sang også med og lo en smule, så hendes perleklare latter fyldte rummet. Jeg har ikke lyst til at ødelægge hendes gode humør i dag, men jeg tror, jeg vil snakke med hende igen senere. Chancen for at det blot er en facade, hun har sat op, er ret stor, taget i betragtning af, hvordan hun havde det i går nat. Billedet af hendes tårefyldte ansigt forsvinder nok ikke lige med det samme. 

I denne her uge, er det blandt andet mig, der skal være med til at lave mad. Det er vist nok sammen med Caspar og Anton - to ud af de fire drenge fra firemandsværelset på vores gang. Dem der holdt filmhygge i starten af december, hvis du husker? Derudover er det Elias og en af de andre piger fra musiklinien - Camilla, hedder hun. Yderst flink, men faktisk har jeg ikke snakket så meget med hende. Ja, og så er det jo mig. Men eftersom at vi spiser varm mad til frokost her på skolen, er det nu jeg skal derned. Så vi ses senere. Hej Hej. 

...

 

Lillis ansigt var totalt forvredet og de grønne øjne flakkede omkring, da jeg fortalte om i går nat til hende. Jeg har lige været nede hos hende. Mest for lige at sige 'hej', men dels også for at spørge hende omkring Simone. Jeg kunne næsten se, hvordan jeg tog pusten fra hende, da jeg sagde, at hun nærmest ikke kunne huske det der var sket. Og der gik også lidt tid, hvor hun bare sad og stirrede ud på sneen der stadig falder i pletter mod jorden. Det eneste, jeg egentlig har fået ud af det, er, at vi nu er to, der er totalt forvirrede og lettere skræmte. Lilli sagde, at hun også havde lagt mærke til, hvor fraværende Simone er blevet på det sidste. Men hun sagde også, at hun egentlig ikke havde bekymret sig så meget, for hun tænke, at hun 'blot' havde haft nogle dårlige dage. Dog var hun efterhånden blevet bekymret for Elias. Hvorfor nåede hun ikke at sige, da en af hendes værelseskammerater dumpede ind på værelset, og spurgte, om vi ikke ville med ud i sneen. Så helt ærligt, ved jeg ikke helt om jeg fik noget ud af at gå derned. Altså, jeg har nogle at snakke med det om, nu. 

Vi besluttede derefter at lade det ligge og følge med en større gruppe elever ud på gårdspladsen, for at lave sneengle. Elias var med, og han virkede ikke synderligt anderledes, end jeg synes, han har gjort de andre dage. Så jeg ved ikke helt, hvad Lilli mente. Han gav mig i hvert fald en ordentlig muler, så sneen løb ned over maven og isnede min hud. Men det var faktisk ret sjovt at være derude. Og for en stund glemte jeg Simone og vores nat. Hvilket også er grunden til, at mit humør ligger og skvulper ved overfladen, og ikke på bunden. 

Hov, forresten gik det ganske godt med at lave mad. Og udover flæskestegen, som vi fik anbragt ret så yndefuldt på et af skolens sølvfade, så fik vi også lov til at bage brunkager. Yay! Der skulle ret mange til hele skolen, men det gik ganske udemærket. Nu tror jeg, at jeg vil sætte tekruset fra mig og gå ud og børste mine tænder. Vi ses i morgen. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...