Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
3154Visninger
AA

37. 10. Dec. 2015

10. Dec. 2015

Kære Elins Dagbog. 

I dag har været en hjemme-dag. Hvis man altså kan kalde det det. Mit helbred er bedre i dag, men det er stadig slemt. Selvom mit hoved stadig dunker en smule, og næsen stadig løber, så er det nu meget hyggeligt at sidde herinde og betragte vejret udenfor. Det sner ikke i dag, men det er godt nok kommet et godt lag. Godt en halv meter tror jeg. Silas - snemanden - som mig og Ellie byggede, har tabt næsen. Den ligger nu halvt begravet af det hvide lag. Men jeg synes stadig han er flot. 

I dag kan jeg holde ud at høre den dejlige julemusik, så den strømmer også ud fra høretelefonerne i, i dag, bløde toner. Min mor har bagt brunkager. Og jeg har nappet et par stykker. Kun få, for spiser jeg for mange, for jeg det endnu dårligere - og det vil jeg nødig have sker. Det eneste tidspunkt jeg kan få nok af brunkager, pebernødder og hvad der ellers findes af søde sager, er også når jeg er syg. Ellers kaster jeg dem blot ind i munden, én efter én. 

Men hvad har jeg så fået dagen i dag til at gå med, udover at æde brunkager, drikke the, høre julemusik og glo ud på sneen? Jo, nu skal du høre; jeg har simpelthen shoppet julegaver over nettet. Også noget jeg sjældent foretager mig, da jeg synes det er noget af det hyggeligste at gå ude blandt alt menneskemylderet til jul. Men nu har jeg altså gjort det. Og jeg har fundet en masse fine ting. Ikke af det dyreste, for så mange penge har jeg dog ikke, men nogle små fine ting. Og nej, bare rolig, jeg gider ikke sidde og remse det hele op. Det bliver simpelthen for kedsommeligt for dig. Istedet tænkte jeg bare lige, at du skulle have det at vide. 

Jeg har også skrevet lidt med diverse personer over Messenger - du ved, Facebook. Det meste af det er ligegyldigt stof, der også bliver for kedsommeligt at kradse ned på dine papirer. Men Jonas. Ja, Jonas skrev at han savnede mig dernede. I skolen altså. 
Men jeg kan ikke lade være at overveje, om det bare er noget han skriver, og at han i virkeligheden er sammen med Sarah? Jeg prøver at skubbe tanken ud over kanten, og lade den falde. Men det er altså svært. På den ene side har jeg på fornemmelsen, at det er rigtigt at de har noget, og på den anden side, tror jeg, at det bare er min fornemmelse. Det er også en af grundene til, at jeg ikke rigtigt kan få taget mig sammen til at konfrontere dem. 
Jeg blev da glad, da han skrev det. En varm følelse af lykke kriblede helt ud i fingrende, men blev derefter tynget væk af følelsen, af en stor klump der falder, da tanken om de to listede sig ind. Det er en smule sørgeligt, at det er sådan det skal være. Men nu må jeg heller kaste følelsen af forvirring langt bort, nyde mine brunkager og tænde elkedlen endnu engang. 

Så håber jeg, at jeg er friskere i morgen, for der er eddermanme sørgeligt at være sådan et forkølet vrag, som jeg er lige pt. 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...