Kære dagbog - os, der fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Alle tre julekalendere, samlet i én!

22Likes
54Kommentarer
2840Visninger
AA

54. 1. Dec. 2016

1. dec. 2016

 

Kære Elins dagbog. 

Glædelig første december! 

Du er ikke længere placeret på hylden mellem En flænge i himlen og The Hunger Games. 

Til gengæld har du nu tilhold under min hovedpude, så er det nemmere lige at hive dig frem. Jeg er nemlig startet på efterskole. En af de der kreative nogle, hvor både keramik og musik indgår. Det var kun lige i sidste øjeblik, at jeg kom ind. Ikke engang til jul sidste år, hvor vi to senest så til hinanden, vidste jeg, at jeg skulle gå her. Derfor endte jeg også på musiklinjen, selvom forfatterlinjen egentlig var min fortrunkne. Det må jeg nu leve med, 'kun' at have som valgfag. Og før du eventuelt begynder at overveje, hvorvidt det så var en god ide, at starte her, så skal du vide, at jeg IKKE har fortrudt noget som helst. Her er simpelthen verdens hyggeligste stemning! 

Forresten har jeg lært at spille guitar. Noget jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig kunne lade sig gøre. Altså jo, jeg kunne da 'Jeg har fanget mig en myg', før jeg tog afsted. Men det var med guitaren liggende på mit skød, og en fingerring eller lignende som plekter. Og desuden vendte guitaren sikkert på hovedet, og jeg ramte kun strengene med en rusten klang, eller sådan noget. Min pointe er: knap så professionelt.

Lige nu sidder jeg med et dampende krus citronte og burde egentlig lave lektier. Simone sidder ved min side, og er i færd med at fremtrylle en juleplayliste, som kan gøre os i fantastisk humør. Samtidig piller hun skrællen af en mandarin, så duften smyger sig ud til hver en krog, i vores værelse. Jeg ved ikke helt, hvordan hun gør, men multitasking er en af hendes stærke sider. Simone Enevoldsen er min roommate - og jeg kunne ikke ønske mig nogen som helst anden end hende. Hun er simpelthen bare så mega skøn. Det føles næsten, som om vi har kendt hinanden siden børnehaven, eller sådan noget. Før jeg ankom var jeg rimeligt bange for, hvem pokker det skulle vise sig, at jeg skulle dele værelse med. Og helt ærligt, så brød jeg mig faktisk ikke om Simone, da jeg først så hende. Hun virkede bare så pokkers perfekt. Med de blonde slangekrøller hængende om skuldrene, og et smil der helt sikkert ville feje benene væk under de fleste fyre. Bare ærgerligt hun kom hertil med en kæreste på. Haha. Heldigvis ændrede mit jaloux syn sig drastisk blot efter de første sætninger vi havde spyttet ud til hinanden. 

Apropos kæreste, så er jeg stadig sammen med Jonas, ja. Ham med det brune pjuskede hår, du ved. Jeg ved stadig ikke helt, om jeg kan stole på ham, men for pokker, det hele endte jo okay sidste år, så det burde jeg kunne. Desværre har de kloge ret, når de siger, at tillid er som papir; når først det er krøllet, bliver det aldrig det samme igen. Jeg prøver dog ihærdigt at glatte papiret ud, ikke forgæves, men heller ikke helt vellykket. 

Uuh, nu stryger 'Last Christmas' fra hjørne til hjørne i værelset. Sengen jeg sidder i, knirker let under min vægt, når jeg flytter mig en smule for at danse halvt med. Om lidt kommer der sikkert en fra de andre værelser, eller en lærer, og beder os om at skrue ned. Men lige nu er det ligegyldigt - jeg kan allerede mærke, hvordan julen snor sig omkring mine knogler. 

Mit krus er næsten tomt, så jeg tænker, at jeg smutter over mod skrivebordet for at finde endnu et tebrev, og så ses vi i morgen til en, helt sikkert, yderst dejlig dag. 

- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...