Kære dagbog - Jeg fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Vi mennekser er sgu nogle mærkelige nogen. Og det er ligesom om, det hele bliver værre ved juletid.."

22Likes
54Kommentarer
1652Visninger
AA

5. 5. Dec. 2014

5. Dec. 2014

Kære dagbog - Elins dagbog. 

Jeg faldt i søvn i går aftes, inden jeg nåede at skrive færdigt i dig. Det er derfor min sætning stopper så pludseligt. Nu er der en kæmpe savlplet på nogle af de ord, jeg skrev i går - men de er stadig læselige. Heldigvis. 
Men klamt ikke også? 
Klamt at savle, når man sover. Men altså, jeg kan jo ikke gøre for det. 

Desuden fik jeg aldrig gjort min sætning færdig - der skulle have stået: "se det var det, jeg skulle bruge dit navn til". Hah. 

Her er pokkers koldt. Kulden gnaver seriøst min hud af og omfavner mine knogler. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det igen sner. Yes. Men hvis nu sne ikke var koldt, så ville det være endnu bedre. For så behøvede jeg ikke sidde indenfor med en kop te eller kakao foran pejsen. 
Jeg er faktisk ved at blive lidt træt af te - jeg har drukket lidt for meget af det, tror jeg. Så nu har jeg skiftet over til kakao, hvilket jeg nok også snart bliver træt af. 

I dag har jeg faktisk haft en okay dag. Vibe har snakket lidt mere til mig, faktisk. Men alligevel er det som om, afstanden mellem os er større end normalt. Og det er næsten kun skolerelaterede ting, vi snakker om. Øv. Det skete bare så pludseligt? 

Men til min glæde er det fredag idag! Yay yay yay, weekend! Seriøst, det har jeg brug for lige nu - skolen i dag var forfærdelig kedelig, og jeg var næsten ved at falde i søvn i biologi. Men fredag betyder ikke blot weekend, det betyder også, at det nu på søndag er 2. søndag i advent - så bliver al julehyggen fordoblet. 

Nede i skolen, har vi fået et kæmpe juletræ, som de små har været ude og pynte - det spreder bare den elskværdige stemning af jul, jeg elsker. 
Og nu er der også kommet til at stå 'Elins dagbog' på din røde forside. Det klæder dig godt, det må jeg sige. Nu mangler der bare alle de dejlige julesangecitater. 

OMG.. OMG.. OMG.. Min far har lige lavet en kop kakao til sig selv, og så har han puttet flødeskum i. Seriøst... Må lige hente noget. Jeg har en ufattelig stor kærlighed til kakao med flødeskum i. - føler jeg har en stor kærlighed til mange ting. He, he. 
Desuden er det jo fredag - ja, I know, det har jeg sagt. Men det betyder, at det ikke gør så meget med lidt flødeskum. 

Vibe snakkede overhovedet ikke til mig idag. Det var så tydeligt, at hun forsøgte at snige sig udenom mig. Hvad har jeg nogensinde gjort hende? 
Men jeg er ligeglad - eller, det prøver jeg at være, men for pokker hvor er det svært. 
Dog er mit humør ret godt lige nu. Duften af flødeskummet og kakaoen snor sig ind mellem mine næsebor. Sneen er nu noget op til en halv meter tyk, og iihh hvor jeg elsker det. 

Kender du følelsen af, at du burde græde og være fuldstændigt ude af den. Men egentlig er du helt ligeglad - eller det prøver du at bilde dig selv ind. Dog er følelsen af ligegyldighed rent faktisk at finde i dit sind samtidig? 
Sådan en følelse har jeg nu. 

Jeg burde græde. På grund af mange ting. Vibe, Jonas, nissen og så meget andet. Men jeg er faktisk på en måde ligeglad - det ved jeg dog, jeg ikke bliver ved med at være. 

Hov! Vent! Har jeg ikke fortalt hvad der er sket med Jonas og nissen? Jamen så skal du da have det at vide, kære Elins dagbog: 

Lille jeg - Elin, har i over et halvt år haft en crush på Jonas (jeg har fortalt lidt om ham før), men shh... kun et lille et - eller noget.
Jeg har skjult mine følelser en lille smule for alle, dog har jeg skrevet lidt hjerter med ham over Facebook. Men ved du så hvad? Ved du så hvad, kære Elins dagbog? Så finder jeg ud af, at han har en kæreste?? Seriøst, jeg vidste - og ved - slet ikke hvad jeg skulle - skal-  gøre af mig selv. Og hvorfor pokker skrev han så hjerter til mig? 
Forresten var jeg så tæt på at tage mig sammen til at spørge, om vi skulle komme sammen. Det kommer så vist slet ikke på tale lige foreløbig. 

Og angående nissen, ja han er holdt op med at æde sin risengrød, der står oppe på loftet - og selvom jeg godt ved, det altid har været far og mor, der har ædt det, så gav det alligevel en dejlig følelse af jul. Den er væk nu, bare fordi jeg sikkert er blevet for stor til at tro på nisser. Helt ærligt, man bliver da aldrig for stor til en smule julehygge? 

Og Vibe.. Det ved du jo godt. 
Nå nu vil jeg drikke resten af min vidunderlige kakao, og så ses vi imorgen, ik'? Jo. Hah. 
Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...