Kære dagbog - Jeg fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Vi mennekser er sgu nogle mærkelige nogen. Og det er ligesom om, det hele bliver værre ved juletid.."

22Likes
54Kommentarer
1685Visninger
AA

22. 22. Dec. 2014

*Beklager for fejl! Jeg er kommer bagefter, og kan derfor ikke nå, at få rettet kapitlerne inden jeg publicere.. Ellers komme jeg længere bagud. Håber det går!*

22. Dec. 2014

Kære dagbog. 

Jeg forstår det ikke længere. Jeg troede rent faktisk at jeg var begyndt at få styr på det hele. Men åbenbart ikke, nej. 
Jeg kunne da godt skrive en lang roman om, hvad jeg gik og troede, jeg havde forstået, men det fornemmer jeg vil kede dine blanke sider. Derfor fortæller jeg istedet det, der har gjort mig forvirret idag: 

Sarah og Jonas er ikke kærester! Sarah er blot dybt forelsket i ham, ligesom jeg. Åh gud, indrømmede jeg det? Altså.. Vent.. - jeg har bare et crush på ham. 

Vi sad inde i klassen, hele bundet, på nær Jonas - han var vidst på lokum eller sådan noget, da Sarah fortalte det. 

Og inden vi nu kommer alt for godt igang, så kan jeg da lige fortælle, at jeg er en af de utroligt uheldige, der skulle i skole i dag. Hvad er pointen med at gå på weekend, for at tage i skole én dag, for derefter at få ferie? 

Jeg gik i chok da Sarah sagde det - altså sagde, at hun er dybt forelsket i Jonas. For det første, så havde jeg da ikke lige regnet med, at hun ville sige det foran hele klassen, når hun nu er så ny, som hun er? For det andet, så gjorde det mig bare så forvirret - hvem er så hans kæreste? 

Jeg ved ikke hvad du tænker, men det var ikke det eneste der forvirrede mig i dag. 
Vibe gav mig en julegave..? Pludselig råbte hun mit navn, udover klassen, midt i dansktimen, hvor hun så derefter kastede en firkantet pakke over til mig. Dens røde indpakningspapir snoede sig om gaven som en slange - ligesom dit røde omslag gør ved dig, kære dagbog. 

Vibe blev sent uden for døren, resten af timen, så jeg nåede ikke en gang at give hende et undrende blik. Men heldigvis for mig, havde jeg pakket den hvide top ind, så den fik hun i spisepausen. Det var virkelig mærkeligt at gå hen, og give hende den. Hun sagde blot et hurtigt tak, for der efter at klappe mig på skulderen. Akavet. 

Jeg ved ikke om jeg kan overskue at skrive mere i dig idag. Men på den anden side, er det rart med én, man kan fortælle alle de ting, man grubler over til. Maybe? 
Vi ses imorgen - lillejuleaften! 
- Elin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...