Kære dagbog - Jeg fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Vi mennekser er sgu nogle mærkelige nogen. Og det er ligesom om, det hele bliver værre ved juletid.."

22Likes
54Kommentarer
1703Visninger
AA

16. 16. Dec. 2014

*Jeg er virkelig ked af det, men heller ikke dette kapitel er rettet igennem - det bliver det, når der bliver tid til det. Håber det går* 

 

16. Dec. 2014 

Kære Elins dagbog.

Halløj.. Eller noget. 
Ærligt talt lærer man meget af livet. Men for at man kan lære, blive man nødt til at opleve noget. Og det man oplever, er ikke altid godt. 
Men jeg kan da trøste mig selv med: Hvis alting var godt, så ville godt blive kedeligt. 
Og nej.. Hvis ikke du fatter min pointe, så gider jeg ikke forklare. 

Du ved vel godt hvor stor en lyst, jeg havde til at sætte mig ude i sneen i går, ikke? 
Jeg var ved at bryde sammen nede i skolen. Seriøst.. Jeg følte virkelig, at bare jeg åbnede munden, ville tårerne kommer flydende.
Desværre blev det ikke bedre, da min dansklærer åbenbart har det bedst med, at vi hele tiden har lektier for - og helst i grupper. To og to - som hun bestemmer. 

Og nu hvor stilen, jeg skrev med Jonas, var afleveret, skulle vi da lige have en gruppeopgave mere. Jeg har endnu ikke helt fået tilgivet Jonas, for at han stod der og læste i dig. Kan ikke rigtigt komme mig over det - det havde jeg overhovedet ikke forventet af ham. 

Men altså.. jeg blev sat sammen med Vibe, fordi min lærer åbenbart ikke har øjnene åbne og tror, vi stadig er smeltet sammen. 
Vibe spurgte, om vi ikke godt, måtte sætte os ud på gangen. Og selvom jeg mest af alt bare havde lyst til at blive siddende og ikke rykke mig ud af flækken, fuldte jeg med derud. 

Vibe satte noget julemusik på, og vi besluttede os for at dele opgaven op efter lang, lang tid i stilhed. 
Men der gik ikke længe, før jeg besluttede mig at slukke for julemusikken og lægge computeren fra mig. Desuden lukkede jeg også Vibes computer ned. 
Hun skulle lige til at blive vred - det kunne jeg se på hende - men så så hun mit ansigtsudtryk og lod sine kiwigrønne øjne kigge bekymret på mig. Og i det øjeblik brød vi begge i gråd.  

Ingen af os sagde et ord. Vi rejste os blot begge op og forsvandt hver sin vej hen ad gangen.
 
Så sad jeg så der. For enden af den mørke gang udenfor 1. klasserene lokale, og stortudede. Jeg vidste ærlig talt overhovedet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Matematiktimen var startet for fem minutter siden og min mascara løb og dannede en tyk sort streg under mit øje. Jeg så forfærdelig ud - det fandt jeg ud af, da jeg lod mit hår dække mine øjne på vej hen til toilettet. 

Spejlbilledet genspejlede en pige med store sorte rande under de brune øjne. Mascara der sad i klumper ned af kinden. Og det hvide i øjnene var ikke længere hvidt, men rødt. Jeg havde bidt hul i min læbe, og mit hår lignede noget fra en uglenumse. Seriøst. 

Jeg endte så med at komme til at ligne mig selv nogenlunde, efter en hård kamp med toiletpapir og vand. 
Man kunne dog godt se, jeg havde grædt. 

Da jeg kom ind i klassen startede en hvisken. Jeg så rundt og opdagede, at Vibe heller ikke var her. Så tro da pokker at de hviskede - så var det jo tydeligt, der var sket noget. Nå, men Sarah foreslog, at vi udskød vores aftale til i morgen, så jeg lige kunne komme mig. Hvad end hun så troede, der var sket. 

Hun virker nu meget sød alligevel. Nå, vi ses imorgen. Jeg har brug for en tænkepause. 
- Elin. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...