Kære dagbog - Jeg fryser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Vi mennekser er sgu nogle mærkelige nogen. Og det er ligesom om, det hele bliver værre ved juletid.."

22Likes
54Kommentarer
1697Visninger
AA

10. 10. Dec. 2014

10. Dec. 2014

Lad os bare skrive Kære dagbog her. 

Det hele startede akavet ud, det hele sluttede akavet. Men midten? Den var ganske fin. 

Sådan vil jeg kort beskrive dagen med Jonas i går. Men vi skal vist ud i de længere forklaringer, hvis du skal forstå min mening. 

Men før det så tag lige et kig ud på sneen, der igen daler ned over vores have. Den har dækket resterne af mine sneengle til, og så har den lagt sig som et silketyndt tæppe hen over det der er tilbage af min flotte snemand - Gert - som jeg nu har døbt ham. Utroligt flot navn, ikke? 

Nå.. Men jeg må hellere fortælle dig lidt om i går, så du ikke er helt uvidende. Det vil jeg ikke være bekendt.

Som jeg også skrev igår, gik Jonas på toilettet. Da han kom ind igen, så han mig, som sagt, sidde med dig i hånden. Han lod sit blik glide over din forside og læste så højt for sig selv "Elins dagbog". Jeg blev selvfølgelig højrød i hovedet og begyndte at undskylde mig selv med ting som: 
  "Eh.. Jeg skriver bare ting fra mine dage ned som minder," 
Og:
  "Det er ikke noget særligt, bare for sjov," 
Men så fløj der det, der bare ikke skulle flyve ud af min mund, ud af den: 
  "Det er ikke noget personligt, så du må da godt læse i den," 

Det var en undskyldning. Han skulle ikke tro, jeg skrev mine problemer ned. Det synes jeg ville være pinligt. 
Men ved du så, hvad han gjorde? Han gik hen til mig lagde en hånd på min skulder og læste. Læste alt det, jeg skrev igår - om hvor akavet, jeg synes det var i bussen (for ja.. Det var ham jeg skrev om..), og om, at min tunge snørede sig sammen, når han talte til mig. 

Han lo bare og sagde det da var lidt sødt. Hvorefter jeg så tilføjede: 
  "Okay.. Det var måske lidt personligt alligevel" og blev tomatrød i fjæset. 
Hold da kæft, hvor var det akavet og pinligt. 

Så begyndte vi at at lave den dansk stil, vi skulle lave sammen. Det gik egentlig fint nok, og vi havde det da også ret sjovt. Det med at han havde læst, hvad jeg havde skrevet, syntes at være glemt. Vi grinte og kunne sagtens finde på noget at sige til hinanden - Jeg frydede mig indvendigt og priste mig lykkelig for, at det gik så godt, som det gjorde - det endte oven i købet med, at vi næsten blev færdig med stilen. 

Faktisk sagde han også på et tidspunkt til mig, at jeg er smuk, når jeg griner, og ihh hvor blev jeg glad. Desuden åd vi nogle af de brunkager, mor havde bagt i weekenden og kom rigtigt i julestemning. Det lader til, at han holder lige så meget af julen, som jeg. 

Desværre endte det knap så fantastisk, kan jeg fortælle. 

Jeg var gået ned for at hente nogle flere brunkager. Trappen knirkede gevaldigt, da jeg bevægede mig op ad den igen, så han burde have opdaget mig. Men da jeg trådte ind på værelset stod han kr*ft*dme (undskyld mit sprog) og læste i dig. Hvad pokker bildte han sig ind? Forstod han ikke min hentydning, da jeg sagde: 
   "Okay... Det var måske lidt personligt alligevel"? 

Han skyndte sig at klappe dig i, da han så mig stå i døråbningen. Han undskyldte mange gange og sagde, at han desværre var meget nysgerrig. Så gav han mig et kys på kinden og sagde, han hellere måtte tage hjem nu. Jeg rødmede og blev varm indeni. 
Men som om det gjorde det bedre? 

Man kigger ikke i andre folks dagbøger, uanset hvor nysgerrig man er.
Han har en kæreste, så han skal ikke kysse mig på kinden, uanset om det er venskabeligt ment. 
Nu tvivler jeg på, om han alligevel er min type. Jeg gider sg* ikke have et crush på en, der tjekker andre folks private ting. 

Men ja.. Nu vil jeg stoppe.. For der er ikke så meget at sige om idag. Udover at Vibe heller ikke snakkede til mig i dag. Og at den nye pige skal starte imorgen, og det pirrer mig - knap så spændende ting, du nok er ligeglad med. 
- Elin.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...