Old Friends, Old Feelings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 okt. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

2. Genkendelige mennesker

Hvem er han?

Min hjerne vænnede og drejede på fulde drag med alle tanker om hvem den flotte dreng var og hvad han egentlig lavede herude? Jeg mente ikke jeg havde nogle foto aftaler med nogle kunder, men hvem ved? Det er ikke lige fordi jeg nåede, at tjekke kalenderen her til morgen.

Jeg kommer tættere og tættere på ham og i det jeg passere ham, vifter jeg med mit lange blonde hår, for første gang var det en god idé, at have det løst! Når men jeg kunne ikke se hans øjne da han bar solbriller like myself. Hvad er der egentlig sket med samfundet nu her? Vi dækker vores øjne og fejl med alle mulige ressourcer? Det kunne være jeg skulle starte en ny mode? Ej jeg må nok hellere holde mig til det jeg er i gang med, jeg kan ikke håndtere så mange ekstra ting alligevel.

I det jeg går forbi denne vildt lækre dreng kunne jeg mærke hans øjne stirrer på mig hele vejen ind gennem hovedindgangen. Det var lidt creepy alligevel, men hallo jeg er jo skide lækker. Ej okay, måske var det første gang han havde set en kendt? Who knows?

Jeg kommer ind og begynder at gå ned imod mit kontor for, at ligge mine ting og derefter gå ned imod Steve’s kontor. Lyden fra mine stilletter kunne høres overalt, men igen de er vildt lækre at gå i.  Men jeg kunne høre en bekendt stemme, men hvem det var kunne jeg ikke lige sætte ord på.

Jeg kommer endelig ned til mit kontor og når kun lige at sætte mine ting også dukker Steve op i døren.

Steve: ”Abbie, kom du bare med”
Abbie: ”Ehm okay?”
 

Så her følger jeg med Steve imens han snakker og snakker og snakker. Han er virkelig et snakke dyr, jeg ved godt nok ikke hvorfor det er jeg stadig arbejder med ham? Men han er jo dejlig nok at rejse med på turné, han kan fortælle om så mange forskellige ting, som man ikke lige regner med skulle komme fra ham af.
Han burde måske have været rejseguide eller historielærer? Men det er nu meget godt, at han er sammen med mig, nu hvor mine forældre er i Danmark. Ja du hørte rigtig, jeg er oprindelig dansk, men så husker du mit navn – Abbie Cowell. Ja mit efternavn er ikke dansk, nej. Det er fordi min onkel er selveste Simon Cowell og hvis jeg skulle være herover skulle jeg starte med at have hans efternavn, ellers kunne jeg ikke komme ind på mit studie, spørg mig ikke hvorfor det var sådan? Men sådan var det dengang, jeg har bare ikke fået det rettet og nu har jeg vænnet mig til navnet.

Steve tager fat i et håndtag og træder ind, jeg følger med og kan høre en masse stemmer. Det første jeg lægger mærke til er som sagt min onkel. Jeg havde ikke lige regnet med at se ham før thanksgiving, men ehm okay.

Men jeg gik hen til ham og gav ham et kram og sagde ”hej”. Det er altid dejligt at se noget familie især når han betyder så meget som han gør.
Men Steve sagde jeg skulle gå hen til det røde område – det vil sige henne ved de to røde sofaer og den røde stol, som vidst kun er Steve der sidder i, spørg mig ikke hvorfor?

Jeg går lige så stille hen til det røde område, hvor jeg ser nogle hoveder. Jeg kommer nærmere og nærmere og i det jeg kommer derhen kunne jeg genkende en fantastisk person, nemlig Louis Tomlinson. Hans ansigt lyste helt op af glæde og glæden var helt på min side også.
Han fløj op af sofaen og gav mig det største kram nogensinde! Jeg havde godt nok savnet de kram for sindssygt!
Vi stod lidt og talte lidt privat om hvorfor jeg var her og da jeg spurgte indtil hvorfor de var her kom Steve, Louis i forkøbet og fortalte jeg skulle sidde ned. Men jeg valgte da lige at hilse på de andre drenge. Der var denne flotte blonde dreng, Niall Horan mener jeg han hed også var der Zayn Malik i den sofa. Det var så der jeg kunne regne ud jeg skulle side, men lad os nu se om jeg ikke kan klemme mig ned imellem de to flotte herre.
Over i den anden sofa sad som sagt Louis, men ved hans side sad der er flot ung fyr, Liam Payne. Shit han var et skår! Jeg kender faktisk hans ekskæreste, bare lidt pinligt. Ved siden af Liam sad den brun håret dreng jeg så udenfor. Jeg vidste at jeg ikke havde nogle foto aftaler! Men denne dreng var Harry Styles. Så her sad jeg med hele popbandet One Direction jeg faktisk havde hørt til morgen i radioen.

Jeg gik hen imod den sofa, hvor Niall og Zayn sad i. De rykkede automatisk så jeg skulle sidde i midten, uhhh Abbie sidder imellem to lækre drenge! Shh Abbie, disse tanker må ikke slippe ud, vær nu cool som du plejer!

Steve satte sig i den røde stol, mens vi andre unge mennesker sad i sofaerne og skulle hermed til at forklare hele denne specielle opgave vi 6 skulle sættes på.
Steve: Nu skal i høre, det er sådan at …..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...