Fake

En joke der ende galt ville nogle kalde det. Da Bethany startede på en ny skole skete der noget hun ikke havde forventet. Hun bliver kastet ind i et spil som man ikke bare sådan kan komme ud af. Og hun fik ikke hvilket som helst partner - Harry Styles. Mange piger ville være glade for et forhold med Harry men Bethany bliver tvunget. For Bethany starter som en vanvittig leg men ender med en masse følelser. Hvad vil der ske hvis Bethany tilstår at det meste af det er falsk overfor Harry, men at der alligvel er følelser med i?

7Likes
0Kommentarer
628Visninger
AA

4. Confused

"De siger i nyhederne at der er snestorm på vej, så du skal ingen steder hen i dag" Siger far, og lægger avisen fra sig. "Men mig og Harry har stadig fem sider tilbage i vores opgave" Siger jeg, og rejser mig fra sofaen. "Du kan da invitere ham her hen, eller tage hjem til ham men ingen offentlige steder det er for farligt" Han tager en tår af sin kaffe, og kikker spørgene på mig. "Nej far, jeg skal ikke invitere ham her hen. Det er ikke fordi vi lige frem er venner" Sukker jeg, og bliver mindet om legen.

"Nå, men det er jo også bare for at lave opgaven" Siger han, og går ud i køkkenet. Jeg må overgive mig og invitere ham her hen, hvis jeg gerne vil have den opgave lavet. Jeg husker tydeligt hvordan han gjorde det klart for mig at han ikke kan lide at have folk i sit hus. 

Jeg går op på mit værelse, og finder Harry blandt mine kontakter.

"Det' Harry" Hans stemme er hæs, og lyder iskold

"Hej, det er Bethany. Jeg vil bare lige spørge om vi ikke hellere skulle lave projektet hjemme ved mig, der er jo snestorm på vej" 

"Jo, jeg er der om 5 minutter" Afslutter han og lægger på.

 

Jeg er ved at finde nogle ting frem, da Harry pludselig står foran mig. "Din mor lukkede mig ind" Siger Harry, der læser mine tanker. Han sætter sig overfor mig og studere mit værelse. Han ser ikke imponeret ud over lys kæden, familiebillederne og citaterne på væggene. "Nå, men skal vi komme i gang?" Jeg afbryder tavsheden og kikker spørgene på ham. Han nikker, og begyndet at skrive ting ned på hans notesblok.

 

Jeg kan ikke lade være med at betragte ham i smug mens han skriver. Hans krøllede hår hænger løst ned over skuldrene, hans smilehuller er let optegnet og hans hænder kører hurtigt hen over papiret. Gennem hans t-shirt kan man se hans tatoveringer. 

Harry river mig ud af mine tanker da han kikker på mig. Jeg kan mærke varmen stige op i kinderne og kikker hurtigt væk. Flot Beth. "Er der noget du gerne vil spørge mig om, eller?" Spørger Harry en smule irriteret. Han lægger ikke skjul på han ikke er interesseret i opmærksomhed fra min side af. "Øhm nej" Mumler jeg, mens jeg fastholder blikket på papiret. 

 

~~~~~~

 

De sidste to timer har mest bestået af spydige kommentarer fra Harry, og ellers bare tavshed. Jeg er ved at give op, og har flere gange overvejet at forlade værelset for at ringe til Ellie, og sige at jeg ikke kan gennemføre væddemålet. Han går mig på nerverne, og det kan ikke gå for hurtigt med at få ham ud af huset. Alligevel er min plan at få ham til at blive lidt endnu.  

"Er vi færdige nu?" Spørger han og tripper utålmodigt med hans fod. "Skal du nå noget eller hvad?" Spørger jeg, og pakker nogle ting væk. "Hvorfor interessere du dig for det?" Han hæver øjenbrynene og kikker på mig. Jeg trækker på skuldrene, og prøver at fange hans øjne. "Måske kunne du blive lidt længere" 

Jeg fortryder det så snart jeg har sagt det. Forhelvede. 

"Øhm, hvorfor?" Harry kikker med rynkede bryn på mig. "Du er ikke helt min type, Bethany. Det var bare for at lave opgaven jeg kom" 

Jeg kan mærke jeg efterhånden må være knaldrød i hovedet, så jeg skynder mig at kikke væk. "Glem det" Siger jeg og vifter med hænderne. Jeg følger Harry nedenunder, og studere ham mens han tager hans jakke på. "Hvor er dine forældre?" Spørger han og kikker rundt. "På arbejde"

"Hm" Mumler han, og kikker på mig. "Nå, men vi-" Jeg bliver afbrudt af Harry der sætter hånden på væggen bag mig, og læner sig tæt ind til mig. "Hvorfor vil du gerne have jeg bliver?" Spørger han, og borer hans øjne ind i mine. 

Mit hjerte sætter farten op, og jeg kikker nervøst rundt. "Øhm, det ved jeg ikke" 
"Du kan ikke blive ved med at bruge det samme svar" Siger han, lettere irriteret. Gud hvor er han træls at høre på. "Harry det er vist tid til at du skal gå" Siger jeg, og prøver at skubbe ham væk, men i stedet sætter han den anden hånd på den anden side af mit ansigt. Jeg kan mærke hans vejrtrækning, som ikke hjælper særlig meget med at fokuser. 

Hvorfor reagere min krop nu sådan her på ham? Er det ikke meningen at jeg brude syntes han var irriterende fordi han ikke vil gå?

Han længer sig længere frem, og jeg er et øjeblik ved at tro at han vil kysse mig. "Jeg tror godt jeg ved hvorfor du gerne vil have jeg bliver" Nærmest hvisker han. Med de ord forlader han mig stående i en blanding af chok og forvirring.

Harry gik lige fra irriterende og provokerende, til mystisk. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...