Grow old with you | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 20 nov. 2014
  • Status: Igang
Nicole og Harry er tilbage, stærkere end nogensinde - men er det nu også rigtigt? De står overfor et liv som forældre, men med en far, der har et band at koncentrere sig om, og uenighed omkring børneopdragelsen af deres guldklump, kommer det til at kræve blod, sved og tårer, hvis Nicole og Harry skal blive gamle sammen. Læs med i 2'eren af 'Adore you | One Direction'.

77Likes
82Kommentarer
9402Visninger
AA

9. 8 | El and Elena day

Harry Styles

Jeg savnede Noah og Nicole, men jeg vidste også, at jeg skulle koncentrere mig 100% om musikken. Vi var i arenaen og øvede aftenens show.

Jeg havde været rimelig fraværende, mest på grund af, at jeg ikke vidste om fansene kunne finde på at gøre Nicole mere.

”Hallo, Harry. Vågn op!” Louis stod og fægtede med hans arme og jeg vågnede fra min egen lille verden.

”Hey.” sagde jeg, og lod som ingenting var hændt.

”Hvad er det der går dig på, Haz?”

Louis var den, der om nogen kunne sætte sig ind i situationen, da han jo også havde Elena. Godt nok var hun omtrent 11 måneder, men det er det samme.

”Jeg tænker bare på, hvad fansene kan gøre ved Nicole..” jeg tøvede. Jeg var den eneste af drengene, hvis kæreste var blevet overfaldet, og det gjorde ondt. Hvad det skyldes, havde jeg ikke en fjerneste idé om, og det irriterede mig grænseløst!

”Jeg tænker også på El og Elena, men nu er vi her; vi er nød til at koncentrere os om fansene og vores koncerter. El og Nicole har lovet, at de ville komme og se en koncert.” Louis lagde en hånd på min skulder. Jeg nikkede tøvende og rejste mig.

”Kom, lad os få koncerten op på benene!”

Nicole Calder

Jeg havde gjort både Noah og jeg klar til at køre hen til El og Elena. Hvad planen var, vidste jeg ikke, men jeg var sikker på, at hun havde planlagt noget spændende.

Natten havde været hård. Noah havde været vågen 7 gange og bare skreget, så jeg var pænt udmattet, men det resulterede også i, at han var gået død nu.

Agnes skulle hjem til Anne og Robin og passes, da det ville være små besværligt, at have hende med ind diverse steder, så der ville jeg kører over først.

Jeg fik låst lejligheden og tog elevatoren ned. Jeg vidste, at når jeg gik ud ad lejlighedskompleksets dør, ville jeg blive overfuset med diverse spørgsmål, og ikke mindst få opmærksomhed for min grimme næseskinne!

Heldigvis, blev det snart et farvel til den.

Jeg steg ud af elevatoren og ud gennem døren og ganske rigtigt; fotografer og fans over all!

”Nicole! Kig herover,” råbte den ene fotograf, jeg forsøgte så meget jeg kunne, at holde blikket i jorden, jeg var ikke meget for, at vise mit ansigt, på grund af noget, fansene havde gjort.

”Må vi ikke snart se Noah, Nicole?”

”Hvad hedder Jeres hund?”

”Hvordan kan Harry være sammen med en som dig?” spørgsmålet kom spydigt, inden fotografen fuldendte det:

”Og hvorfor vil have gøre en som dig gravid? Ved han ikke du er en golddigger, og kun elsker ham, på baggrund af bandets popularitet?”

Jeg stoppede op, og kiggede direkte på fotografen, som i øvrigt var en kvinde. Jeg spændte snoren på Agnes, så hun kom tættere på mig.

”Hvad er dit problem? Jeg elsker Harry Edward Styles. Ikke Harry Styles, der er med i boybandet, men ham, der ikke er kendt. Ham der er faren til VORES søn. Jeg er på ingen måde en golddigger. Jeg betaler skam mine ting selv, jeg kan forsørge mig selv. Jeg er ikke afhængig af Harrys penge.

Find noget andet at bruge din tid på, i stedet for at snerre i andres liv.”

Og med de ord, var jeg gået, sammen med Agnes og Noah i liften. Jeg vidste, at der ville komme en kæmpe artikel om, hvorvidt min opførsel var berettiget eller ej.

Jeg spændte Noah fast på bagsædet, mens jeg kunne se kameraets blitz.

Jeg smækkede hurtigt døren, hvor efter jeg satte Agnes ind på passagersædet og gik over og startede bilen.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at fotografens kommentar ikke sårede mig, for det gjorde den. Rigtig meget endda.

**
Noah, Agnes og jeg, var nået over til Anne og Robin.

Jeg stod oppe ved døren, men indså, at de ikke engang var indenfor. De var ude i haven og ordne havearbejde.

”Hej hej.” råbte jeg til Anne, da jeg så hende i haven. ”Hej min søde,” Annes glade stemme, gjorde også mig glad.

Hun kom gående hen til mig, og trak mig ind i et kram, som jeg glædeligt gengældte.

”Hvordan går det ellers?” spurgte hun nysgerrigt.

”Det går…” jeg tøvede og kiggede ned i jorden.

”Hvad er der sket?” Jeg kunne tydeligt høre nervøsiteten i hendes stemme. Jeg begyndte at fortælle hende, hvad der var sket, og hun forstod godt mine frustrationer.

”Har du sagt det til Harry?” spurgte hun. ”Nej, jeg ringer til ham i aften.” jeg smilede og afleverede Agnes til hende.

”Jeg kommer forbi i aften og henter hende igen.” sagde jeg og gav hende en krammer. ”Vi ses, Anne.” smilede jeg, da jeg havde trukket mig.

”Vi ses, søde.”

**
Endelig nåede vi til El. Klokken nærmede sig også middagstid.

Jeg havde fortalt hende hele scenariet om mødet med den forfærdelige fotograf i dag, og hun forstod mig ligeså godt som Anne. Det værdsatte jeg virkelig, men tanken om hendes hårde ord, gjorde mig ked af det.

”Hvad skal vi i dag El?” spurgte jeg og satte mig i ordentlig amme position til Noah. Han skabte sig.

”Øhm… Vi skal shoppe og bare holde søster-børn-dag!” sagde hun og smilede stort til mig.

”Det lyder hyggeligt!” hvinede jeg begejstret. ”Også det jeg syntes,” sagde hun og tog Elena op til sig, da hun begyndte at blive pyller.

”Er det hårdt uden Harry?” spurgte hun og kiggede på mig. ”Meget, han har været vågen 7 gange i nat, så jeg er ret træt nu….” gabte jeg og smilede efterfølgende.

El grinede. ”Velkommen til en børnefamilie, med hele pakken.”

Jeg grinede og pakkede mit bryst væk, da han var faldet i søvn. ”Fuck El. Jeg har glemt hans barnevogn!” panikkede jeg og tog mig selv til hovedet.

”Rolig søs. Elena har to, du kan bare låne den ene.”

Jeg pustede lettet ud.

”Du redder dagen, El!” grinede jeg og lagde Noah ned på hans dyne.

**

”Lad shoppingturen begynde!” udbrød El, da vi var nået til byen. Vi styrtede ind i de nærmeste butikker, med to barnevogne. Elena sad og grinede, hvorimod Noah han bare sov.

”Ej, Nicole, se lige den her!” sagde El, og trak den sødeste kjole ud til Elena. Ikke at hun manglede tøj. Det gjorde ingen af os, men det var dejligt, med selvforkælelse. Specielt med nogle af de dejligste mennesker, jeg kendte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...