Grow old with you | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 20 nov. 2014
  • Status: Igang
Nicole og Harry er tilbage, stærkere end nogensinde - men er det nu også rigtigt? De står overfor et liv som forældre, men med en far, der har et band at koncentrere sig om, og uenighed omkring børneopdragelsen af deres guldklump, kommer det til at kræve blod, sved og tårer, hvis Nicole og Harry skal blive gamle sammen. Læs med i 2'eren af 'Adore you | One Direction'.

77Likes
82Kommentarer
9402Visninger
AA

15. 14 | My little family

Nicoles synsvinkel

Jeg lå i sengen og hyggede med Noah. Fjernsynet var tændt og jeg havde Noah siddende oppe ved mig. Han var stadig i nattøj. Vi holdet hygge formiddag!

Jeg havde små tømmermænd i dag, men jeg vil hellere passe Noah end at pleje mine tømmermænd.

Kysset med Harry irriterede mig meget, men det trøstede mig, og gav mig lyst til at se ham igen.

Også så Noah ville have sin far hele tiden, i stedet for delvist.

Det bankede på døren, "Ja?" Råbte jeg og døren åbnede.

Mit hjerte sprang 30 slag over på ingen tid, da jeg så at det var Harry der kom ind.

"Hej," sagde han lavt og kiggede på mig, mens han bed sig blidt i læben.

Jeg smilede træt. "Hej,"

Noah var helt oppe og køre, hvilket på sin vis også var forståeligt!

Harry satte sig på sengen og holdte sine arme ud mod Noah, så han kom kravlende hurtigt over til ham.

"Hej basse!" Sagde Harry med en sød stemme.

Jeg følte at min lille familie var samlet igen, og tanken gjorde mig glad.

"Hvad gør vi, Nicole? Jeg savner jer så meget, og det eneste jeg ønsker er at I flytter ind og vi er en familie!"

Han rørte mig. I stedet for at svare, lænede jeg mig hen mod ham og lagde mine læber mod hans, i et længeventet kys.

Jeg savnede jo også ham. Jeg savnede min fuldendte familie.

Da jeg trak mig, kiggede Harry mig dybt i øjnene.

"Er det et ja?"

Han kiggede på mig og gav mit et nysgerrigt blik.

"Ja," smilede jeg og bed mig i læben.

"Du er den dejligste baby," Harry trak mig ind i et kram.

 

Jeg var solgt til stanglakrids endnu engang.

 

••

 

Jeg havde pakket mine ting sammen og var på vej hen til Harry igen.

Godt nok havde jeg ikke særlig mange ting ved mor og far, men jeg pakkede det jeg havde.

Jeg fik æren af at køre i Harrys bil, da jeg havde sat ham af derhjemme med Noah, så jeg ikke skulle tænke på ham også.

Drengens album kørte på replay, fordi jeg elskede alle sangene.

Specielt Steal My Girl!

Jeg parkerede på lejlighedskompleksets parkeringsplads, tog mine ting og gik forbi journalisterne og op i lejligheden.

"Hej!" Råbte jeg og Harry kom gående ud med Noah på armen.

"Hej skat, vi har gæster," smilede han, og gik ind i stuen igen.

"Hej Nicole," sagde... Limse!

Jeg gik hen og gav ham en krammer og satte mig overfor ham.

"Hvor er Sophia?" Spurgte jeg og kiggede forvirret rundt.

Hun var her ikke.

"Øhm... Vi.. Vi holder pause.." Mumlede Liam og kiggede sørgmodigt på mig.

"Hvad er der sket?"

"Hun var ikke klar til at stifte familie, og det ville jeg. Jeg er klar til at få børn.." Sagde han.

Han havde været klar længe, de var så gode for hinanden de to.

Øv altså.

Noah kravlede over til Liam og Liam tog ham op og satte ham på hans skød.

Noah tog fat i hans snor i hans trøje og tog den i munden.

"Det er jeg ked af.." Mumlede jeg og betragtede ham sidde med Noah.

Han ville være en perfekt far.

"Vil du blive og spise? De andre drenge kommer også!" Sagde Harry, og jeg kiggede skeptisk på ham.

"Ja, vi skal fejre, at er sammen igen!" Smilede Harry.

"Det vil jeg meget gerne," smilede Liam og kildede Noah.

Sikke et dejligt syn; en af mine bedste venner sad og hyggede sig med vores søn.

••

Noah var lige blevet lagt til eftermiddagslur, Liam og Harry var taget ned for at handle ind til i aften. Det gjorde mig ked af det, at han ikke var sammen med Sophia lige pt.

Jeg tog en spontan beslutning. Jeg ville ringe til Sophia, men lige da jeg skulle til at ringe, ringede hun selv op.

”Hej baby,” sagde jeg ind i telefonen.

Hun snøftede.

”Sophia, hvad er der galt?” spurgte jeg og gik rundt i lejligheden.

”Nicole… Jeg.. Jeg er gravid..” snøftede hun. Jeg var målløs.

Hun ville ikke have børn?

”Kom herover nu!” sagde jeg og lagde på. Jeg forventede at hun kom herover. Jeg skulle snakke med hende!

Hurtigt skrev jeg en besked til Harry;

Hej skat, kan du trække det lidt ud med at handle? Sophia kommer hurtigt over. Kys.

Jeg håbede han kunne trække den lidt!

Det bankede på døren, og jeg vidste, at det var Sophia, der kom. Jeg skyndte mig ud og åbnede.

Det var hende.

Jeg trak hende ind i et kram og kyssede hende på kinden. De var helt våde. Hun havde grædt meget.

”Kom smukke.” sagde jeg og trak hende med ind i stuen, hvor vi satte os i sofaen.

”Nicole, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…” hun begyndte at græde igen.

”Hvad føler du inderst inde?” spurgte jeg. Jeg lød nok psykolog agtig, men jeg prøvede bare at hjælpe hende.

”Liam er gået fra mig, fordi jeg ikke vil have børn. Og nu.. nu er jeg gravid. Jeg ved ikke om jeg er klar til at være mor?”

”Liam vil virkelig gerne have børn, og stifte familie med dig, også bliver han ked af det, når du ikke vil..” startede jeg.

”Du skal gøre hvad du føler for. I ville bare blive de bedste forældre, Fia,”

Det ville de.

”Jeg må snakke med Liam om det, også finde ud af hvad vi gør. Jeg vil jo ikke miste ham..” hendes tårer begyndte endnu engang at løbe og jeg trak hende ind i et kram.

Døren i gangen gik op.

Fuck!

Det var Harry og Liam.

Og Fia var her.

Shiiiiit!

”Liam er her,” sagde jeg stille og trak mig fra krammet.

Liam kom ind i stuen og kiggede forbavset op, da han så Sophia.

”Hvad laver du her?” spurgte han og kom hen til hende.

”Øhm.. Jeg ville bare lige snakke med Nicole….” mumlede hun.

Hun gav mig et blik, der signalerede; ’Skal-jeg-sige-det?’

Jeg nikkede og Sophia kiggede Liam i øjnene.

”Liam.. Jeg er gravid..” sagde hun og Liam kiggede overrasket på hende.

Det havde han ikke forventet, det var tydeligt.

Men sødt.

Åh.

”Skal vi være forældre?” udbrød Liam og placerede Sophia på hans skød.

”Ja, det skal vi..” Sophia begyndte igen at græde.

De hormoner er noget fanden havde skabt.

Jeg savnede lidt at bære rundt med Noah, det var så hyggeligt. Det er bestemt også dejligt nu!

Jeg gik hen og kyssede Harry, inden jeg gik ind efter Noah, der lå og græd, jeg kunne høre ham gennem baby alarmen.

”Hej lille skat,” sagde jeg og tog ham op. Han havde kun en bodystocking på. Jeg gik ud i stuen igen, hvor jeg blev mødt af et meget lykkeligt kærestepar.

”Nicole, må jeg ikke holde ham?” spurgte Sophia. Hun kunne jo ligeså godt vende sig til babyer og gråd, lort og den slags sager der høres dertil.

Jeg nikkede, ”Selvfølgelig,” jeg rakte Sophia Noah og gik ud i køkkenet for at stille drengens indkøbsvarer klar til den store madlavning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...