Grow old with you | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 20 nov. 2014
  • Status: Igang
Nicole og Harry er tilbage, stærkere end nogensinde - men er det nu også rigtigt? De står overfor et liv som forældre, men med en far, der har et band at koncentrere sig om, og uenighed omkring børneopdragelsen af deres guldklump, kommer det til at kræve blod, sved og tårer, hvis Nicole og Harry skal blive gamle sammen. Læs med i 2'eren af 'Adore you | One Direction'.

77Likes
82Kommentarer
9434Visninger
AA

11. 10 | What to do?

4 måneder senere

Harry Styles

I dag var det min mors fødselsdag og vi var blevet inviteret til middag. Jeg glædede mig til at se dem igen. Jeg havde brug for at komme hjem lidt. Jeg savnede Gem, Robin og min mor.

Agnes var efterhånden blevet okay stor og det gik super godt med Noah, til at mig og Nicole skændes en del en gang i mellem. Det kunne både var opdragelse og bandet.

Hun havde det nogen gange svært ved, at jeg skulle være væk hjemmefra i længere perioder, hvilket jeg godt kunne forstå.

Jeg var ofte væk hjemmefra, og det var også hårdt for mig, for jeg følte jeg svigtede Noah, og ikke mindst Nicole.

Jeg ville gerne tilbringe mere tid med dem, og det var dét, der gjorde det svært at være berømt.

”Godmorgen skat,” Nicoles dejlige stemme, fyldte min øregang. Jeg kiggede på hende og smilede. ”Godmorgen baby,” Jeg lænede mig hen mod hende og kyssede hende blidt på læberne. Datoen var den 21. oktober. Noah ville fylde 5 måneder om 7 dage. Tiden fløj afsted.

Jeg hørte Noahs gråd i babyalarmen, ”jeg skal nok,” Nicole smilede og rejste sig, for at gå mod Noahs værelse.

Hun var uden tvivl den bedste mor, for MIN søn.

Nicole Calder

”Godmorgen mors lille basse.” sagde jeg til Noah og kyssede ham på kinden. ”Kom, lad os gå ind og putte med far.” Vi gik ind mod vores soveværelse, og Harry lyste op i et smil, da han så Noah.

Jeg kom hen til sengen og lagde ham ned mellem os.

Jeg havde en kæmpe ting at fortælle Harry, men jeg vidste ikke om vi var klar endnu en gang. Det var hårdt, jeg måtte tage mod til mig.

”Harry?” startede jeg ud. ”Ja?” han kiggede nysgerrigt på mig.

”Jeg har noget at fortælle dig…” begyndte jeg.

Han kiggede undrende, men nysgerrigt på mig, som tegn på, at jeg skulle fortsætte.

”Jeg.. Øh.. Er gravid..” Jeg kiggede ned på Noah, jeg turde ikke kigge på ham. Jeg kunne ane, at han stivnede i kroppen.

”A hvad er du?!” udbrød han hårdt.

”Harry, rolig!” sagde jeg og tog Noah op.

”Gu’ vil jeg ej.” han svar gjorde ondt.

”Hvad skal vi gøre?” spurgte han, dog i et roligere tonefald.

”Jeg er ikke klar til endnu er barn…” mumlede jeg og kiggede ned på Noah, der sad og legede med min halskæde.

”Det er jeg heller ikke..” Hans svar gjorde ondt, men jeg måtte se det i øjnene, jeg skulle have en abort, selvom jeg var imod at dræbe et foster.

Det gjorde ondt, at skulle have en abort.

”Så er det vidst afgjort..” mumlede jeg og rejste mig, for at gå ud i køkkenet og give Noah morgenmad.

Jeg placerede ham i hans højstol, inden jeg gik over til køkkenet og biksede havregryn sammen, til både ham og jeg.

Jeg så Harry kom ud og tog Noah op. Jeg prøvede at fokusere ned i morgenmaden, så Harry ikke skulle se mine tårer.

Jeg tørrede mine øjne arrigt, og tog en ske til Noah og mig selv.

”Giver du ham mad?” spurgte jeg Harry, uden at kigge på ham.

”Nicole, kig på mig…” jeg kiggede op, og jeg kunne også se, at han var berørt over situationen.

”Vi er ikke klar, er vi?” han kiggede på mig med et lille håb i stemmen.

”Jeg er ikke klar til endnu et barn, når han kun er 5 måneder…” indrømmede jeg. Harry satte Noah i højstolen og kom over til mig.

”Det skal nok gå.” han krammede mig hårdt ind til sig, og kyssede mig i håret.

**
Vi sad i bilen på vej til Holmes Chapel. Vi havde kørt i omkring en time, og vi havde snakket ud omkring babyen i min mave.

Det var afgjort, at jeg skulle have en abort, hurtigst muligt, så jeg havde skrevet en besked til Charlie, så jeg kunne få en tid hurtigst muligt.

Han eller hun, skulle ikke nå at udvikle sig.

Noah var faldet i søvn på bagsædet, og radioen kørte stille.

Jeg havde taget noget stilet, men stadig enkelt tøj på, det samme havde Harry. Han havde også sørget for gaven til Anne, eller vi var blevet enige om en gave; en 2 ugers rejse til Grækenland for Gems, Robin, Anne, Harry, Noah og jeg. Og Gemma kæreste, Zac, selvfølgelig.

**

Vi sad rundt om bordet og snakkede. Zac var her også, han var jo en del af familien nu. Noah sad nu ved Gems, jeg forholdte mig forholdsvis stille over den tidligere situation.

Jeg vågnede først op, da Harry lagde sin hånd på mit lår. Jeg kiggede på ham og gav ham et smil.

Han gengældte smilet, med et ’det-skal-nok-gå’- smil.

Jeg vidste vi kunne klare det, det drejede sig bare om, hvor hårdt det ville blive for parforholdet.

Charlie havde svaret, at hun havde en tid d. 1/11, kl. 11.15, der var dér, at vores baby skulle fjernes.

Det var hårdt at tænke på, men vi var ikke klar. Når vi blev klar til endnu et barn, så skulle vi nok få et.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...