The Beginning

Folk tror jeg er ligesom alle andre, men de tager altid fejl! For jeg er noget for mig selv.

5Likes
7Kommentarer
288Visninger
AA

1. ~ Begyndelsen. ~

 

Tårerne trillede lige så stille ned ad mine kinder, idag var det fire år siden. Tiden var gået stærkt, men jeg kunne mærke jeg manglede hende hver dag! Alt var blevet anderledes, jeg skubbede mig væk fra folk og lukkede mig inde, selv for min far.

 

Jeg havde lovet hende kort før jeg ikke ville gøre skade på mig selv, ingen vidste hun ville gøre det, det kom uventet for os alle og det var et kæmpe tab ikke kun for mig, men alle der kendte hende.

Den dag havde vi været hjemme ved min fars forældre, og vi havde fået god mad og hygget os alle seks, mine fars forældre, mig, min store bror Brad, min far Kevin og så hende.

På vejen hjem skulle vi over broen, hun kørte bilen, og kørte pludselig ind til siden, vi regnede med hun bare skulle have en smøg, men nej hun gik op på kanten kiggede ud over vandet også sprang hun, hun sprang bare, og væk var hun!

Der sad vi i bilen for fire år siden, kiggede på hinanden for ingen af os fattede hvad der lige var sket. Vi brød alle sammen, men vi støtter hinanden så godt vi kan, selvom det er hårdt til tider.

Men idag begyndte et nyt kapitel i mit lille ensomme liv, jeg skulle starte på College, min far havde fået nyt job, og derfor havde han fået råd til at få mig sendt på College.

Brad var næsten lige flyttet hjemme fra, han flyttede midt i sommerferien. Han havde også fundet sig en kæreste, men det rørte mig nu ikke hun er super flink og jeg ved at jeg altid vil være hans favorit. 

Jeg rejste mig fra min gamle egetræs seng! jeg var virkelig godt træt af den, men jeg kan sove i den og det er vel det vigtigste? jeg redte hurtigt sengen, fandt et sæt tøj og tog det så på. mit outfit bestod egentlig bare af en sort basic t-shirt og et par cowboy bukser med en del huller i som jeg selv havde lavet!

jeg åbnede døren og trådte ud fra mit værelse, jeg kunne allerede føle smerten og forestille mig min fars triste ansigt, men han ville nok kunne klare sig uden mig og Brad! eller det håber jeg virkelig, for jeg ved jo inderste inde at min far er en meget følsom person, selvom han til tider virker meget hår udadvent.

Jeg gik med ret tunge skridt ud mod køkkenet jeg kunne straks mærke den dejligste duft af pandekager! tænkt at han gør det for mig, han havde ikke gjort det siden den dag, jeg rystede den tanke ud af hovedet og besluttede mig for at bare være glad for han lavede pandekagerne til mig!

jeg satte mig ved bordet og så tallerken med de mange pandekager, men min far var ikke til at se nogen steder! jeg kiggedemig omkring og så en lille blodplet på gulvet, tanken røg hurtigt ind i hovedet på mig, hvad nu hvis... 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...