Diana's big secret (1D and 5SOS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Igang
Diana er en helt normal pige på 18 år. Hun går i skole i hverdagen men hvad sker der når hun skal til London med hendes mor, Diana tror det er en helt normal tur men hun ved ikke at hun faktisk skal bo hos hendes rigtige familie. Hvad sker der når Diana ser sin rigtige familie og finder ud af at hende hun har kaldt mor hele hendes liv har løjet for hende i alle de år de har kendt hinanden. Men Diana's mor er ikke den eneste der har løjet for Diana har en dyb dyb hemmeliges som kun hende selv ved hvad er.

18Likes
8Kommentarer
6671Visninger
AA

7. kapitel 3

Diana´s synsvinkel.

Efter i går der hvor jeg var taget med Zayn hjem til hvor jeg også skal bo nu faldt jeg direkte i søvn der hvor jeg havde fået mit værelse. ”Diana du skal op nu” hørte jeg en blid og lidt mørk stemme sige. ”hvem er det” ”det er Zayn og du skal op nu mor har lavet morgenmad til os” ”okay okay jeg står op nu” ”godt” efter han er gået ud af mit værelse går jeg hen til mit Walk-In-Closest. Ja nemlig jeg har et helt rum som skab. Jeg for hurtigt fundet det jeg skal have på i dag. Jeg ved ikke særlig meget om hvad jeg skal i dag men Zayn har sagt at vi skal i tivoli med nogen af hans venner, jeg kan ikke rigtig huske hvad de hed men det er også lige meget lige nu. Jeg tager hurtigt lidt make-up på så jeg ikke ligner lort i dag. Jeg går hen til trappen og går ned af men så dum som jeg er når jeg kun tre trin også falder jeg resten af vejen. Da jeg lander på gulvet kan jeg mærke at jeg har fået meget ondt i min fod. Zayn kommer spurtende hen til mig og spørger om alt muligt. ”hvad skete der. Er du okay. Skal jeg hente noget til dig. ”jeg har det fint Zayn. Men jeg har nu lidt ondt i min fod” ”okay skal vi ikke lige tage ind at få den tjekket alligevel” ”okay det vil nok også være en god ide” ”mor vi tager lige på hospitalet og for tjekket Diana´s fod” ”okay vi ses og god bedring Diana” Zayn løfter mig op i brudestilling og bære mig ud til bilen så vi kan køre på hospitalet så jeg kan blive tjekker. Efter noget tid hvor vi har siddet i bilen uden at have snakket beslutter jeg mig endelig for at sige noget ”Zayn har du sagt noget til de andre drenge” ”nej ikke endnu for hvis det her jo går hurtigt kan vi stadig godt nå i tivoli” ”okay godt. Jeg glæder mig til at møde dine venner” ”det var godt for de glæder sig også til at møde dig” jeg kunne mærke at jeg begyndte at få røde kinder. Efter lidt tid er vi endelig fremme. Da jeg lige skal til at åbne bildøren er Zayn der først og for den åbnet for mig og løfter mig igen op i brudestilling. ”hvorfor er det hele tiden du løfter mig” ”fordi så smuk en pige som dig ikke må have ondt nogen steder” ”helt serøst” ”jeps”. Efter vi har siddet og ventet på at vi kan komme ind for at få min fod tjekket siger de endelig at jeg kan komme ind. ”frøken Malik du kan komme ind nu” jeg går hen til den stue som manden ved disken sagde jeg skulle gå hen til for at få min fod tjekket. Zayn gik ikke med mig for han sagde at han ikke kan lide det med at jeg er kommet til skade, det er meget sødt at han siger det selvom vi kun har kendt hinanden i to dage.

*****

Efter ham lægen er gået kommer Zayn ind til mig og man kan se at han har været meget bekymret ”hva så hvad sagde lægen” ”han sagde at det bare var en forstuvning” ”okay men tror du godt du stadig kan komme med mig og drengene i tivoli” ”ja hvorfor skulle jeg ikke kunne det” ”ha ha ja, men så må vi hellere til at køre for så kan vi lige nå det” ”okay så kommer jeg nu” jeg tager de krykker som lægen sagde jeg skulle gå med i noget tid også for jeg hjælp at Zayn med at give mig min ene sko på fordi jeg ikke kan have den anden på fordi der er det der man jo for på når man har forstuvet noget. Lige nu sidder vi i bilen og er på vej hen for at mødes med hans venner og jeg er bare så nervøs. Efter lidt tid i tavshed afbryder Zayn den. ”kan du ikke fortælle lidt om dig selv” ”okay hvad vil du gerne vide” ”altmuligt” ”okay. Jeg har boet i Danmark lige siden ja du ved. Jeg elsker at synge og at spille på min guitar, jeg er ret klodeset men det havde du nok regnet ud, jeg hader matematik, jeg elsker at shoppe og det var vist det” ”det var godt du elsker at shoppe for det skal vi nemlig i morgen” ”jubiiiii” jeg kunne høre han begynde at grine over det så jeg slog ham blidt på skulderen. Efter noget tid i at sidde i en bil og var ved at dø af grin var vi endelig fremme. Jeg nåede ikke selv at åbne min dør inden Zayn havde gjort det for mig, han rakte sin hånd ud som tegn på at jeg skulle tage imod den hvilket jeg så gjorde. Da vi havde stået i nok to minutter kunne jeg høre nogen der råbte efter Zayn bag os så det er sikkert hans venner vi skulle møde her. ”hey bro” sagde en der var lyshåret ”hva så” kom det fra Zayn og bagefter begyndte de andre også at hilse på ham og han hilste igen. Jeg holdte mig lidt i baggrunden fordi jeg ikke kan lide at få så meget opmærksomhed. ”hey Zayn hvem er din smukke nye veninde du har med” kom det fra en med brunt krøllet hår ”du holder dig væk Styles hun er nemlig min søster og du skal ikke have noget med hende at gøre” ”wow Zayn jeg vidste ikke at du havde en søster” ”det gjorder jeg heler ikke selv før for et par dage siden” ”nå men må jeg snart for jeres navne at vide” for første gang sagde jeg noget til dem også var det lige det der jeg skulle sige. For fanen nu må de sikkert tænke at jeg totalt dum fordi jeg ikke kender til dem for hallo de er jo verdens kendte. ”jeg hedder Harry” sagde ham med krøllerne og rakte så hans hånd ud som jeg tog imod. ”jeg er Louis og det her er Liam” sagde Louis og pegede bagefter på ham der stod ved siden af ham. De rakte begge hånden ud så jeg tog først imod Louis´ og bagefter ham som jeg nok tror hed Liam. ”jeg hedder Niall” sagde ham der havde lyst hår. Han rakte også hånden ud og jeg tog imod den. ”men nu har du hørt hvad vi hedder men vi ved stadig ikke hvad du hedder” spurgte Harry om. ”jeg hedder Diana” ”du har et rigtig smukt navn bare lige så du ved” sagde Liam til mig og jeg kunne mærke at jeg fik en smule røde kinder. ”men hvad har du lige lavet siden du går med krykker” ”jeg faldt ned af trappen her til morges så vi kommer lige fra hospitalet” ”nå så du kan ikke være med til at prøve så meget” ”nej men så må jeg jo bare komme med en anden gang” sagde jeg som den sidste sætning inden vi gik ind.

*****

Efter nogen timer hvor vi har været i tivoliet beslutter vi hos for at vi spiser her inde så vi går ind på den rasturan der er herinde. Vi sidder lige nu og venter på at vores mad kommer så vi kan få noget mad. Lige pludselig kan jeg mærke at der er ind der rykker i mit håndled og det er det håndled som jeg har skåret i mig selv i. ps jeg har stadig væk mange af de ar på mit håndled så de må bare ikke se det. Jeg kigger op den person som har fat i mit håndled og ser lige ind i Liams øjne. ”prøv lige at rulle noget af dit arme op” ”hvorfor skal jeg det” ”fordi der hvor vi gav hånd syndes jeg at jeg kunne se noget på dit håndled” efter han sagde det tænkte jeg bare fuck han har set det. Jeg håber ikke at de andre har hørt det, og ligesom jeg sagde det i mit hoved kigger det andre så hen på hos. ”ruller du selv trøjen op eller skal jeg gøre det for dig” jeg ville i selv gøre det og han skulle heler ikke så jeg trak min hånd til mig. ”okay dit valg” han tog fat om mit håndled og selvom han knapt nok rørte mig kom der et lille skrig ud gemen mine læber. ”hvorfor skriger du jeg har knapt nok rørt dig” han fik rullet min trøje op og alle kiggede nu på mig med store øjne undtagen Zayn som havde tåre i øjnene. ”hvad er det der” ”det er ikke noget” ”jo det er. Det er jo ar fra en kniv” ”sig ikke at du har skåret i dig selv” spurgte de alle sammen om og jeg kunne mærke at jeg lige nu havde brug for lidt tid alene så jeg raste mig så hurtig jeg kunne og begyndte så at gå så hurtig væk som jeg nu kunne. Ps jeg lod mine krykke blive fordi jeg kunne godt gå uden dem. Efter lidt tid hvor jeg havde gået og er ret sikker på at drenge ikke kan finde mig sætter jeg mig på en bænk lige ved siden af en masse forlystelser. Lige pludselig er der en der kommer hen og sætter sig ved siden af mig ”hey. Jeg hedder Luke” ”hej. Jeg hedder Diana” ”hvorfor sidder du her helt alene” ”det ved jeg ikke rigtig” ”nå okay men vil du ikke med hen i tørre vejr for det ser ud til at det snart begynder at regne også kan du også møde mine venner, Micheal, Ashton og Calum” ”det vil jeg da gerne” vi begyndte at gå lidt og han kunne vidst se på mit ben at der var noget galt med det så det var mig der bestemte farten. Vi var lige kommet hen til den rasturan som jeg var gået væk fra og jeg kunne se at to af drengende sad og trøstede Zayn. Hvorfor græder han, han kender mig knapt nok. Vi var lige kommet ind da jeg kan mærke at han rykker lidt i mig som tegn på at vi skal den vej så jeg følger bare med ham. Jeg fik hjælp af Luke til at komme ned at sidde. ”hva så hvad hedder du så” spurgte en dreng med grønt hår om. ”jeg hedder Diana” ”flot navn” sagde en der havde sort hår. Men hvad hedder i så ”altså jeg hedder jo Luke og det er Micheal og det er Ashton og det der er Calum” sagde han imens han pegede på dem hvis navn passede til. Jeg kunne se at Calum begyndte at se der hen hvor de andre drenge sad og bagefter lænede han sig hen til Luke og hviskede noget i hans øre som jeg ikke rigtig fik fadt i. ”vi kommer tilbage lige om lidt” sagde Luke og Calum også gik de. Jeg fulgte dem til der hvor de gik hen og så at de gik hen til de andre drenge. ”nå Diana, hvor kommer du så fra for man kan høre at du ikke har boet i England i særlig lang tid” spurgte Ashton om. ”jeg har boet i Danmark i meget lang tid så det er sikket det du kan høre i min stemme” ”fedt jeg vil helt vildt gerne til Danmark” lidt efter kommer Luke hen til mig og ruller mit arme op min trøje og kigger på mit håndled som jeg har ar på. ”hey hvad laver du” ”jeg ser på dit håndled som er næsten fuld af ar. Også kigger jeg på en som er gået fra sin bror uden at sige at hun både gik og hvor hun gik hen” ”hvor fanen ved du det fra” ”fordi alle One Direction drengende og os drenge der sidder her eller også mere kendt som 5 seconds of summer er rigtig gode venner også har Zayn lige sagt det” ”hvorfor har du ikke sagt det” det var det sidste jeg sagde inden jeg kiggede direkte over på Zayn som stadig sad og græd. Jeg kan ikke forstå det hvordan kan han være så grædefærdig. Jeg løb ud at døren også langt væk jeg kunne nå at komme før jeg satte mig på en bænk og tog så min fod op på den for den gjorde rigtig ond lige nu fordi jeg løb, men jeg skulle væk i en fart. Jeg begyndte at græde og ikke på grund at min fod men fordi jeg var så ked af at jeg er stokket at TO gange nu også fordi jeg efter kod Zayn sådan. Han fortjener det ikke. Jeg roder i min taske og finder mit barberblad frem og ruller op i mit arme og skære så i det andet håndled for at få alt den smerte væk som jeg har givet Zayn fordi han fortjener det ikke. Efter noget tid begynder min IPhone at ringe så jeg finder den frem og ser at det er Zayn der ringer men jeg trykker bare på lås for at vider sende ham. Efter noget tid hvor min mobil har ringet konstant beslutter jeg mig for at tage den næste der ringer og lige som jeg har sagt det ringer den og det var Zayn denne her gang. ”Diana hvor er du. Vi har alle været bange for at der er sket dig noget” råber han ind i røget og først der hvor han spørger hvor jeg er går det op for mig at jeg ikke engang selv ved hvor jeg er. ”d-d-det ved jeg ikke” ”hvad mener du med at du ikke ved det” ”jeg mener at jeg virkelig ikke ved det” efter det sagde vi ikke mere men jeg kunne høre at han græd i telefonen ”DIANA, DIANA” kunne jeg høre en råbe jeg ved ikke hvem det var og jeg var også ligeglad jeg skulle bare væk fra dem. Jeg rejste mig og begyndte at løbe men efter et par meter kunne min fod ikke mere og jeg faldt ned på jorden. ”Diana er du okay” kunne jeg høre en sige men jeg gad ikke at gøre noget. Lidt efter kunne jeg mærke at personen løftede mig og i brudestilling og begyndte at gå, jeg vidste ikke hvor han løftede mig hen. Jeg kunne høre hans mobil ringe og han tog den og jeg kunne høre heldig vidst høre med ”hva så Luke hvordan går det med at finde hende” jeg kunne høre at det ikke var Zayn men at det var Niall ”få dem alle sammen hen til dæmonen NU!” ”okay men hvorfor” ”gør det nu bare” ”okay vi ses om lidt” efter det kunne jeg mærke at jeg ikke længer kunne mærke hele min arm som jeg havde skåret i og så besvimede jeg.

****

Efter noget vågnede jeg men jeg havde ikke været væk i særlig lang tid for han gik stadig men lige pludselig lagde han mig ned på en bænk og jeg kunne også høre at han snakkede i telefon med en ”hvor er i henne af vi skal jo mødes henne ved dæmonen” ”okay godt vi ses om lidt så” jeg ved ikke hvem det var han snakkede med og hvorfor det var så vigtig at finde mig. Kunne de ikke bare lade mig dø her ude det fortjener jeg eftersom jeg har fået Zayn til at bryde sammen og har skåret i mig selv igen. ”Luke hvad er der sket hvorfor bløder hun ned af hendes arm” ”jeg ved det ikke jeg fandt hende sådan” ”vi må få de andre til at komme nu så vi kan køre på hospitalet med det samme” ”ja vi må ringe til dem og sige at de skal løbe så hurtig de kan så vi kan køre” var det sidste jeg hørte inden jeg besvimede.

*****

Jeg vågnede op dagen efter klokken 12:00 og kiggede rundt jeg kunne kende stedet jeg var på en stue inde på hospitalet. ”Diana Malik er du vågen” kunne jeg høre en af lægerene spørger om ”ja jeg er vågen” sagde jeg tilbage med en meget lav stemme fordi jeg ikke kunne sige det højre. ”vil du gerne høre hvad der er sket eller skal vi vendte lidt” ”jeg vil gerne høre det nu” ”okay det der er sket er at du besvimede i aftens fordi du mistede 3 liter blod fra din krop og det kunne den ikke holde til så den var lige ved at give op og det vil sige at hvis du mistede højest en halv liter mere ville du ikke være her mere, så du er meget meget heldig over at de drenge der kom med dig havde fundet dig og kommet med dig for ellers ville du være død nu” jeg kiggede lidt rundt det er var anden gang hvor jeg er meget heldig med stadig at være i live. ”Diana der er en ting mere” ”hvad er det” ”vi har set på dine papir over dine besøg på et hospital og vi har fundet den hvor der står at du har være med i en meget slem bilulykke og var død i næsten 5 minutter og nu vil jeg sige en ting til dig som jeg vil have at du lover mig” ”hvad er det” ”at du ikke skal komme ud i flere uheld hvor du kan dø for jeg kan sige så meget at næste gang vil du ikke overleve, det var kun lige på sekundet at du gjorde denne her gang” ”jeg skal nok love det” ”det var godt”

Under behandlingen

Zayn´s synsvinkel

”Hr. Malik du skal gå ud her fra NU” ”nej det er min søster og jeg har brug for hende i skal rede hende” ”det er umuligt at rede hende” ”hvorfor er det det” ”fordi hun har blødt for mange liter blod og hvis hun bløder bare lidt mere er det umuligt at rede hende” ”i kan i det mindste prøve” ”hr. Malik gå ud på gangen nu!!” jeg kunne mærke at nogen rykkede i mine arme og jeg prøvede at gøre modstand men jeg kunne ikke jeg var alt for knust til det. Efter noget tid sad jeg i en stol ude på gang og sad og græd og græd jeg kunne bare ikke stoppe igen. ”Zayn er du okay” ”hvad tror du selv det er min søster der er der inde og er ved at dø” ”undskyld jeg spurgte men du kan i det mindste svare pænt” jeg kan ikke fatte det jeg kan bare ikke. Jeg snakker ikke pænt til mine bedste venner, min søster har skåret i sig selv og ligger lige nu og er næsten død. ”det hele er min skyld jeg skulle bare have hende med i dag” ”hvad er det for noget at sige det er jo ikke din skyld Zayn vi kunne i have gjort noget” ”nej men hun er jo sikket død nu” ”Zayn hør her hun skal nok klare det” efter en times tid eller noget kommer lægen endelig ud. ”hva så hr” ”hun er meget heldig for det var et lille sekund fra at vi havde mistet hende så hun er meget heldig igen” ”hvad mener du med igen” ”det skal hun selv sige når hun er klar til det”

Tilbage til nu

Diana´s synsvinkel

Efter en time kunne jeg høre at døren gik op og ind kom Zayn og da han så mig kom der et kæmpe stort smil på han læber ”Diana hvorfor” ”jeg har ikke lyst til at snakke om det” ”det bliver du nød til” ”vil du virkelig gerne høre det” ”nej men jeg vil høre med hvad lægen mente med at du var heldig igen” ”det vil jeg helt ikke snakke om” ”okay men der er lige nogen som også gerne vil se dig hvis det er okay med dig” ”jaja det er det” ”DRENGE KOM BARE IND” jeg blev glad der hvor jeg så alle 9 drenge komme ind af døren og alle med et smil på læben ”du er fanme heldig Diana” kom det fra Luke af ”ja og jeg slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis jeg havde mistet jer alle sammen” ”heller ikke mig” kom det fra Niall ”er der endelig nogen der ved hvornår jeg må komme hjem igen” ”ja det må du gerne nu hvis du vil det” ”okay men skal vi så ikke komme af sted” ”vent lige lidt jeg vil gerne lige snakke med dig alene Diana” kom det fra Zayn. Alle drenge undtagen Zayn gik ud af rummet. ”Diana du kommer ikke hjem før du siger hvad lægen mente med igen. Jeg er din bror Diana du kan fortælle mig ALT” ”okay det hele startede med at jeg var til en fest hos en fra min gamle klasse også hendes kæreste begyndte at flirte med mig også hans kæreste så det og begyndte at slå på mig også gik jeg hen til min bedste ven Jack og sagde at jeg gerne ville have at han kørte mig hjem men han var så blevet lidt fuld og det vidste jeg så ikke at han var. Efter noget tid hvor vi havde siddet i bilen på vej hjem til mig kørte han over i den anden vejbane også skete det han kørte direkte ind i en anden bil med fuld fart på også drejede den bil vi sad i en hel omgang rundt og glasset blev smadret og vi kørte ned i grøften og mere ved jeg ikke for jeg var død lige der men hvis ikke det var for at lægerne lige nåede at genoplive mig ville jeg ikke være her lige nu” Zayn sad med helt store øjne og åben mund og det så rigtig sjovt ud ”Diana hvorfor har du ikke sagt noget til mig ligeså snart du kunne” ”Zayn du må love du ikke siger det til nogen for du er den eneste der ved” ”men har du slet ikke nogen ar fra det” ”nej kun dem jeg har inde i mig selv” derefter sluttede samtalen og vi besluttede at vi ville tage hjem for at holde filmaften sammen med de andre drenge fordi vi var alene hjemme fordi mor og far var ude på en ferie de havde bestilt. Mens mig og Zayn var ved at gøre klar nede i stuen gik jeg ud i køkkenet for at lave popcorn, finde sodavand og helle slik op i nogen små skolde. Jeg fandt en stor bakke og stillede tingene på den og gik så ind i stuen for at stille det på bordet. Efter jeg havde stillet tingene gik jeg op på mit værelse for at finde noget hyggetøj jeg kunne have på. Det blev til mine sorte natshorts, min lyseblå trøje og min grå cardigan også satte jeg mit hår op i en rodet knold. Jeg gik ned af trapperne og ind i stuen hvor alle drengende allerede sad. ”hvorfor havde i ikke råbt at i var kommet” ”vi troede det var lige meget” kom det fra Luke ”nej for nu kan jeg jo ikke få en plads” ”nå det er jo bare synd for dig” kom det flabbene fra Louis. Jeg kiggede rund også at der var en plads henne ved Luke og Micheal så jeg satte mig derhen. Efter noget tid kunne jeg ikke holde mig vågen længere så jeg lagde mig med mit hoved i Luke´s skød og mine ben over Micheal skød. Jeg kunne mærke at Luke begyndte at køre sin hånd gemen mit hår og lige inden jeg lukkede mine øjne i sagde Luke noget jeg ikke rigtig forstod i starten ”Diana jeg ved godt at vi lige har mødt hinanden men Zayn har snakket så meget om dig de her dage og jeg har fået følelser for dig. Diana jeg elsker dig” hviskede han ind i mit øre så de andre ikke kunne høre noget. Jeg så lidt mere af filmen fordi jeg ikke rigtig kunne sove efter det Luke sagde for hans ord kørte bare rundt i mit hoved som et ekko. Efter lidt tid faldt jeg endelig i søvn og var så i drømmeland

 

Det var så 3. kapitel hvad syndes i om det indtil videre. jeg har virkelig brugt lang tid på det her kapitel så jeg håber i syndes det er godt for jeg har virkelig nydt at skrive på det så jeg håber det har været det værd. myzzzzer <3 <3 <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...