Diana's big secret (1D and 5SOS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Igang
Diana er en helt normal pige på 18 år. Hun går i skole i hverdagen men hvad sker der når hun skal til London med hendes mor, Diana tror det er en helt normal tur men hun ved ikke at hun faktisk skal bo hos hendes rigtige familie. Hvad sker der når Diana ser sin rigtige familie og finder ud af at hende hun har kaldt mor hele hendes liv har løjet for hende i alle de år de har kendt hinanden. Men Diana's mor er ikke den eneste der har løjet for Diana har en dyb dyb hemmeliges som kun hende selv ved hvad er.

18Likes
8Kommentarer
6689Visninger
AA

6. Kapitel 2

Kapitel 2

Diana´s synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen og var helt vildt glad fordi om en uge skal jeg til London. Jeg valgte at springe mit morgen bad over i dag. Jeg gik en til mit skab for at finde det tøj jeg skal have på, det blev hurtigt til et par hvide stramme shorts, en lyserød stram top, mine sorte VANS, lidt mascara og min ynglings halskæde af guld og med et lille guld hjerte på, som jeg har fået af min søster som desværre er død nu. Efter jeg var færdig oppe på mit værelse gik jeg ned i køkkenet for at spise morgenmad, jeg fandt hurtig det jeg altid plejer at spiser til morgenmad. Bagefter gik jeg ud i gangen for at tage min læderjakke og sko på og så er det bare på vej til skolen. Imens jeg sidder i bilen kommer der en rigtig god sang på i radioen så jeg skruer højt op for den. Jeg tror vist nok sangen er med One Direction altså jeg er ikke fan af dem men jeg syndes nu de har gjort et godt stykke arbejde. Da jeg når ned til skolen parkere jeg min bil og går ind i skolen, jeg går med hurtige skidt hen til der hvor Jack er. Jeg når ikke helt hen til Jack inden nogen tager fat om mit håndled. Jeg sukker stille fordi jeg godt ved hvem det er. Jeg vender mig om og ser lige ind i øjnene på Markus. ”Markus slip mig så jeg vil ikke have at du røre ved mig” ”bare synd for jeg slipper dig ikke” ”hvad vil du så gøre hvis jeg gør det her” jeg tager min anden hånd og slikker på den og tørre det så ud på hans arm som han holder mig med. Til mit held giver han slip for mit håndled også er jeg den der er løbet. Jeg løber direkte hen til Jack og gemmer mig bag ved ham. ”hey hvem gemmer du dig for” ”Markus” da klokken ringer løber jeg hen til min klasse og sætter mig på min plads.

****

Skolen gik hurtigt i dag og lige nu stod jeg ude ved min bil og var lige ved at køre inden Jack kom hen til mig. ”hey du kan da ikke bare køre uden at sige farvel” ”nårh nej jeg vidste bare der var noget jeg havde glemt” vi krammede og sagde farvel og så satte jeg mig ind i bilen og kørte hjem. Da jeg var kommet hjem går jeg op på mit værelse for at finde min MacBook. Da jeg har fundet den tænder jeg for den og går ind på netflix og starter Docter Who op. Efter jeg har set et par afsnit går jeg ned i køkkenet for at lave noget aftensmad. Nårh ja det skal lige siget at min mor er på en tur over i Irland med hendes arbejde helt indtil på lørdag så jeg har huset for mig selv. Jeg finder hurtigt det jeg skal bruge til at lave min mad med og begynder så bare. Efter jeg er færdig med at lave mad går jeg ind i stuen og sætter mig til at spise. Efter jeg har siddet og spist lidt ringer det på døren så jeg går selvfølgelig ud for at åbne. Jeg for åbnet døren men hurtig lukket den igen da jeg ser hvem det er. ”hey smukke hvorfor er du lige pludselig så sur” jeg åbner døren for at kunne snakke med ham. ”hvorfor tror du jeg er så sur på dig” ”det er vel ikke stadig det der skete den aften for så lang tid siden” ”jo det er det” ”men det er jo ikke min skyld at din ven Jack ikke kan finde ud af at køre i en bil” ”det kan han godt men det er din skyld at jeg blev nød til at gå også skete ulykken jo der, så jo det er din skyld” ”det er det jo ikke” ”GIDER DU IKKE BARE AT SKRIDE JEG GIDER IKKE SE ELLER HØRE PÅ DIG!” efter jeg havde sagde det smækkede jeg døren i og gik tilbage i stuen. Jeg tror stadig at han står der ude men jeg er fanme ligeglad det er hans problem. Efter jeg er færdig med at spise går jeg ud for at vaske op og derefter går jeg ind på badeværelset. Da jeg kommer derud finder jeg hurtig barber bladet frem og skære. Da jeg er færdig med at skære i mig selv går jeg ind på mit værelse for at sove

*****

En uge senere.

Jeg vågner ved at mit ur ringer. Jeg skynder mig op og finder det tøj jeg skal havde på. Det bliver til at jeg finder en sort skram trøje, nogen mørkeblå bukser, mascara og min cream farvet cardigan. ”er du vågen skat” ”ja mor” efter jeg havde taget tøjet på begyndte jeg hurtigt at pakke det jeg skal have med og bagefter skrev jeg inde på twitter at jeg tog på ferie og bagefter på instagram. Jeg skrev også til Jack. To Jack: godmorgen :) Jack. Så er jeg snart på vej til London så vi kan ikke skrive sammen i den tid jeg er væk fordi jeg ikke har net der over. Efter jeg havde sendt den gik der ikke lang tid før han svarede. From Jack: godmorgen Dia. Jeg håber du for en god ferie og husk at tage gode billeder. Hehe typisk ham at skrive at jeg skal tage gode billeder. To Jack: det skal jeg nok Jack. ”hvem er det du skriver med skat” ”bare Jack” ”okay skat. Har du pakket alt du skal have med” ”ja mor” ”har du husket din Macbook og pænt tøj” ”ja mor jeg har husket alt” ”godt men skal vi så ikke bare komme af sted” ”jo lad os det”

****

I London.

Så er jeg endelig i London jeg er bare så glad. ”kommer du skat vi skal jo hen og spise på en cafe jeg har nemlig bestil bord til om 10 minutter” ”okay jeg kommer nu”. efter at have siddet lidt inde på cafen ringer min mors mobil. ”hej det er Maja.” ”ja vi sidder her nu” ”vi sidder over i hjørnet” okay jeg ved ikke hvem hun snakker med men jeg er ret sikker på at vi skal sidder sammen med nogen. Efter noget tid kommer der nogen hen til os og sætter sig ned. ”hej jeg er Trisha og der her er Yaser” ”hej jeg det er mig der er Maja og det her er Diana” ”hej” det var det eneste jeg sagde for jeg er lidt genert når jeg skal lære nye at kende. Efter vi har siddet her i noget tid er der lige pludselig en sætning der fanger min opmærksomhed. ”når men skal vi se at komme hjem Diana” det skal lige siget at det ikke var min mor der sagde det. ”hvad mener du med det” ”ved du ikke noget om hvorfor du skal til London” ”nej det gør jeg ikke” ”Diana vi er dine forældre og du skal bo her i London med os og din bror men han kunne ikke komme med fordi han skulle være sammen med hans gode venner” ”hvad” jeg retter blikket direkte over på hende jeg troede var min mor. ”du har løjet for mig i alle de år, jeg hader dig”. Efter jeg sagde det rejser jeg mig op og skynder mig ud af døren og løber væk. Efter jeg har løbet lidt begynder det er styrte ned med regn så jeg løber hen til et sted hvor der er ly. Lige pludselig glider jeg og jeg forbereder jeg mig på at remme den hårde jord men den kommer ikke. Jeg ikke op og ser lige ind i nogen mørkebrune øjne ”hej hvad hedder så smuk en pige som dig så” jeg kan mærker i mine kinder at jeg rødmede. ”jeg hedder Diana, hvad hedder du så” ”jeg hedder Zayn Malik. Det er lidt sjovt fordi jeg var lige på vej hen til min søster som jeg skulle møde i dag hun hedder nemlig også Diana” ”vent lidt hedder dine forældre Trisha og Yaser” ”ja hvorfor” ”det vil jo sige at du er min bror” ”ja det vil det jo” vent lidt Zayn Malik det lider meget bekendt det navn” ”vent lidt kender du mig slet ikke jeg er jo med i One Direction” ” seriøst” ”ja. Nå men vi må hellere se at komme hjem og få varmen” ”ja det må vi”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...