Snefnug

Mit bidrag til "inspireret af et billede" konkurrencen. Det er er et meget kort oneshot. Håber folk kan lide det, selvom det ikke har den dybe handling og er kort.

2Likes
2Kommentarer
122Visninger
AA

1. Et kys - Et snefnug

Hun holdt om ham. Han holdt hende endnu tættere. Dette var afslutningen. Zach skulle i krig. Zack lod sine fingre køre ned af hendes kind. "Jeg skal nok komme tilbage," lovede han. Han pustede ud, man kunne se kulden fra tågen der kom ud af hans mund. Asta ville ikke se ham i øjnene. Hendes hjerte føltes koldt. Koldt som is.
Zach løftede hendes hage. "Kig på mig..." Hviskede han. Asta fik tåre i øjnene. Hun gik et skridt tilbage og nikkede opgivende nej med lukkede øjne og den første tårer faldt. Asta ville bare gå. Hun ville forlade Zach, inden han forlod hende.
"Farvel, Zach..." Endelige kiggede hun op på ham og endnu flere tårer faldt. Hun begyndte at gå sin vej, men Zach greb fat i hendes håndled, inden hun kom for langt. "Giv slip på mig!" Asta forsøgte at trække sin hånd til sig, men Zach holdte stramt til.
"Lad nu vær Asta, du gør det ikke nemmere." Zach snakkede roligt, selvom Asta blev ved med at vride og vende sin arm og en gang i mellem forsøgte hun at trække sig væk og hun fik lavet nogle ryk i Zach. Det generede ham, så han hev hende til sig, så han kunne tage fat i hendes andet håndled. Nu havde han løftet hendes arme op over hovedet, men hun blev ved med at kæmpe og sagde en masse ting, som Zach ikke kunne forstå på grund af hendes snøften.
"Stop nu, Asta!" råbte Zach. Nu fik han selv tårer i øjnene, men han ville ikke lade dem falde. Nu gloede Asta bare på ham. Asta kunne ikke huske sidst, at han havde brugt den tone på hende, hvis ikke nogensinde at han havde brugt den.
De så begge hinanden i øjnene, men lige pludselige faldt der noget hvidt, roligt ned på Astas næsespids, som fangede deres øjne. Asta kunne mærke kulden. Kulden der lå i hendes frosne hjerte. Hun var ikke sikker på, om Zach ville holde om hende, for at varme det op.
Zach så snefnugget smelte på hendes fine lille næsespids. Han fniste og gav slip på hendes ene håndled og tørrede det væk.
Kulden ramte dem nu begge på hovedet. Det var begyndt at sne. De begge så op.
Asta lænede sig tættere ind til Zach og han gav slip på hendes andet håndled. Per automatik holdt han hende om livet, men Zach kiggede stadig op, mens Asta løftede sig tættere på hans ansigt, ved at stå på tæer.
Zack kunne mærke hendes ånde ramme hans ansigt og han sank sit hoved for at kysse hende.

Med et var problemet glemt og Astas frosne hjerte smeltede...
Zach tog styringen og kyssede hende lidenskabligt. Han træk sig derefter tilbage. "Vi ses igen på denne sti... om et år. Det lover jeg dig," sagde han, i det han rykkede noget af hendes pandehår til siden. 
Tårerne gled stadig ned af Astas kinder, men hun smilte igen med et lille gemt grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...