Ham med den skarpeste kniv i skuffen.

Et digt bygget op af dem, som vi hader og elsker: klichérne.

27Likes
23Kommentarer
503Visninger
AA

1. Ham med den skarpeste kniv i skuffen

jeg ville male fanden på væggen

men vi ved ikke hvordan han ser ud

eller om han færdes andre steder

end fantasiens legeplads

 

du blev født i høje bølger

og dine små øjne

som aldrig er vokset siden

kiggede allerede mod solnedgangen dengang

selvom du knap kunne se dine egne hænder

eller vidste hvad du var

 

da du voksede op

fik krisen din mors hud til at kradse

og hun kløede den af

med de lange falske negle

du sov i timerne

fordi du ikke sov om natten

og du bad gud om at sende mere cornflakes

og at stille pakken på køkkentrappen

 

din far sagde:

”jeg vil gå gennem ild og vand for jer”

og det gjorde han så

han væltede bakken med fyrfadslys

og kastede vasen med roser mod væggen

så vandet plaskede under hans fødder

da han gik

for som han sagde:

”jeg kan ikke gøre rent bord”

og det vidste du allerede

for det var altid mor der havde gjort rent

 

da du blev voksen

og begyndte på et nyt kapitel i dit liv

fik du problemer

for du var ordblind

og din historie var fuld af stavefejl

du kunne ikke noget længere end til håndleddet

så da du fandt ud af at du skulle blive til noget

blev du ham med den skarpeste kniv i skuffen

ham man talte om i byen

 

og så var der hende pigen

med de røde læber og læderjakken

der kom til at trampe på dit hjerte

en dag du havde efterladt det i entreen

og det var en uge efter den dag

at den første mand på gaden

fik din kniv galt i halsen

 

og det efterlader os her

imellem nattens skygger

på en dag hvor du har slæbt en ny kniv ind

jeg får ord til at dryppe ned langs væggen

mens du drikker din kaffe med fløde

og dypper fjer i tjære

ordene lander i dit øje

på spidsen af din tunge

i dine neglerode

og smager lidt som blæk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...