Hoppebold

Mikkel leger med sit kæreste eje i skolegården. En hoppebold. Historien har en symbolsk betydning som jeg håber at i vil kunne forstå :) Giv gerne konstruktiv kritik! På forhånd tak!

2Likes
0Kommentarer
225Visninger

1. Hoppebold

 

Der var engang en lille dreng ved navn Mikkel. Mikkel legede i skolegården med sin hoppebold og smed den mod muren blot for, at den ville hoppe tilbage, i favnen på ham. Mikkels hoppebold var noget helt specielt. Den var gennemsigtig med sølvglimmer i og et rødt hjerte i midten. Det var Mikkels kæreste eje. 

Normalt legede Mikkel med sin bedste ven Tim. Men Tim var syg idag, så Mikkel legede alene. Tim var den eneste, der måtte holde Mikkels bold, udover ham selv. Tim kunne man stole på. Mikkels hoppebold betød noget helt særligt for dem begge.

Mikkel smed fornøjeligt, bolden op ad muren igen og hvinede højlydt da den sprang tilbage. Han stoppede dog med, at lege da en anden dreng, pludselig stod ved siden af ham. Mikkel lagde mærke til, at drengen også have en hoppebold i hånden. Den var næsten identisk med han egen. Denne her havde dog guldglimmer og hjertet var blåt. 
"Hej." Hilste Mikkel, på trods af, at han var bange for fremmede. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Tim var ikke ved hans side til, at bakke ham op. 
Den anden dreng pegede på Mikkels bold. 
"Du har en bold som mig! Lad os lege med hinandens bolde!" Forslog drengen og rakte hånden frem for, at kunne modtage Mikkels bold. 
Mikkel knugede beskyttende sin hoppebold mod sit bryst. 
"Nej. Kun Tim kan holde min bold." Forklarede Tim.
Den anden dreng lavede en sur mine og rakte hånden frem endnu engang. Mere aggressivt denne gang.
"JO! Den ligner min! Jeg vil lege med den!"
Mikkel trådte et skridt tilbage. Denne her dreng var ikke som Tim. 
"Nej! Du er ikke Tim! Kun Tim må." 
Drengen stampede hårdt i jorden og udstødte en utilfreds lyd. 
"Jeg vil være som Tim! Jeg vil lege med din bold, fordi den er som min!" 
Mikkel havde ikke i sinde, at opgive sin bold bare fordi, at en anden dreng forsøgte, at tvinge sig til, at være som Tim. Han var ikke som Tim. 
"Nej! Du er ikke Tim. Du vil aldrig være som Tim, for du er ikke som Tim." 
Mikkel pegede, på nogle andre børn på legepladsen, der også legede med hoppebolde.
"Hvorfor spørger du ikke dem? De er vel lige så gode som mig."
"Nej! Din bold ligner min! Derfor vil jeg lege med den!" Skreg drengen.
"Undskyld. Men kun Tim kan."
Drengen var nu helt rød i hovedet. Han skreg vredt, stampede frustreret i jorden og begyndte, at græde højlydt. 
Andre børn vendte hovedet mod dem for, at se hvad der forgik. Der gik ikke lang tid før, at tre børn havde samlet sig om den grædende dreng. 
"Hvad er der galt?" spurgte en lille pige med rottehaler. 
Drengen pegede på Mikkel, mens han tørrede tårrene af kinderne. 
"Han vil ikke lade mig lege med hans bold!" Bebrejdede drengen.
"Kun Tim kan holde min bold!" Protesterede Mikkel.
"Lad ham lege med din bold!" Beordrede pigen, Mikkel. 
Nu ankom der flere børn, der havde overhørt samtalen. De stillede sig allesammen, bag den grædende dreng og så bebrejdende på Mikkel. 
"Det er min bold! Jeg bestemmer selv over den. Den tilhører mig." Svarede han.
"Kom nu! Lad ham lege med bolden!" 
"Nej!"
Mikkel nåede aldrig, at se hvem det var der havde kastet en sten efter ham. Han mærkede bare pludselig, smerten i hans pande og blodet der dryppede, ned over hans øjnbryn. Han begyndte, at græde og kunne næsten ikke høre de skældsord, som de andre børn begyndte, at kalde ham. 
"Taber!" "Dumme!" "Du er ond!" "Skrid med dig!"
En af børnene gik hen og slog ud efter ham. Mikkel nåede lige, at løfte armene, inden en knytnæve ville have ramt ham i hovedet. Flere børn deltog og iden længe, lå Mikkel på jorden, mens slag og spark regnede ned over ham. 
Hvorfor skete det her? Hvad havde han gjort galt? Kunne han ikke selv bestemme, hvem der ville være som Tim? 

Efter et stykke tid, blev børnene trætte. De stoppede med, at tæve ham og istedet tog hans bold fra ham og kastede den over hegnet, så den hoppede over den stærkt trafikerede vej, de ikke måtte krydse og forsvandt i buskede på den anden side. 
Efter, at have sundet sig lidt, satte Mikkel sig op og fik øje på drengen, der havde skabt hele dette påstyr. Han legede alene med sin egen bold som om, at det der skete for fem minutter siden, aldrig havde fundet sted. 
Hvorfor var han ikke gået over til de andre børn? Der var mange børn på legepladsen, men han ville kun lege med Mikkel. Bare fordi deres bolde lignede hinanden en smule?
Mikkel trak benene til sig og lagde armene om sine knæ. Han begyndte stille, at græde igen. 
En anden pige, der ikke havde været en del af episoden, kom hen til ham.
"Hvorfor græder du?" Spurgte hun.
Mikkel så op på pigen, mens tårrene strømmede ned over hans kinder.
"Fordi Tim og jeg ikke er venner mere!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...