Magien i måneskinnet

*Bidrag til konkurrencen "Inspireret af et billede"* Pigen Tiffany føler sig alene i sin lejlighed en fredag aften og går ned på den lokale pub. Da hun også føler sig alene der, beslutter hun sig at tage hjem, men støder ind i en charmerende ung fyr, som får hende til at skifte mening, så hun bliver på pubben. Læs med og se, hvad det udvikler sig til.

0Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

6. 5. Gåtur i måneskinnet

Skoven var som først antaget helt lyst op af månens skin, hvilket gjorde den mindre uhyggelig. Dog havde jeg Gary ved min side, så intet kunne gøre mig bange. Siden vi gik herind, havde stilheden lagt sig over os, så det eneste man kunne høre var de små lyde, som nu engang var der, når mørket havde lagt sig.

Vi bevægede os længere ind i skoven og pludselig stoppede Gary. En stor trækrone tog nogle af månens stråler, så vi var halvt dækket i mørke. Han vendte mig mod ham, og vi stod helt tæt op af hinanden. Han kiggede ned på mig og smilende tog han en dyb indånding.

”Tak for en fantastisk aften, som endnu ikke er slut.” sagde han smilende.

”Jeg kan kun sige i lige måde.” svarede jeg med et stort smil placeret på mine læber.

Han tog endnu en dyb indånding og kiggede dybt ind i mine øjne.

”Hvor er du smuk og endnu smukkere i lyset fra månen”, startede han ud. ”Jeg ved, at jeg kun lige har mødt dig, men der er noget ved dig, som gør, at jeg bliver tiltrukket af dig. Tiffany, jeg er vild med dig! Jeg har virkelig aldrig mødt en pige som dig. Din usikkerhed, da vi mødtes, som ændrede sig til selvsikkerhed, så du viste, at du havde en humor, det var helt perfekt. Du er skøn, du skulle bare lige turde vise det. Undskyld alt det alkohol, jeg fik hældt i dig, men det tøede dig op og viste dig fra en anden side.” Endnu en gang gjorde han mig mundlam, men han havde ret. Alkoholen havde tøet mig, det var derfor, jeg ikke kunne kende mig selv. Jeg havde givet lidt slip på mig selv og pakkede den pæne pige væk for en stund. Han kiggede usikkert ned på mig og lignede en, der var blevet lidt tvivl, om han havde sagt for meget eller sagt noget forkert. Jeg valgte at svare ham hurtigt, han skulle ikke tvivle på hans smukke og velvalgte ord.

”Jeg… ved ikke, hvordan jeg skal starte… jeg er også vild med dig,” startede jeg usikkert ud, men fortsatte: ”Selvom jeg virkede usikker på dig i starten, var der også noget over dig, der virkede… tiltrækkende. Dine øjne svømmer jeg helt væk i og dine charmerende smil får mig hver gang. Men… jeg føler mig også tryg ved dig. Jeg har heller aldrig mødt en fyr som dig.” Gary smilede lettet til mig – jeg havde sagt de rette ord.

Det næste der skete var magisk. Han trak mig helt ind til sig, så mine støvler næsten ikke rørte jorden. Langsomt bevægede han sit hoved ned til mig og vores læber mødtes. Jeg lukkede mine øjne og blev fyldt med et festfyrværkeri inden i. Kysset blev dybere, og jeg gengældte det, så vi begge kyssede med. Vi stønnede kort og vores læber skiltes ufrivilligt fra hinanden.

”Du er fantastisk”, hviskede han mod mine læber, inden vi genoptog vores fortryllende kys fra før og jeg placerede mine hænder bag hans nakke.

 

Her stod de så, to mennesker, der ikke kendte hinanden tidligere, halvt i mørke, halvt i måneskinnet og kyssede hinanden, som om det kun var dem, der fandtes i denne skov, i denne verden. Hvad der videre skete med de to unge mennesker, se, det ved kun det store, gamle egetræ, som var det træ, der skyggede dem for måneskinnet denne aften.

Lev i nuet og tag chancen, når den byder sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...