Magien i måneskinnet

*Bidrag til konkurrencen "Inspireret af et billede"* Pigen Tiffany føler sig alene i sin lejlighed en fredag aften og går ned på den lokale pub. Da hun også føler sig alene der, beslutter hun sig at tage hjem, men støder ind i en charmerende ung fyr, som får hende til at skifte mening, så hun bliver på pubben. Læs med og se, hvad det udvikler sig til.

0Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

4. 3. "Jeg er nu glad for, at jeg trådte her ind.”

”Hvorfor var du alene, da vi stødte ind i hinanden?” spurgte han smilede, men med lidt alvor i stemmen, så han virkede seriøst omkring sit spørgsmål. Jeg blev lidt paf over det spørgsmål, den havde jeg ikke set komme. Han virkede lidt interesseret i mig, hvilket undrede mig. Dog valgte jeg at svare ærligt på spørgsmålet, jeg følte, jeg kunne stole på ham. Jeg tog en dyb indånding og svarede ham med et lille smil.

”Jeg var alene i min lejlighed og vidste ikke, hvad jeg skulle give mig til. Min lejlighed ligger kun 10 minutter væk herfra, så jeg tænkte, at jeg ligeså kunne fordrive tiden her som i min lejlighed.” Det var et kedeligt, men sandt svar. Jeg valgte ikke at nævne, at jeg kun havde nogle få venner, som netop denne aften alle skulle være sammen med deres kæreste. Følte jeg mig alene og forladt? Om jeg gjorde.

Han studerede mig lidt og lagde hovedet på skrå. Ordene, der kom ud hans mund som et svar til mit spørgsmål, var til dels overraskende og alligevel genkendelige for mit vedkommende.

”Sjovt, jeg sad også alene i mit hus og stenede fjernsyn. Mine venner var taget til en fodboldkamp, som jeg takkede nej til at komme med til, så ja, jeg kedede mig også og besluttede at besøge denne her pub som et alternativ til fjernsynet.” Han holdt en kort pause, inden han igen begyndte at tale. ”Selvom det ikke er min yndlingspub, er jeg nu glad for, at jeg trådte her ind.”

Jeg stoppede med at drikke min drink og sendte ham et underligt blik. Igen fik jeg øjenkontakt med ham, og denne gang holdt han mit blik lidt længere end de andre gange. Mine øjne var ved at svømme væk i hans, og jeg sendte ham forsigtigt smil. Jeg forholdt mig tavs, jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare. Heldigvis var han ikke færdig med at snakke, og imens han holdt øjenkontakten til mig, sagde han det næste.

”Ser du…”, sagde han og lænede sig lidt hen mod mig. ”… jeg blev næsten gået ned af den her smukke pige, som ikke en gang lagde mærke til mig, men som jeg alligevel vidste, jeg bare ikke skulle lade gå væk.” Han tog fat i min hånd og gav den et forsigtig klem. Øjenkontakten var nu brudt, og her sad jeg, næsten helt forfjamsket og vidste – igen – ikke, hvad jeg skulle sige. Rummet var svagt oplyst, til mit store held – det var dermed ikke muligt at se mit knaldrøde ansigt. Hvordan kunne han sige sådan noget, prøvede han at gå længere end bare at flirte med mig? Prøvede han sågar at score mig? Nu var jeg for alvor forvirret. Det med at få opmærksomhed var ikke lige mig.

Jeg mærkede hans undrende blik hvile på mig, hvilket fik mig til at vende tilbage til virkeligheden. Jeg prøvede at smile, men for ikke at gøre det alt for akavet, tog jeg mit halvfyldte glas og bundede det, som var det en sodavand. Hans øjenbryn hævede sig, mens han nikkede anerkendende til mig.

”Det var da dejligt, at du mødte en smuk pige, men var det bare det?” spurgte jeg en anelse kækt, så jeg på den måde ikke virkede som en, der vidste, hvad han snakkede om. Alkoholen kunne allerede mærkes efter bare efter en drink, det var ikke så smart. I stedet for at blive fornærmet, som jeg havde forventet, at han blev, slog han en latter op, som var alt for sød. Ej, nu vrøvlede jeg lidt. Kunne en latter være sød? Jeg kunne ikke kende mig selv lige nu.

”Hahaaa, du er også morsom,” sagde han grinede, men undlod at svare på mit spørgsmål. Dog kunne jeg ikke holde masken og begyndte selv at grine med. Han bundede selv sit glas og råbte igen på bartenderen, som havde fået mere travlt end tidligere. Efter få minutter bestilte Gary noget mere. På grund af den tiltagende støj, som efterhånden havde fyldt den lille pub, kunne jeg ikke høre Garys samtale med bartenderen, som i mellem var gået væk fra Gary. Efter få minutter kom bartenderen hen til os igen og med sig havde han 10 shots. Jeg stirrede lidt på dem, før jeg vendte mit spørgende blik mod Gary.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...