Magien i måneskinnet

*Bidrag til konkurrencen "Inspireret af et billede"* Pigen Tiffany føler sig alene i sin lejlighed en fredag aften og går ned på den lokale pub. Da hun også føler sig alene der, beslutter hun sig at tage hjem, men støder ind i en charmerende ung fyr, som får hende til at skifte mening, så hun bliver på pubben. Læs med og se, hvad det udvikler sig til.

0Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

3. 2. I baren

”Jeg hørte du kaldte på mig”, sagde jeg, eftersom jeg var vendt tilbage til ham, og sendte ham et forsigtigt, men alligevel charmerende smil. Hans øjne funklede helt, da jeg svarede ham, og denne gang var det ham, som stod forundret og måbede lidt.

”Øhh, ja, ser du… øh…,” stammede han, og jeg kiggede på ham, mens jeg lagde hovedet lidt på skrå. Jeg tænkte, jeg hellere måtte hjælpe ham lidt på vej. Sjovt det nu var ham, som ikke vidste, hvad der skulle siges.

”Vil du med op at sidde ved baren, Gary?” spurgte jeg smilende ham om. Han stoppede med at mumle og gav mig et stort smil.

”Det var lige det, jeg ville have spurgt dig om, Tiffany, så ja”, svarede han mindre nervøst denne gang.

Blidt tog han fat i min hånd og førte mig op til baren, som jeg allerede havde siddet ved én gang her til aften. Vi fik sat os til rette på hver sin stol og fik med det samme øjenkontakt med hinanden. Jeg kunne godt lide hans øjne, og hans smil fik et eller andet inden i mig til at få varmen rundt omkring i hele min krop. Langsomt trak jeg min frakke af og blottede de tynde, hvide arme, som stod en anelse i kontrast til den mørkerøde top. Ud af øjenkrogen følte jeg hans blik på mig. I stedet for kun at prøve at få øjenkontakt med mig, havde hans øjne bevæget ned af min krop, så hans blik nu var landet på min overkrop. Selvom jeg ikke gjorde meget af min krop, kunne jeg ikke komme uden om, at jeg var slank og brysterne var heller ikke de mindste. Toppen var heldigvis ikke ret udringet, så han havde ikke frit udsyn til min kavalergang, men toppen fremhævede dog min slanke overkrop en smule.

Jeg vendte blikket tilbage mod ham, så jeg igen fik øjenkontakt med ham. Han sendte mig et undskyldende blik, idet han godt kunne fornemme, at jeg havde taget ham i at stirre på andet end mine øjne. Jeg smilede til ham, hvilket fik ham til at lyse op i et stort smil, der var lidt mere charmerende denne gang.

”Må jeg byde dig drink, søde?” spurgte han med en stemme, der var en anelse forførende, uden at virke for pågående.

”Ja tak, en strawberry daiquiri,” svarede jeg og prøvede at efterligne den måde, som han havde spurgt mig på. Stop, hov, vent?! Var jeg i gang med at flirte med ham? Denne her aften ville allerede ende noget anderledes, end det jeg først have tænkt mig for et kvarter siden.

”Så gern’” svarede han charmerende tilbage og kom hurtigt i kontakt med en bartender, sagde bestillingen og vendte igen sin opmærksomhed mod mig. Begge vores facader var nu brudt ned og var blevet erstattet med en flirtende en af slagsen. Han gjorde et eller andet ved mig, som ingen andre tidligere havde formået. Jeg kunne normalt ikke falde for en fyr, som jeg ikke havde mødt før. Måske var det hans usikkerhed i starten, som havde fanget min opmærksomhed?

Efter et par minutter var vores drinks klar, og Gary rakte mig min drink.

”Værsgo.”

”Tak.”

Der var stille et par sekunder, mens vi smagte på hver sin drink. Han havde bestilt en rom med cola. Ligesom jeg troede den akavede stilhed ville komme igen, rømmede han sig og tog en dyb indånding. Han kiggede nysgerrigt på mig, og jeg tog endnu en slurk. Hvorfor kigger han på mig på den måde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...