Fanget i min egen krop [Oneshot]

Ask har et problem. Fordi hun er ikke ligesom alle de andre piger, hun er fanget og kan ikke komme ud. Hendes forældre acceptere hende ikke, og hun flytter. Men hvad er denne hemmelighed? Hvem er "Ask" ?

3Likes
0Kommentarer
250Visninger
AA

1. Fanget i min egen krop.

– Undskyld for fejlende, men det er en eksamens opgave jeg er stolt af og vil ikke ændre noget på den <3

Jeg føler mig forkert. Når jeg står der, og kigger på mig selv i spejlet. Drejer rundt om mig selv i en fin kjole. Jeg tager den af igen, og iføre mig de slidte cowboys bukser med den lille sølv kæde i. Det ville mine forældre sikkert ikke blive glade for. Men de er her jo ikke. Det har de ikke været i lang tid, jeg skulle være den perfekte datter og det var jeg også. Men så er det en dag..

Jeg kommer ind af døren. Ser mig omkring i vores, strålende fejlfrie hjem. Så kigger jeg ned af mig selv, ser kun sort og fejl. Rør mig selv let på skulderen, og mærker huden hvor jeg før ville føle blødt, perfekt, lyst hår. Ind i stuen går jeg med tunge skridt. Ser min mor sidde med benene over kors, og læse i sit ugemagasin ikke en lok sidder skævt i hendes opsatte frisyre. Jeg rømmer mig. Og ser smilet som er malet på hendes ansigt, krakelere sekundet hun ser på mig. Jeg smiler. Hun råber spørger hvor hendes smukke datter er blevet af opfører sig ikke som den anstændige kvinde hun tror hun er. Hun kalder mig ovenikøbet Maria, jeg råber at jeg er Ask, jeg er mig! Ikke min søster. Jeg går op på mit værelse. Som hun med beskidte ord, allerede har bedt mig gøre. Jeg kigger mere tilfredst i spejlet ind nogensinde før, det korte sorte hår falder præcis som jeg ville have det. Men tankerne falder på Maria.. de ønsker kun hende. 

Jeg roder igennem mit skab, vælter stakke med tøj ud. Finder min yndlings trøje, tre store hvide bogstaver falder perfekt ind på det sorte stof ”Ask” står der. Det er selvfølgelig ”Spørg” oversat til engelsk, men det er også mit navn. Jeg ved godt at Ask er et drengenavn, men jeg kan lide det. Desuden minder det mig om aske, og nogle gange er aske hvad jeg føler mig som. Det ilden efterlader tilbage, fordi det ikke var godt nok til at det kunne brændes.

Selvfølgelig er det ikke, hvad mine forældre tænkte jeg skulle hedde. Men deres navn til mig, var kortsagt åndsvagt.

I min seng ligger jeg mig, der føles så koldt lige nu. Ensomt. Regnen begynder stille at falde udenfor. Det afspejler mine følelser. Jeg ruller mit ærme op. Tager beslutsomt saksen fra bordet, og lader den skarpe kant køre dybt ind i min hud. Det gør ikke ondt længe. Det fjerner smerten, fra mit hjerte for en kort stund. Jeg ruller mit ærme ned. For at dække ikke kun mine ar, men også mine værste følelser.

Da jeg boede der hjemme, følte jeg mig forkert. Nu føler jeg mig usynlig, og fremmed. Det var nemmere da Maria var der, det er et år siden i dag. Efter Hun døde forventede min mor mere af mig, at jeg var den pige hun lige havde mistet. Hun ville have Maria, ikke mig. Jeg er bare mig.. Nogle gange bliver jeg tosset på Maria, fordi hun var så perfekt. Men endnu mere på mig selv fordi jeg ikke var.

Men mit liv har ikke kun været fyldt med sorg og ulykke, men i en kort periode havde jeg faktisk en kæreste. Jeg smilte helt piget ved tanken. Det var dengang, jeg havde langt lyst hår. Han var nu meget sød, kom med blomster.. og chokolade. En hver piges drøm. Men sådan var og er jeg jo ikke, vi er stadig venner. Tror jeg.

Det var den gang hvor Maria døde, at det ændrede sig. Jeg kigger ud af vinduet. Tænker i dag er dagen jeg skal på efterskole. Det har ikke været min ide men min tantes. Jeg tror bare hun vil af med mig. Men måske bliver det godt for mig, at komme væk fra min tante og minderne. Bare væk herfra. Jeg husker stadig den dag det hele ændrede sig som et koldt ekko i mit sind..

Det går pludselig op for mig hvad det er, jeg føler forkert ved mig selv. Det er ikke armene der slasker, det er mig. Jeg fortæller mine forældre hvad jeg ønsker. Under min forklaring ændrer deres gudeglans sig til noget gråt, som om hele deres perfekte verden går i stykker på grund af en lille sætning. Og Min mor kigger opgivende på mig, som om at det kunne komme på tale at hendes lille pige skulle…

Min tankerække blev afbrudt af min tante der kom ind på mit værelse, hun ville vide om jeg ikke snart var klar. Hun så på mig med sit altid overlegne blik, og spørger mig om jeg virkelig skal havde det på. Hun peger på mit tøj. Hendes stemme har et strejf af afsky. Jeg nikker bare.

Jeg sidder i bilen. Skruer op for musikken på min iPhone, så jeg kan lukke min irriterende tante ude. Jeg tænker igen tilbage på dagen..

”Det kan slet ikke komme på tale. At min lille pige skal have en kønsskifte operation.” fortæller hun mig klynkende. Jeg føler mig forkert mor tænker jeg. Usynlig, Ulykkelig, alene Hjælp mig. Alt knustes inde i mig den dag. Hold om mig. Giv slip. Elsk mig. Ødelagt. Hun ser på mig som om jeg er skidtet fra gaden, hun ligefrem væmmes ved mig de ord brugte hun om mig. Jeg husker at jeg kiggede på min far, som rystede på hovedet i skam. Jeg tror ikke de tænkte på mig, men på hvordan De ville blive set.

Jeg blev efter en måned parkeret hos min tante, som hurtigt forklarede mig hendes regler og holdninger, hun var og er ligeglad med mig.

I dag ser jeg ud som jeg næsten altid har gjort. Forkert. Fanget i min egen krop. En dreng fanget inde i en piges krop. Men det ændres en dag. Det ved jeg.

Jeg er ikke Maria, jeg er ikke pigen min forældre ønskede, - eller min tante. Jeg er Ask, og det er jeg stolt af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...