Tough Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2014
  • Opdateret: 6 nov. 2014
  • Status: Færdig
Det er blevet juletid og alt ånder fred og fordragelighed hos Jess og vennerne. Justin fik 4 måneder i spjældet, hvilket Jess er virkelig glad for. Justin prøver konstant at få kontakt med Jessica og bruger kun sine opkald på at ringe til hende, men Jess har valgt at lade vær med at tage de hemmelige numre der ringer til hende, da hun er sikker på, at det er Justin. Jess nyder tiden med sine venner på kollegiet og satser på, at de får en hyggelig jul sammen. Men hvad sker der når Justin kommer for tidligt ud af fængslet for god opførsel og finder ud af, at Jess har fået lidt mere end bare et venskab ud af 1 af vennerne?. Affinder Justin sig med at Jess er kommet videre og tror han på hende, når hun siger, at de er helt færdige med hinanden?. Har Jess stadig lidt følelser for Justin når hun ser ham troppe op på kollegiet eller er hun kommet så meget videre, at hun bare hader ham for det han har gjort?. Find ud af det i Tough Love 2 (Fortsættelse af Tough Love)

334Likes
921Kommentarer
108262Visninger
AA

22. Klinikken!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg havde været i bad og fået tøj på og stod nu og rettede på min knold som jeg havde sat mit hår op i.

Jeg havde taget et par mørke jeans på, en sort stopbluse og en grå cardigan udenpå. Som sko havde jeg taget mine højhælede sorte støvler på, som jeg faktisk var ret glad for, at Justin havde fået pakket med, da han pakkede mine ting!. Man gik virkelig godt i dem og det føltes nærmest som om, at man fløj henover jorden, hvis i forstår hvad jeg mener.

Jeg gik ud fra badeværelset og gik ned af gangen og ned i stuen, hvor de andre sad. Jeg fik øje på Malou som sad klar til at gå. Hun sad med sine ben over Ryans imens hun, ligesom alle de andre, sad og stenede tv imens hun havde sit hoved på Ryans skulder.

''Malou'' Sagde jeg stille ovre fra døren og fik hendes blik over på mig. Hun løftede hovedet fra Ryans skulder. ''Ja. Kommer'' Sagde hun hurtigt og tog benene væk fra hans lår og rejste sig op.

Jeg mærkede alles blikke på mig, hvilket faktisk gjorde mig ret utilpas selvom det var mine venner. Jeg kiggede ned af gangen imens jeg sukkede svagt og ønskede, at de ville holde op med at kigge på mig.

Det slog mig dog hurtigt, at hverken jeg eller Malou havde bil.. Eller, jeg havde jo, men Justin havde taget nøglen, så hvis vi skulle nå hen til Martin til tiden, så skulle vi have en bil, ellers kom vi sku da først derhen i overmorgen man!.. Ej, nok ikke, men der var i hvert fald langt at gå derhen til!.

Jeg vendte blikket imod Justin som bare sad og stirrede ind i tv skærmen. ''Justin, jeg skal have nøglen til min bil'' Sagde jeg og fik ham til at vende blikket imod mig.

Han nikkede kort og rejste sig op. ''Jeg kører'' Sagde han og kiggede koldt på mig imens han gik over til mig. Jeg rynkede panden lidt og rystede på hovedet. ''Nej. Mig og Malou tager selv derhen'' Svarede jeg undrende og betragtede ham stille sig tæt foran mig.

''Som jeg altid har sagt, så tager jeg ikke nogen chancer med dig!. Jeg skal ikke risikere, at du ikke kommer tilbage igen!'' Sagde Justin lavt og hårdt. Jeg sukkede tungt og kiggede ned i jorden. ''Hvor skulle jeg ellers tage hen?'' Spurgte jeg ham ærligt og kiggede ham i øjnene. ''Ja, hvad ved jeg. Du har vel andre steder at være?'' Svarede Justin surt. ''Ja!. Og de andre steder kender du udmærket godt, så hvad nytter det at tage derhen?'' Spurgte jeg ham hurtigt.

Justin kiggede bare koldt på mig imens han åbnede munden lidt og lod sin tunge glide ind inde på hans øverste kindtænder og på sin kind. ''Justin forhelved!. Stol nu på mig!. Jeg kommer tilbage!. Desuden har du min mobil og min pung og alt mit tøj er her!'' Fortsatte jeg imens jeg kiggede ham i øjnene.

Justin sukkede tungt, hvorefter han gik forbi mig og gik ind på et af værelserne. Jeg sukkede tungt og kiggede ned i gulvet imens jeg kløede mig lidt i panden.

Jeg kiggede over på de andre igen og så Malou kysse Ryan farvel imens Jason bare sad og kiggede ind i tv'et og Kevin der bare sad og stirrede koldt hen på mig. Jeg kunne ikke holde hans blik ud, så jeg valgte at kigge ned i gulvet igen.

Justin kom igen ud fra værelset som han gik ind på, hvilket fik mig til at kigge efter ham. Jeg gik ham i møde på gangen og rakte hånden ud efter bilnøglen som Justin havde i hånden.

Han lagde den i min hånd, men som jeg skulle til at trække hånden væk tog han fat i mit håndled og hev mig helt ind til ham. ''Jeg håber fandme, at du får det fjernet!.. Ellers skal jeg kræftedeme nok gøre det!'' Sagde Justin lavt ind i mit øre med en ond tone, hvilket gav mig en kæmpe klump i halsen.

Justin slap mig og uden overhovedet at kigge på mig gik han forbi mig og videre ned af gangen og ind i stuen. Jeg tog en skælvende og dyb indånding og mærkede en ubehagelig følelse i kroppen. Jeg ville jo have en abort uanset hvad, men ærlig talt, så vidste jeg ikke om jeg turde. Det var jo helt sikkert Kevins unge og jeg kunne ikke få det fjernet uden at snakke med ham først. Selvfølgelig skulle der meget til før jeg skiftede mening, da jeg ikke selv ønskede den baby!. Jeg skulle ikke være mor nu!. Det var jeg slet ikke klar til!.

Jeg kunne godt mærke på Justin, at han rasede over, at jeg havde Kevins barn i maven. Han vidste jo nærmest godt, at det ikke kunne være hans, da vi ikke havde været sammen før igår!.

Jeg kunne godt mærke hvor bange Justin gjorde mig ved at sige det han sagde til mig!. Det skræmte mig virkelig!. Hvis jeg kom herhjem bagefter og fortalte, at jeg ikke havde fået det fjernet, så ville Justin gøre det!. Han er jo sindsyg!. Men på den anden side, så viser det jo også bare, at han ikke egner sig til at få børn, hvilket gav mig en slags lettelse i kroppen!.

''Skal vi komme afsted?'' Afbrød Malou mine tanker ved at sige. Jeg tog en hurtigt indånding uden at puste ud, hvorefter jeg nikkede kort og fulgtes med hende ned til hoveddøren.

Vi kom ud på vejen og jeg tog en kæmpe indånding af den kolde vinterluft, da det føltes skønt at komme rigtigt ud igen. Nu havde jeg siddet oppe i den lejlighed i 2 dage, så at mærke den friske luft og frit kunne gå rundt udenfor føltes virkelig afslappende og fandens skønt!.

Jeg kiggede ligefrem og så min bil holde lige ude foran opgangen.. Altså bare ude ved vejen selvfølgelig!.

Malou og jeg gik hen til bilen og jeg låste den op og satte mig ind bagved rattet. Bare det at sætte mig ind bag rattet gav mig en dejlig følelse i kroppen. Det føltes skønt ikke at være ''indespærret'' oppe i lejligheden og have lov til at køre hvorhen jeg ville selv. Uden at nogen holdte øje med mig!.

Jeg startede bilen da Malou havde sat sig ind og kørte så afsted imod Martins private klinik. Martin havde givet mig adressen igår på en lille gul seddel, som jeg hev frem af lommen og rakte til Malou.

''Skriv lige adressen ind på gps'en'' Sagde jeg stille imens jeg holdte mit blik på vejen. Malou hev gps'en ned fra dens holder og skrev adressen ind og satte den på plads.

''Om 200 meter.. Drej til højre.. Ankomst om 13 minutter'' Lød det fra en damestemme i gps'en...

                                                                                         ~

Vi ankom til Martins klinik og jeg parkerede bilen på den private parkeringsplads ude foran. Malou og jeg steg ud og satte kursen imod indgangen, hvor dørene gik fra og vi kom ind i en stor hvid og lys lobby. Her så dejlig sterilt ud og de mange meter op til loftet gav rummet en dejlig luftig fornemmelse.

Jeg gik hen til en lille skranke, hvor der stod en lysehåret dame bagved. Hun lignede en i 40'erne til tråds for hendes platinblonde lange ekstensions, lange lyserøde fake negle, det opstrammede ansigt som man tydeligt kunne se var kommet sig af et ansigtsløft og hendes store silikonebryster. Hun var ikke grim overhovedet, men hvis hun regnede med at hun lignede en på 20, så måtte hun nok hellere få pengene igen!.

Damen fik øje på os og smilede venligt. ''Ja, hvad kan jeg gøre for jer?'' Spurgte hun os. ''Jeg har en aftale med Martin Reed'' Svarede jeg hende venligt og hvilede mine arme forsigtigt på kanten af skranken. ''Ja. Jeg kalder ham lige. I kan tage plads ovre på stolene'' Smilede hun og viste vej over til stolene med hånden.

Jeg nikkede kort til hende som tak og vendte mig så om og gik sammen med Malou over til de hvide borde og stole som stod spredt i grupper rundt i rummet.

Vi nåede ikke at sidde så lang tid før jeg så Martin komme ud af en selvåbne glasdør med en hvid lang kittel på, hvide bukser og hvide træsko. Han fik øje på mig og smilede venligt imens han stoppede op foran Malou og jeg, som rejste os op.

''Hej Jessica. Hej Malou. Følg med denne vej'' Sagde han venligt og vendte sig rundt og gik tilbage til den selvåbne glasdør imens vi fulgte efter.

Vi gik ned af en lang gang og kom så ind i et lokale med massere af skærme, apparater og tingester. ''Nu skal du høre. Jeg er jo ikke jordmor, så jeg har skaffet Mrs. Daniels til dig. Hun er jordmor og jeg har fortalt hende hvad der skal ske'' Sagde Martin venligt. Jeg nikkede kort og fik hurtigt et bekræftende nik tilbage fra Martin.

''Hvis i venter her, så henter jeg hende lige. Du kan sætte sig over på briksen og vente'' Smilede han til mig, hvorefter han gik ud af døren igen og lod døren lukke bag sig.

Jeg sukkede tungt og gjorde som han sagde og satte mig over på briksen. Jeg kiggede over på Malou som havde sat sig på en stol op af væggen. Jeg skulle lige til at sige noget til hende, da døren gik op og en mørkhåret dame i 30'erne kom ind i døren med en venligt smil.

''Hej Jessica. Jeg er Mrs. Daniels, men bare kald mig Jeanet'' Smilede hun venligt og gav mig hånden. Jeg tog imod hendes hånd og trykkede den imens jeg nikkede kort. ''Og du kan bare kalde mig Jess'' Svarede jeg venligt, men uden at smile. Jeanet smilede dog tilbage og nikkede.

''Vi skulle kigge lidt på en baby?'' Sagde hun og kørte en kontorstol hen og stillede den klar ved siden af briksen. Bare ordet baby fik mig til at synke en hård klump i halsen. Dog nikkede jeg bare kort til hende og fik et bekræftende nik tilbage.

''Hvis du vil være så venlig at ligge dig ned på briksen og trække blusen op, så tjekker vi om barnet har liv og om tingene er som de skal være'' Sagde hun med en rolig og venlig tone.

Jeg lagde mig ned og trak blusen op som jeg fik besked på og bemærkede først nu en stor fladskærm hænge på væggen for enden af lokalet.

''Har du prøvet det her før?'' Spurgte hun mig imens hun tændte for nogen apparater. Jeg rystede kort på hovedet og fik også Jeanet til at ryste bekræftende på hovedet. Hvorfor var det at læger altid skulle gøre sådan?. Nå, fuck det!.

''Nej. Okay. Du får det her gelé på maven og så sætter jeg den her dims og så vil du kunne se barnet oppe på fladskærmen derover og følge med i alt hvad jeg kan se på denne skærm her'' Sagde hun og pegede på de forskellige ting som hun snakkede om. Jeg nikkede kort og tog en dyb indånding.

Jeanet tog tuben med geléen og puttede noget på min mave, som lavede et lille hop, da det var pænt koldt. Jeanet tog den der scannerdims og satte den på maven og en mærkeligt sort/hvid billede poppede op på den ellers kun sorte tv-skærm.

Jeanet kørte dimsen rundt på min mave imens mit blik var limet til skærmen som jeg kiggede ned af mig selv for at se, da den hang nede ved min fodende et pænt stykke væk.

''Her har vi noget'' Sagde hun med en glad tone og en mærkelig spunk-formet ting viste sig på skærmen. ''Der var vi baby'' Sagde hun og først nu gik det faktisk op for mig, at det var babyen vi sad og kiggede på.

Jeg bemærkede at formen på babyen bevægede sig og nåede bevægede sig opad. ''Det er babyens arm du kan se poppe op der'' Sagde Jeanet venligt og læste nærmest mine tanker, da jeg skulle til at spørge om hvad det var.

''Den har allerede fingre'' Sagde jeg stille og en smule overrasket, imens mit blik var limet til skærmen og mine øjne langsomt blev en smule fugtige. Jeg mærkede en trist følelse i kroppen ved tanken om, at jeg skulle have en abort. Det var som om, at babyen kunne høre mine tanker og derfor rakte hånden op!. Jeg kunne ikke gøre det!. Det var et levende væsen vi snakkede om!. Og den reagerede endda på min tanke om abort ved at løfte hånden?. Det måtte være et tegn?!.

''Ja, det går hurtigt'' Smilede Jeanet til mig. ''Vi tjekker lige hjerterytmen her'' Sagde hun og trykkede på en lille knap på scannerdimsen, hvorefter en meget høj og hurtigt hjerterytme lød i rummet.

Lyden stoppede hurtigt igen, men billede på tv-skærmen blev ved med at være der. Jeg mærkede mine øjne blive endnu mere fugtige!. Jeg kunne ikke holde det ud!. Der lå en baby med hjerte og sjæl indeni mig!. Min baby!. Min baby som var lavet af en del af mig!.

''Okay..'' Startede Jeanet med at sige imens hun fjernede dimsen fra min mave, så vi kunne koncentrere os om at snakke sammen. ''Som du kunne høre på hjerterytmen, så er den meget hurtig. Det skal den helst kun være ved fødslen, da barnet bliver udsat for pres når fødslen finder sted'' Fortsatte Jeanet. ''Og hvad betyder det?'' Spurgte jeg stille og en smule nervøst.

''Det betyder, at din baby et blevet udsat for pres og stres, hvilket ikke er sundt. I den kommende tid er du nød til at slappe af og tage alting meget roligt og afslappet. Du må ikke udsætte dig selv for pres eller stres, da det påvirker barnet og kan medføre til en ny blødning, hvilket vil sige en mulig spontan abort'' Svarede Jeanet mig.

''Men?.. Hvor langt er jeg henne?'' Spurgte jeg hende. ''Du er omkring 3 måneder henne'' Svarede hun mig og smilede svagt. Jeg kiggede hurtigt over på Malou, da jeg godt kunne regne ud hvad de betød!. Det betød faktisk to ting!. 1. Jeg kunne ikke få en abort, da det var alt for sent og 2.. Det.. Det var ikke Kevin der var faren!.. Det var Justin!. Malou så ligeså overrasket ud som mig, da både hende og jeg var 100 på, at det var Kevin der var faren!.

Jeg kiggede tilbage på Jeanet og tog en dyb indånding. ''Hvordan har jeg kunne gå i 3 måneder og ikke have opdaget noget?'' Spurgte jeg hende og kiggede alvorligt på hende. ''Sådan er der nogen kvinder der har det. Nogen kvinder mærker ikke nogen symptomer i starten. Det kan ske, at de komme senere eller måske helt bliver væk.. Og så er du heller ikke vokset særlig meget, hvilket godt kunne tyde på, at du har en indadvendt livmoder'' Sagde Jeanet med en afslappet stemme.

''Indadvendt?.. Er det farligt?'' Spurgte jeg og mærkede en slags panik strømme igennem min krop. Jeanet fniste lidt og rystede på hovedet. ''Nej overhovedet ikke. Du er bare en af de heldige som har det sådan. Du vokser nok først omkring i uge 20 eller måske senere'' Svarede hun med et smil.

Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding imens jeg lagde en hånd på min pande. Hvad fuck skulle jeg gøre?. Jeg var gravid med Justins unge, som jeg ikke kunne få fjernet, da man senest kunne få det fjernet efter 2½ måned!. Fucking pis man!. Og hvordan skulle jeg forklare det når vi kom hjem til lejligheden til de andre?. Justin egnede sig ikke til at være far og min baby skulle helst gerne have en far!. Derfor havde jeg så meget håbet og ønsket, at det var Kevin der var faren!.

''Skal du vide kønnet?'' Spurgte Jeanet mig og rev mig ud af mine tanker. Jeg sukkede lidt og valgte bare at nikke. Jeanet nikkede igen bekræftende og satte igen scannerdimsen på min mave og kørte den lidt rundt.

Jeg kiggede ned på skærmen og så igen babyen poppe frem på skærmen. Jeg mærkede en tårer løbe ud af mit øje og nedover min tænding så den til sidst endte i min hårgrænse. Det kom virkelig tæt på lige pludselig og det var som om, at det først nu gik op for mig, som jeg lå her og så min baby, hvad det her virkelig handlede om. Jeg skulle have en baby!.. En baby med Justin!. Medmindre han selvfølgelig fjernede det for mig, som han jo truede mig med at gøre, hvis jeg ikke selv fik det fjernet!. Uanset hvad, så var jeg nød til at gøre mig selv klar til at få den baby!. Og selvom jeg skulle stå med den alene, så var det det jeg måtte gøre!. Jeg hverken kunne eller ville have det fjernet efter jeg havde set min baby på skærmen!. Jeg følte en kærlighed i hjertet til det lille væsen og den kærlighed slog bare ned som et lyn, da det første billede af babyen blev vist!. Jeg var bare nød til at bide det i mig og gøre det her!.

''Nu må du ikke komme og hugge hovedet af mig hvis det er forkert, men det ligner sørme en lille pige'' Sagde Jeanet med en glad stemme. Jeg åbnede øjnene og kiggede ned på skærmen.

''Hvordan kan du se det?'' Spurgte jeg nysgerrigt og snøftede lidt, hvilket Jeanet bemærkede, da hun smilede til mig og rakte mig en serviet til tårerne. Jeg tog hurtigt imod den og tørrede mine øjne.

''Det kan jeg se fordi der ikke er nogen lille tap nede ved babyens underliv'' Svarede Jeanet og smilede venligt. ''Vil du have et billede?'' Spurgte hun mig videre. Jeg tog en dyb indånding og kiggede over på Malou. Ja, jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at finde et svar til det spørgsmål.

Malou nikkede hurtigt og stramt til mig, som svar på mit blik jeg sendte hende. Jeg kiggede op på Jeanet og nikkede kort. Igen nikkede hun bekræftende og trykkede på nogen knapper, hvorefter lyden at en printer lød.

''Vi skal også lige tage nogen blodprøver og sådan på dig, så vi kan tjekke om alt er som det skal være hos dig. Det vil hjælpe babyen meget, hvis du også er helt på toppen'' Sagde Jeanet og rakte mig 1 billede som jeg hurtigt kiggede på. Jeg sank en lille klump og mærkede mit hjerte begynde at slå. Det var både virkelig uvirkeligt, dejligt og virkelig skræmmende på en gang. Hvad ville Kevin, Justin og de andre ikke sige når jeg kom og sagde, at jeg havde en lille babygirl i maven, som jeg skulle passe på og leve med i resten af mit liv!?.. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...