Tough Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2014
  • Opdateret: 6 nov. 2014
  • Status: Færdig
Det er blevet juletid og alt ånder fred og fordragelighed hos Jess og vennerne. Justin fik 4 måneder i spjældet, hvilket Jess er virkelig glad for. Justin prøver konstant at få kontakt med Jessica og bruger kun sine opkald på at ringe til hende, men Jess har valgt at lade vær med at tage de hemmelige numre der ringer til hende, da hun er sikker på, at det er Justin. Jess nyder tiden med sine venner på kollegiet og satser på, at de får en hyggelig jul sammen. Men hvad sker der når Justin kommer for tidligt ud af fængslet for god opførsel og finder ud af, at Jess har fået lidt mere end bare et venskab ud af 1 af vennerne?. Affinder Justin sig med at Jess er kommet videre og tror han på hende, når hun siger, at de er helt færdige med hinanden?. Har Jess stadig lidt følelser for Justin når hun ser ham troppe op på kollegiet eller er hun kommet så meget videre, at hun bare hader ham for det han har gjort?. Find ud af det i Tough Love 2 (Fortsættelse af Tough Love)

330Likes
925Kommentarer
90962Visninger
AA

9. En Dårlig Storesøster!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg sukkede vredt, da jeg gik fra Justins værelse og ned til køkkenet for at finde Seb. Jeg drejede rundt om hjørnet og så de andre sidde sammen med ham imens han spiste noget af alt det mad der var tilbage på bordet.

Jeg sukkede trist da jeg så ham, da Justins ord kørte rundt i hovedet på mig. Det gjorde mig trist, at jeg havde haft alt for travlt med at være smaskforelsket i Kevin, at jeg slet ikke har haft tid til Seb. Det nagede mig virkelig. Han havde jo brug for mig!. Det vidste jeg!.

Jeg fik øjenkontakt med Seb, da han kiggede op på mig imens han tog en tår vand. Han så pænt skuffet ud, men det var jo ikke så mærkeligt. Han havde jo snakket med Justin som sikkert havde fortalt ham alt muligt pis ligesom alt det han fortalte mig, så det var måske ikke så mærkeligt, at han følte sig glemt.. Men jeg kunne jo lære det!. Det var jo rigtigt nok alt det Justin havde sagt, så hvis han bare havde snakket lidt med Seb, så kunne jeg godt forstå, at Seb var skuffet eller vred på mig.

Jeg gik hen til bordet og stillede mig bagved Malou, som sad lige over for Seb. Jeg holdte min og Sebs øjenkontakt og smilede svagt. ''Kommer du lige ind til mig når du har spist færdig?'' Spurgte jeg ham stille. Seb nikkede kort, hvilket fik mig til at nikke bekræftende.

Jeg vendte mig om og gik ud af køkkenet, da jeg havde brug for at være alene. Jeg drejede om hjørnet men stoppede hurtigt op, da jeg bemærkede en skikkelse foran mig.

Jeg kiggede op og så Justin stå der. Jeg sukkede tungt imens jeg kiggede væk og drejede udenom ham. Dog nåede jeg ikke så langt, da Justin tog fat i min arm, hvilket fik mig til at vende mig om og kigge på ham og se hans sure fjæs.

''Hvad?'' Spurgte jeg koldt. ''Hvad er det her?'' Spurgte han mig og holdt sin hånd op med æsken og ringen i. ''Hvad ligner det?'' Spurgte jeg ham undrende og løftede det ene øjenbryn.

Justin sukkede tungt og irriteret og kiggede ned på æsken. ''Så du vil gerne have billige øreringe af Kevin, men du vil ikke have en dyr diamant guldring af mig?'' Spurgte han og kiggede mig koldt i øjnene.

Jeg lukkede øjnene imens jeg sukkede tungt. ''Hvorfor skal du blive ved!. Jeg har sagt, at jeg ikke vil have noget af dig!'' Sagde jeg irriteret, men lavt, da de andre sad lige inde i køkkenet og vi stod næsten lige udenfor åbningen til køkkenet.

''Det har da ikke været noget problem førhen!'' Svarede Justin koldt og en smule flabet, hvilket pissede mig af!. ''Du kan bare tage dine fucking gaver tilbage!. Jeg er sku da ligeglad!'' Vrissede jeg og rev min arm fri og gik ned på mit værelse.

Okay, hvis jeg skal være ærlig, så ville jeg have det lidt stramt hvis Justin tog de ting han havde givet mig tilbage.. Det vil sige: Noget af mit tøj, nogen smykker, mit fladskærms tv.. Og min bil!. Oh god!, Hvis jeg skulle undvære min bil, så ville jeg dø!.

Jeg trykkede koden til mit værelse og skuede kort ned til Justin, som stod lænet op af væggen og kigge ned på mig. Hans blik på mig var virkelig irriterende, så jeg skyndte mig at åbne døren til mit værelse og hjælpe den selvlukkende dør med at smække hårdt i.

Jeg gik hen til min seng og væltede ned i den, hvor der stadig var plads for gaverne jeg havde fået. Jeg sukkede tungt og vendte mig om så jeg lå og kiggede op i loftet.

Jeg mærkede tårerne løbe ud af mine øjne, nedover mine tændinger og til sidst ende i min hårgrænse. Det var forfærdeligt at indrømme, men Justin havde fuldstændig ret i alt hvad han havde sagt med hensyn til Seb. Jeg havde ikke været der for ham eller taget det ansvar som jeg altid har følt, at jeg havde haft for ham. Det overraskede mig virkelig, at Justin idag havde vist det ansvar og taget sig af Seb, nu hvor jeg ikke har gjort det!. Det lignede ikke Justin at tage ansvar!. Han plejede altid kun at tage ansvar for sig selv!. Sådan så jeg i hvert fald på det!. Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man fandme tro, at Seb var mit og Justins fællesbarn sådan som vi stod og skændtes om Seb før!.

Jeg vendte mig om så jeg lå på siden og kiggede ned på mine gaver imens tårerne løb ud af øjnene på mig. Jeg tænkte hurtigt, at mine gaver ikke skulle flashes for Seb, da Justin jo havde sagt, at han ikke havde fået en skid idag!.

Jeg rejste mig op og tog mine gaver og gemte dem inde i mit skab nede i bunden, hvor alle mine sko stod. Jeg ved godt, at det ikke er pænt at gøre sådan, men Seb skulle ikke se dem, da han sikkert blev ked af det og kom til at tænke på, at han ikke havde fået noget. Han vidste jo ikke, at jeg havde en gave til ham..

Mine tanker blev afbrudt af nogen der bankede på. Jeg kiggede over på døren. ''Hvem er det?'' Spurgte jeg højt så personen udenfor døren kunne høre det. ''Seb'' Svarede han hurtigt og koldt.

Jeg lukkede mit skab og gik over til døren og åbnede den, så Seb kunne komme ind. Seb trådte ind med et koldt ansigtsudtryk, hvilket stak mig i hjertet virkelig hårdt!.

Jeg lukkede døren og betragtede Seb sætte sig i fodenden af min seng ude på kanten. Jeg gik over til ham og satte mig ved siden af ham uden at fjerne blikket fra ham.

''Seb jeg..'' Mere nåede jeg ikke at sige før han afbrød mig. ''Du behøver ikke sige noget, okay'' Sagde han koldt imens han bare kiggede henover gulvet og havde sine underarme på knæene.

''Jo jeg skal sige noget!.. Seb, jeg er virkelig ked af, at jeg ikke har været der for dig, men det er bare..'' Jeg stoppede mig selv ved at sukke og kiggede ned på gulvet, da jeg hurtigt indså, at der ikke var nogen god undskyldning.

Seb vendte blikket imod mig, hvilket jeg så ud af øjenkrogen. ''Det er bare hvad?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede igen og kiggede på ham og valgte at være ærlig.

''Ja det ved jeg ikke. Der er ikke nogen undskyldning for det her. Jeg er været en åndsvag storesøster, som kun har tænkt på sig selv!.. Det er jeg virkelig ked af Seb.. Undskyld!'' Sagde jeg ærligt og mærkede en tåre løbe ud af mit øje, da det bestemt ikke var sjovt at havde skuffet og såret sin lillebror ved at glemme ham!.

''Hey. Du skal ikke græde'' Sagde Seb hurtigt og tog sin hånd op til min kind og tørrede tårerne væk. ''Men det gør jeg!'' Græd jeg og lod flere tårer komme ud.

''Jess forfanden!. Jeg har jo klaret den, ikke!. Du tror, at min verden bryder sammen hvis du ikke hjælper mig. Jeg er ikke en lille dreng mere. Jeg kan godt klare ting selv nu... Selvfølgelig er det ikke fedt at blive glemt, men sådan er det nu bare engang imellem'' Sagde Seb og lød lidt skuffet ved sin sidste sætning, hvilket også gjorde det endnu mere ulideligt for mig, da han både sagde, at han følte sig glemt og så med en skuffet tone.. Ikke fedt!.

''Jeg lover, at jeg nok skal være der mere for dig!'' Sagde jeg ærligt og tørrede mine kinder væk fra tårer. ''Skal vi ikke bare sige, at jeg ringer hvis jeg har brug for hjælp? Så du ikke lige pludselig ringer mig ned hver halve time'' Sagde Seb og smilede skævt til mig, da han sagde sidste sætning.

Utroligt!. Han kendte mig så godt, at han vidste, at jeg sikkert ville ringe til ham hver halve time for at bevise overfor ham, at jeg ville være der for ham. Men okay, han er min lillebror, så det er vel ikke mærkeligt, at han kender mig så godt og kan se hvert et tegn og læse hvert et ord som jeg siger imellem sætningerne!.

Jeg smilede lidt til ham og nikkede. ''Det kan vi godt.. Men jeg må vel stadig ringe til dig og høre hvordan du har det, ikke?'' Spurgte jeg med et sødt smil. Seb fniste kort og nikkede. ''Selvfølgelig.. Højst 1 gang om dagen!'' Smilede Seb skævt, hvilket fik mig til at grine svagt og kort og nikke imens mit blik var nede i skødet på mig selv.

Jeg kiggede op på ham og smilede sødt. ''Må din rådne storesøster bede om et kram?'' Spurgte jeg ham med et lidt skævt smil. Seb smilede og bredte sine arme hen imod mig og tog mig ind i et kram. Jeg lagde hurtigt armene om ham og pressede ham godt ind til mig.

''Jeg elsker dig!'' Sagde jeg med massere af kærlighed i stemmen i krammet. ''I lige måde'' Svarede Seb og nussede mig lidt på ryggen, hvilket jeg vidste var et tegn på, at jeg skulle til at give slip.

Jeg trak mig fra ham og smilede. ''Vil du have din julegave?'' Spurgte jeg ham med et smil. Seb kiggede undrende på mig, da det nok kom bag på ham, at jeg ikke havde glemt en gave til ham.

Jeg smilede kort og drejede mit blik om på gaven som lå lidt bag ham. Seb fulgte mit blik så han så gaven og smilede så til mig. Jeg nikkede kort så han var sikker på, at lige dén gave var til ham.

Seb tog gaven i hånden og vendte sig om, så han sad normalt imens han kiggede på sin gave. Han åbnede papiret og en foot locker-sko-kasse kom frem. Han kiggede op på mig og smilede stort, hvilket også fik mig til at smile.

Han tog hurtigt låget af og de supra sko han havde ønsket sig kom til syne. ''Fuck hvor nice!'' Udbrød han glad og tog den ene sko op. ''Det er lige dem jeg har ønsket mig!'' Smilede han til mig. Jeg nikkede kort med et stort smil. ''Det sagde du jo'' Smilede jeg sødt til ham.

''Tak Jess!'' Sagde Seb glad og tog mig ind i et kram og kyssede mig på kinden. ''Alt for min elskede og aldrig mere glemte lillebror!'' Svarede jeg i krammet og trak mig væk fra ham. 

Det bankede på min dør og jeg kiggede hurtigt derover, hvorefter jeg rejste mig for at gå over og åbne. Jeg blev overrasket over at se både Kevin og Justin stå ude foran min dør. Dog blev den overraskede følelse hurtigt erstattet med en dårlig mavefornemmelse. Hvis de nu begge ville snakke med mig på 1 gang?. Ej, det havde jeg slet ikke overskud til!. Jeg gad ikke det der trekantsdrama lige nu!.

''Skulle du med i byen babe?. For så skal du til at gøre dig klar nu'' Sagde Kevin med et sødt smil. Jeg smilede svagt og sukkede, hvorefter jeg vendte blikket om imod Seb.

Jeg vendte blikket tilbage på Kevin og smilede svagt imens jeg rystede på hovedet. ''Nej!. Jeg vil hellere bruge min aften sammen med min bror'' Svarede jeg ham ærligt og bemærkede hvordan hans smil falmede lidt. Dog bemærkede jeg hurtigt et kækt smil komme frem på Justins læber, hvilket irriterede mig.

''Hvad vil du Justin?'' Spurgte jeg ham irriteret. ''Jeg har en gave til Seb'' Svarede Justin hurtigt og kiggede afslappet på mig med et hævet øjenbryn. Jeg sukkede lydløst og kiggede ned i jorden. ''Fint!. Så kom ind!'' Svarede jeg irriteret og rykkede mig lidt fra døren så han kunne gå ind.

Justin gik forbi mig og jeg vendte blikket imod Kevin som ikke så særlig glad ud imens han skuede over til Justin med et ondt blik. Han vendte dog blikket imod mig, da han opdagede, at jeg kiggede på ham.

''Skal jeg så også blive hjemme?'' Spurgte Kevin mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ''Nej. Jeg har brug for at være lidt alene med min lillebror'' Svarede jeg ham stille med en behagelig tone. ''Hm!. Justin bliver også hjemme'' Svarede han og kiggede fornærmet på mig. Indeni kiggede jeg mærkeligt på ham, men udenpå virkede jeg meget afslappet og valgte at trække på skuldrene. ''Det kan jeg jo ikke gøre for'' Svarede jeg stille. ''Nej nej'' Svarede Kevin mopset og gik væk fra min dør og ned af gangen.

Jeg lukkede øjnene og sukkede tungt. Skulle han nu også begynde med at være jaloux og irriteret. Fyre man!. Hvorfor er de overhovedet skabt?. Det samme tænker fyre nok om piger, men ja.. Vi er nogen mærkelige skabninger man!.

Jeg lukkede døren og vendte mig om og så hvordan både Justin og Seb gloede på mig. Justin stod med et lille skævt smil, hvilket irriterede mig virkelig meget. Dog gad jeg ikke kommentere det, da det godt kunne være starten på en ny diskussion og det magtede jeg virkelig ikke!.

''Skulle du ikke give Seb din gave?'' Spurgte jeg Justin og satte mig ned ved siden af Seb imens jeg kiggede op på Justin, som stod foran os.

Justin nikkede kort og kiggede på Seb. ''Jeg havde egentlig købt den til mig selv fordi min egen er totaltsmadret men nu får du den altså.. Du har nok mere brug for den end mig'' Sagde Justin til Seb og tog hånden ind i sin trøje og hev en æske frem med en Iphone på forsiden.

Jeg gloede noget da jeg ikke havde regnet med, at Justin ville give Seb en mobil, men Seb så da ud til at være glad.

''Fuck hvor nice man!. Tak Justin!'' Sagde Seb imens han rejste sig og løftede hånden, så de gav hinanden håndklask og et stort mandekram. Justin kiggede ned på mig imens han krammede Seb. Han smilede skævt til mig og blinkede med øjet, imens jeg bare sad og kiggede kort på ham med et løftet øjenbryn. Jeg himlede dog med øjnene, da Justin blinkede til mig.

''Fuck hvor er det nice!'' Sagde Seb glad og trak sig væk fra Justin og satte sig ned på sengen igen. Han åbnede låget og kiggede på den nye Iphone 5S i guld som lå i æsken.

''Ja, jeg så din grimme klods-mobil og tænkte, at den nok var bedre at få opgraderet end min egen'' Svarede Justin ham med et kækt smil. ''Hvad så med dig?'' Spurgte Seb og kiggede op på ham. Justin rystede lidt på hovedet. ''Det er ligemeget. Jeg køber bare en ny. Intet problem'' Svarede Justin med et afslappet smil.

Justin vendte sit blik imod mig og vi fik hurtigt en kold øjenkontakt. ''Hvorfor bliver du hjemme fra byen?'' Spurgte jeg ham lavt og koldt, da det undrede mig, at Justin sagde nej til at tage i byen med vennerne som han altid plejede at gøre. ''Fordi jeg vidste, at du ville blive hjemme med Seb'' Svarede Justin lavt og afslappet imens han sendte mig et lille flabet smil. ''Hvor vidste du det fra?'' Spurgte jeg ham undrende og med et løftet øjenbryn. ''Jeg kender dig!'' Svarede Justin lavt og kiggede på Seb igen. Jeg sukkede lidt imens jeg samtidig var meget overrasket!. Hvordan kunne man kende en person så godt, at man bare kunne regne alt ud ved dem?!.

''Og så har jeg faktisk også sørget for, at du kan give Jess en gave'' Sagde Justin efter lidt tid i stilhed hvor Seb havde siddet og nærstuderet sin første Iphone. Ja, jeg havde aldrig haft råd til en til ham og min mor havde slet ikke!. Ja, om hun så havde, så ville hun nok ikke engang havde givet ham en, da hun tænker i øl.. Altså, hun tænker på hvor mange øl hun kan få til sig selv for de penge en Iphone koster!. So man!.

Seb kiggede undrende op på Justin, hvilket jeg også gjorde. Han stak hånden ned i sin trøjes lomme og hev en lille sort æske frem som var ret genkendelig.

Justin kiggede på mig med et skævt smil imens han rakte den til Seb som grinede lidt. Jeg derimod sad bare og kiggede koldt på Justin med et løftet øjenbryn. ''Giver du aldrig op eller hvad?'' Spurgte jeg ham stille imens jeg rystede svagt på hovedet. ''Nå, er det ved at fise ind'' Svarede Justin flabet og hentydede hurtigt til, at han ikke havde bestilt andet end at fortælle og hentydede til, at han ikke gav op i at få mig tilbage.. Det håbede jeg ellers for ham, for ellers skulle han blive ved på den der måde indtil den dag han stiller træskoene!. For ham og jeg var virkelig et overstået kapitel!.

''Øhmm.. Okay?.. Her'' Sagde Seb undrende og rakte æsken med ringen til mig. Jeg kiggede på ham og fniste lidt, da jeg godt kunne følge ham i, at det var mærkeligt at få en gave af Justin som han skulle give videre til mig!.

Jeg tog imod æsken og kiggede op på Justin imens jeg rystede på hovedet. ''Tror du det hjælper, at du beder Seb om at give mig den?'' Spurgte jeg koldt og med et løftet øjenbryn.

Justin trak på skuldrene. ''Nu er det jo en gave fra Seb.. Din lillebror!. Ham vil du vel godt have gaver fra?'' Spurgte Justin og prøvede at få mig i hans fælde og overgive mig, så han kunne se, at jeg gik med ringen. HA!. Tro om skat!.

''Seb skal ikke give mig gaver!. Desuden så ved jeg, at den stadig er fra dig og at du bare bruger Seb som kattelem, så du kan se mig gå med DIN ring!'' Svarede jeg ham med en flabet tone.

Justin kiggede bare koldt på mig og rystede svagt på hovedet. ''Hold kæft, hvor har Kevin hjernevasket dig man!. Ikke engang en skide gave kan du tage imod fra mig man!'' Vrissede Justin vredt. ''Tss!. Det har ikke noget med Kevin og gøre. Det er MIT valg, at jeg ikke vil have noget af dig!'' Vrissede jeg lavt tilbage og beherskede mig virkelig, da jeg ikke ville råbe højt når Seb sad lige ved siden af.

''Vent og se Jess!. Jeg skal nok få dig til at indse det!. Tro mig!'' Sagde Justin med en kold og lidt truende stemme imens han holdte vores kolde øjenkontakt. Han vendte dog hurtigt blikket over på Seb og kiggede ned på telefonen.

''Du skal have et nyt kort til den der, ellers skal du have klippet dit eget. Hvis du vil så får du bare mit nummer af Jess og så tager vi ud og ordner det'' Sagde Justin til Seb og prøvede at lyde afslappet. Dog gik det ikke så godt!. Jeg kunne tydeligt høre vreden i hans stemme.

Seb nikkede dog bare til Justin. ''Tak Justin'' Sagde han hurtigt, hvilket fik Justin til at nikke bekræftende tilbage. Justin vendte blikket imod mig og  kiggede koldt på mig og gik så over til døren som han åbnede og forsvandt ud af imens døren smækkede efter ham.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet. Hvorfor kunne han ikke bare give op!.

Jeg kiggede ned på æsken med ringen i og sukkede tungt. Jeg rejste mig og lagde den over på skrivebordet, da jeg godt kunne finde ud af at give op!. Justin vandt denne her og jeg valgte at opgive at give ham den tilbage og valgte at beholde den, men jeg ville aldrig komme til at gå med den!. Aldrig!.

________________________________________

205 likes for næste kapitel, eller næste kapitel imorgen :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...