Teenagelivet


0Likes
0Kommentarer
36Visninger

1. kapitel 1

Denne historie kommer til at handle om det at være teenager, både opture og nedture. Der kommer nogle ret hårde ord, og nogle frække ting, så hvis du ikke kan lide det, synes jeg ikke du skal læse den. Ellers, håber jeg du nyder den, og du må rigtig gerne skrive hvad du synes der kan gøres bedre, og komme med forslag.

"Du forstår det ikke" skreg jeg. Min mor skældte mig ud igen igen...

Ja, jeg havde drukket mig skide fuld, og havde stået og brækket mig op af naboens bil, men de havde vel også prøvet at være ung. Som om alt det jeg gjorde var forkert, og at de heller aldrig havde lavet fejl før. Egentligt havde jeg gjort det fordi jeg gerne ville glemme Mikkel. Den fyr der havde de mest perfekte brune øjne i hele verden, han var så smuk. Ikke lækker, men smuk. Men, men selvfølgelig kunne han ikke lide mig, den høje lyshårede pige med blå øjne, og som elskede at lave mærkelige ansigter og larme. Nej, han ville gerne have en stille pige, som aldrig gjorde noget forkert, som bare sad stille på sin røv og kiggede. Se, igen var der en som ikke ville have mig til at lave fejl. "Jeg er jo bare et menneske mor, med følelser, som laver fejl, helt ærligt" Nu græd jeg, jeg kunne bare ikke holde det inde mere, hvorfor skulle livet være så uretfærdigt. Nogle gange havde jeg lyst til bare at gøre det forbi.

Min mor kom hen og tog armene rundt om mig, og trak mig ind til sig. Hun duftede så dejligt, af, af mor. "Det ved jeg jo godt skat, jeg prøver bare at hjælpe dig" Hun strøg mig over håret. "Kom, nu laver jeg en kop the til os to, skal jeg ikke det?" "Jo, søde mor" svarede jeg. Selvom jeg nogle gange hadede hende, elskede jeg hende alligevel, og hun kunne altid gøre mig i godt humør, når jeg var ked af det.

"Loving can hurt, loving can hurt sometimes" Ed sheeran havde sagt de gyldne ord. For ja for fanden, kærlighed gjorde ondt. Det var noget af det værste. Men så alligevel, når Mikkel kiggede mig dybt i øjnene, og holdt om mig, kunne jeg ikke andet end at føle mig lykkelig... "Riiiiiiing, Riiiiiing" "Hej det er Simone" Det var min bedste veninde, Amalie, der ringede til mig. "Hej Boo, blev du opdaget? Fik du meget skæld ud, for er du sindssyg mand, jeg fik så mange slag af mine forældre" Amalie måtte ligesom mig, ikke drikke ryge, eller bare i det hele taget være sammen med dårlige mennesker, som hendes forældre jo kaldte alle Amalies venner og veninder. De prøvede altid at skyde skylden på andre, fordi det er jo slet ikke Amalie der selv laver tingene, nej nej. Nå men, efter vi havde snakket som et vandfald ligesom alle andre piger gør, sagde vi farvel, og lagde på. Men, jeg havde sådan en mærkelig følelse i min krop, som om jeg havde glemt noget, noget forkert. "Vi skal spise, Simone" Efter maden, satte jeg mig ind på mit værelse for at lægge neglelak. Jeg var igang med min pegefinger på højre hånd, altid den sværeste, da jeg huskede det. Det forkerte, som jeg følte at jeg havde glemt. Jeg kunne huske det. Jeg havde snavet med Johannes, Amalies crush. FUCK. Hvis hun fandt ud af ville hun dræbe mig....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...