En gang til, TAK!

Har man kun en chance? eller vil skæbnen altid finde sin vej? Har jeg misset min chance, fordi det gør mig trist?

0Likes
1Kommentarer
58Visninger
AA

1. En gang til, TAK!

En gang til, TAK!

Kun en chance! Er det alt, hvad jeg får! Jeg er alene og ensom. Altså ikke helt ensom, for jeg har jo mine venner og familie, som jeg holder meget af. Men alligevel er det som om, at der mangler noget. Der er et tomrum i mit hjerte, et hul som ikke har helet. Efter utallige forsøg har jeg fortsat ikke fundet ham. Ham alle en dag finder. Den eneste ene. Manden i mit liv. Min mand. Jeg troede det var skæbnen, og det var det måske også, men jeg missede min chance. Jeg ved ikke, om jeg bare var skræmt. Eller om det også bare var skæbnen at det ikke blev ham. Han var sød, stille og rolig, og måske ikke den første jeg havde tiltænkt den plads ved mit hjerte, men nu fortryder jeg. Men fortryder jeg, fordi han var dejlig, eller fordi jeg ikke kan holde ensomheden ud mere.

Kærlighed ved første blik var det ikke just, og jeg har da mødt mange til fester før. Men alligevel følte jeg, at han var anderledes. At han kunne blive noget helt særligt for mig. Jeg følte. Ja – jeg følte glæde over at sidde sammen med ham. Jeg følte tristhed, når han rejste sig og gik. Han kom tilbage, men alligevel… Hvad nu hvis man kun for en chance? Man møder ham en gang, og hvis man ikke gør noget ved det, møder man ham aldrig igen. Han ude af ens liv for evigt. Men hvad nu hvis han var den eneste ene? Hvad nu hvis det skulle være ham? Vil skæbnen så give mig en chance til? Eller er det bare for sent nu?

Hvorfor jeg gik jo bare min vej uden at sige farvel, give mit nummer eller mit fulde navn. Jeg ved hellere ingen ting om ham, så kan jeg overhovedet finde ham igen? Jeg missede min chance, men mit hjerte gør mere ondt end nogensinde. Aldrig har jeg mødt en, som jeg vidste så lidt om, som jeg havde så meget lyst til. Aldrig har jeg mødt en, hvor jeg græder, fordi jeg ved at; ham vil jeg aldrig møde igen. Han var jo perfekt. Han var jo til stede, og han kunne også godt lide mig. Ellers ville han havde gået sin vej! Jeg håber han ved, at jeg godt kunne lide ham. Jeg håber, at han føler ligesom mig? At han føler en længsel efter at se mig, lige så meget som jeg ønsker at se ham. Jeg håber, at han i aften sidder og kun tænker på mig og vores aften i går!

Ikke en gang et lille kys blev det til. Tiden fløj så hurtigt i det gode selskab, som han gav mig. Tiden fløj, og nu er det for sent. Nu kommer det aldrig til at ske! Han er det eneste jeg har haft i hovedet i dag. Og det er for ham mine tårer falder i aften. Længsel er et grimt ord. Længsel vil jeg ikke føle, men det er ikke et valg. Han var chancen for lykke og jeg smed den chance væk. Han var et godt selskab, som ikke blev til mere. Han var en aften i mit lange liv. Men han var en aften, som jeg aldrig vil glemme. Fordi han var, hvad jeg tror min skæbne. Han var min fremtid. Men nu er han ikke mere.

Så hvis skæbnen findes håber jeg bare, at jeg en dag igen vil møde min Skywalker. Jeg håber, at det må blive snart, og jeg håber, at han i aften kan mærke, at det er hos ham mine tanker er. Jeg ville ønske, at han kunne høre, hvad jeg tænker lige nu. Jeg vil ønske, at han tænkte det samme. I nat kommer der ingen søvn, for længslen vil holde mig vågen, og mine mig om hvor dårligt mit hjerte har det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...