Nothing is what you want

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
Joshlynn er flytte til New York på grund af problemer i familie livet derhjemme som ik er det bedste, da Joshlynn har oplevet det de fleste ville kalde deres værste mareridt og Joshlynn har fået grimme ar på sjælen og mistet tillid til andre, Hun render ind i en af Danmarks måske største popidoler nemlig selveste Christopher, men vil det gå godt? I dont think so... Det viser sig at christopher har en meget stor hemmelighed han ik har forstalt Joshlynn, hun ender på gaden men fire drenge tager hende til sig som hendes søster men vil det ændre sig? Læs med! Læsning på eget ansvar. Dette er ikke for at "hate" på christopher for jeg ELSKER christopher

7Likes
4Kommentarer
471Visninger
AA

4. -4-

Christophers Sysnsvinkel

Jeg åbnede døren, og til min store overraskelse var det ik den jeg troede det var, det var Joshlynn. Jeg invitere hende indenfor, hun virkede anspændt. "øhm.. Min veninde bad mig komme over med noget kage til dig.." sagde hun akavet, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg tog imod kagen og kig ud i køkkenet for at skære et stykke. Da jeg kom tilbage havde Joshlynn sat sig til rette i sofaen. Kan der være noget galt siden hun er så stille?, "Er der noget galt, du virker så anspændt" spurgte jeg en smule skingerte, hun kiggede ikk på mig men gav et lille nik fra sig, uden at tænke over det, gik jeg bestemt over til hende og lagde armen om hende, det virkede ikk som om hun havde lagt mærke til det. Hun så virkelig smuk ud, hende øjne, og hendes perfekte bløde læ....- hvad er det jeg tænker!.. Jeg måtte styrer mig, jeg havde Cecilie. Joshlynns gav et sæt fra sig som om hun havde været væk, da hun lagde mærke til at min arm var rundt om hende blev hendes øjne blanke, hvorfor? jeg havde jo ikke gjordt noget?

 

 

 

Joshlynns Synsvinkel

Hvorfor sidder jeg her, hvad laver jeg i det hele taget her, hvad sker der, hvorfor havde jeg sagt ja til at gå her over? Med et sæt vågnede jeg fra min egen verden. En arm lå om mig, jeg kunne mærke en varm ånde i min nakke, det var ikke en rar følelse, jeg følte mig utryk, følte mig fanget. Det bragte minder frem, 

 

"Hvad fanden bilder du dig ind!" råbte min far af mig "Du skal ikke tro du er noget!" En pludselig smerte ramte min kind, jeg krøb sammen på gulvet, "Så rejs dig dog op når jeg snakker til dig kælling!" Sagde han hårdt og rev i min arm for at få mig op. Tårene løb ned af mine kinder og kunne ikke stoppes. En arm blev lagt om mine skuldre, et øjeblik følte jeg mig tryk men trygheden blev erstattet med frygt, hånden klemte om min skulder så hårdt at smerten overtog og alt blev sort...

 

"Shhhh Joshlynn det skal nok gå alt sammen, der sker dig ikke noget" Christophers stemme virkede på en måde... Tryk. Han holde mig tæt ind til sig og jeg følte mig i sikkerhed, men en lille del af mig frygtede der ville ske noget forfærdeligt. Tårende strømmede ned af mine kinder og intet kunne stoppe dem. Et par bløde læber mødte mine, jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, men vi blev afbrudt af råb "Christopher! Hvad fanden har du gang i!"Skreg en pige med et koldt blik. Vi blev begge forskrækket og jeg trak mig fra ham. Christopher rejste sig op og gik over mod hende, hun havde tårer i øjnene. Hun skubbede ham væk og gik over mod mig, hendes kolde og tomme ansigts udtryk var låst fast på mig, og angsten gled over mig. Den velkendte smerte på min kind kom frem, noget blev råbt til mig men jeg hørte det ik, angsten og smerten overtog min krop og alt blev sort

 

 

 

Christophers Synsvinkel

Cecilie ignorerede mig og styrtede over til Joshlynn og plantede sin hånd på hendes kind og efterlod et rødt mærke. En følelse af vrede blussede op i mig, godt nok var hun min kæreste men hun er også en meget jaloux person, men hun skulle ikke bare slå på folk. Jeg nåede ikke at sige noget til hende, før Joshlynn faldt om på gulvet, og Cecilie var på vej ud af døren, "Du skal ikke ringe.. Det er slut mellem os.." Døren smækkede og jeg stod tilbage med en besvimet Joshlynn. Jeg vidste ikk hvad jeg skulle gøre, jeg følte mig som et stort hul, havde hun lige forladt mig? Og slog hun så hårdt at man kan besvime af det? Hvad skulle jeg gøre med Joshlynn, ringe til alarmcentralen eller vente og se om hun kom til sig selv? Joshlynn kom dog hurtigt til sig selv igen, og uden et ord forlod hun lejligheden... 

 

 

 

 

Joshlynns Synsvinkel

Nej nej nej! har jeg kysset med Christopher, og så foran hans kæreste! fuck... Og så besvimet foran ham bagefter af angst... Det ringede på døren, jeg havde ikke en aftale med noget? hvad hvis det var min familie der havde fundet mig og ville tage mig med tilbage. Min vejtrækning blev hurtigere, det følte som om jeg ikke kunne få luft. Jeg satte mig et kort sekund, før jeg tog mig sammen og åbnede døren på klem. Det var Christopher, hvad vil han nu? "Hey du gik bare uden et ord, er du okay" spurgte han nervøst. Ærlig talt kunne han da være ligeglad, det er ik hans problem, han har sine egne.. gå da væk... "Ja" svarede jeg koldt og så ned i jorden, stilheden var akavet. Jeg gad ikke det her mere, jeg havde været her i tre dage og alt var allerede kaos, jeg måtte væk og det kunne kun gå for langsomt. Koldt bad jeg ham gå. Jeg pakkede noget tøj i min sports taske og så var jeg den der var gået. Jeg kunne ikke tage min bil, da man kunne spore min nummerplade.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Okay undskyld det korte og ret kedelige kapitel. men der kommer snart noget drama, 

Skal jeg gå mere i detaljer eller hvad??

kommenter gerne:)

Xoxo - Tess

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...