Nothing is what you want

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
Joshlynn er flytte til New York på grund af problemer i familie livet derhjemme som ik er det bedste, da Joshlynn har oplevet det de fleste ville kalde deres værste mareridt og Joshlynn har fået grimme ar på sjælen og mistet tillid til andre, Hun render ind i en af Danmarks måske største popidoler nemlig selveste Christopher, men vil det gå godt? I dont think so... Det viser sig at christopher har en meget stor hemmelighed han ik har forstalt Joshlynn, hun ender på gaden men fire drenge tager hende til sig som hendes søster men vil det ændre sig? Læs med! Læsning på eget ansvar. Dette er ikke for at "hate" på christopher for jeg ELSKER christopher

7Likes
4Kommentarer
467Visninger
AA

2. -2-

Kunne det virkelig være ham? Er det christopher, ham den kendte eller har jeg slået hoved?

 

Christophers syns vinkel:

Wow! Det var som om alting stod stille. jeg stod bare og kigged ind i hendes store brune øjne. Jeg kom hurtigt tilbage til virkeligheden "Ej undskyld jeg så dig ikk, er du okay?" Argh christopher din idiot.. du kan da se hun ik er okay... Hun nikkede bare. "Skal jeg ik køre dig på skadestuen" spurgte jeg hende forsigtigt, "Ellers tak men jeg tror det går, det er nok bare slaget" svarede hun imens hun forsøgte at støtte på sin fod, Jeg kunne se det der ik bare var et slag, årgh hvad gør jeg, hvad gør jeg!? hurtigt hun er ved at gå "Vent! Det der er altså ik bare et slag, kom min bil er lige her ovre jeg køre dig" Jeg gik over og holdte om hende så hun kunne støtte sig til mig (som den gentle mand jeg er) Tøvende gav hun et lille nik fra sig og hompede over til bilen lidt længere henne af gaden...

 

Joshlynns Synsvinkel

Der var en akavet stemning i bilen, jeg sad og kiggede ud af vinduet i et mislykket forsøg på at holde smerten inden og tænke på noget andet "Hvad hedder du?" Mine tanker blev afbrudt og det gav et lille sæt i mig af forskrækkelse, tøvende svarede jeg ham "Joshlynn parker " Et smil formede sig på hans læber "Jamen så må du være hende der lige er flyttet ind overfor mig!" udbrød han ivrigt.. Han var lidt sød når han blev begejstret. Hvad er det jeg tænker!? Jeg smilte falsk, jeg var ærlig talt ik i humør til sjov lige nu, første dag og allerede rendt ind i Danmarks måske største popidol og fået smadret søm i sin fod... Ej okay overdrivelse fremmer forståelse, men det føltes altså sådan...

 

 

Vi kom hen til skade stuen, jeg sagde tak for turen og hjælpen og gik ind for jeg regnede ikke med at han havde tid til at blive, hvilket jeg heller ik havde inderligt havde håbet på. Efter at have ventet i noget der føltes som evigheder fik jeg endelig resultatet.. Min fod var brækket tre steder og jeg havde et skindebens brud, flot Joshlynn nu skal du gå med krykker i fire uger.. Jeg kom ud i vente hallen og der sad Christopher? "Skal jeg ikke køre dig hjem? vi er alligevel naboer" Jeg takkede pænt ja, jeg kunne jo ik gå hjem, og bussen var udelukket, jeg vidste hverken hvilken eller hvornår jeg skulle stå af..

 

 

Vi stod ude foran min hoved dør, jeg ledte efter mine nøgler men de var der ikke? Jeg måtte have tabt dem da jeg faldt. årgh f*ck!.. først brækkede jeg min fod og nu kan jeg ikke komme ind! Møg dag.. Hvad gør jeg.. Jeg følte mig fortabt, som et skvat... Så må jeg jo sove på gaden eller noget, for klokken er så mange at låsesmeden nok ik har tid. 

 

Christophers Synsvinkel:

Joshlynn så ud som en der havde brug for lidt omsorg så der havde jeg chancen og jeg greb den og gik over og gav hende et kram.. det virkede som om det hjalp på hende og jeg tilbød at hun kunne sove hos mig... Hun tøvede først lidt men hun kunne vidst godt se at hun ikke kunne sidde her ude hele natten så hun gik med ind. Vi satte os i sofaen og så tv... Jeg tilbød hende et glad vin som hurtigt blev til mange..

 

 

 Vi var begge blevet godt fulde og vi snakkede om de underligste ting Okay chris nu gør du det... Jeg satte mig helt tæt på hende, uden at hun opdagede noget. Jeg kiggede på hende og hun kiggedet langsomt op fra tvet og op på mig... Jeg spekulere på om jeg skulle kysse hende, men jeg nåede ikke meget længere før jeg førte mit ansigt helt tæt på hende, vores læber var omkring fem cm fra hinaden gætter jeg på, men før jeg vidste af det var Joshlynn væk. Hvorfor forsvandt hun bare? jeg tænkte ikk over at lede efter hende før jeg langsomt faldt hen..

 

Håber i kunne lide kapitlet.. har forsøgt at gøre det bedre men ved ik helt om det blev godt hehe! i må meget gerne like det hvis i kan lide det:3 Xoxo - Tess

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...