Nothing is what you want

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
Joshlynn er flytte til New York på grund af problemer i familie livet derhjemme som ik er det bedste, da Joshlynn har oplevet det de fleste ville kalde deres værste mareridt og Joshlynn har fået grimme ar på sjælen og mistet tillid til andre, Hun render ind i en af Danmarks måske største popidoler nemlig selveste Christopher, men vil det gå godt? I dont think so... Det viser sig at christopher har en meget stor hemmelighed han ik har forstalt Joshlynn, hun ender på gaden men fire drenge tager hende til sig som hendes søster men vil det ændre sig? Læs med! Læsning på eget ansvar. Dette er ikke for at "hate" på christopher for jeg ELSKER christopher

7Likes
4Kommentarer
469Visninger
AA

1. -1-

 

Joshlynns Synsvinkel

Nu var det nu, det var nu jeg skulle væk fra det helved jeg har levet i, i 17 år. Klokken var omkring tre om natten, jeg var nød til at flytte om natten da min familie forbyder mig det. Jeg har levet med vold, min familie har sparket, slået mig og sultet mig i mange år nu. Jeg blev tvangs fjernet da jeg var 14. tre år efter "kidnappede" gsin familie mig tilbage, men kort tid efter blev jeg tvangs fjernet igen. Kommunen bad mig om at flytte til New york da det ikke var sikkert for mig at bo i Danmark. Derfor er jeg på vej hen til lufthavnen. Jeg fik listet de sidste ting ud i taxaen og køre afsted mod lufthaven.

 

 •

 

Efter en laaaaaaang flyve tur landede vi endelig. Jeg fik hentet mine kufferter, og fandt ud til den bil kommunen havde købt til mig, og fik hurtigt smidt mine ting ind og kørte afsted mod min lejlighed.

 

 

Jeg trillede ned i parkerings kælderen og parkere min bilen, mine møbler var kommet nogle dage før så det eneste jeg havde med var de sidste ting jeg manglede før jeg var parat til at flytte hjemme fra. Jeg var spændt, jeg havde ikke set lejligheden før. Jeg åbnede døren og til min store overraskelse var alle møblerne stillet op og mit tøj hang i skabet. Nu havde jeg troet jeg skulle til at indrette men det var jo gjordt.. Med det besluttede jeg mig at gå ned og se området. Jeg låste døren og gik ned. Men jeg nåede ikke langt før jeg fik øje på en person. Han virkede bekendt så jeg skyndte mig efter ham. Dog var jeg så uopmærksom og løb lige ind i en, så jeg faldt, det gjorde utrolig ondt i min fod, men det var nok bare slaget. "Ej undskyld jeg så dig ik, er du okay?" Spurgte en høj lyshåret dreng nervøst. Jeg nikkede, jeg måtte ikk græde uanset hvor ondt det gjorde, men en enkel tårer gled ned af min kind, med håndfladen nåede jeg at tørre den væk før han så det. Han forsøgte at hjælpe mig op, vores blikke mødes og der stod han, en velkendt person jeg vidst nok havde set i Store Vega i sommers kunne det virkelig passe, var det ham?....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...