One Direction

Sorg kærelighed

2Likes
1Kommentarer
131Visninger

1. 1

Anna's synsvinkel:

Jeg hedder Anna jensen.

Jeg er 19 år, og er kærester med Harry styles. Ja i hørte rigtigt.

Harry og jeg er på vej på restaurant. Vi har 1 års dag. "Anna vi her her" sagde han stille. Jeg åbnede døren, og gik hen til Harry. Han førte mig hen til et bord. Jeg skulle til at sætte mig ned da Harry trak stolen ud for mig. "Tak skat, hvor er du sød" sagde jeg. "Alt for dig min prinsesse" svarede han.

1 time efter.

Harry's synsvinkel.

Så er det nu Harry. Det er nu hun kan blive din for evigt. Jeg begyndte at smile.

Jeg gik hen foran hende, og knælede og tog ringen frem.

"Anna, jeg elsker dig. Jeg vidste jeg ville blive din da jeg så dig første gang. Kan du huske at jeg hjalp dig, da du var væltet på cykel. Da vi fik øjen kontakt, vidste jeg med det samme. Så Anna vil du gøre mig den ære at blive min hustru" spurgte jeg. Jeg kunne se Anna var ved at græde.

"JA!" Råbte hun og kyssede mig.

Anna's synsvinkel.

Kunne ikke fatte at han lige har friet. Jeg kunne bare ikke være mere glad. Jeg kyssede ham igen. Jeg kunne høre at de folk det var her, klappede og råbte tillykke. "Ha..Harry, du skal være far" sagde jeg. Jeg kunne se ham lyse op. "Skal jeg være far" råbte han glad, og svang mig rundt og kyssede mig.

10 minutter efter.

Harrys synsvinkel.

Skulle jeg være far? Kunne jeg blive gladere. Nej det tror jeg vidst ikke.

Da vi kom hjem gik vi på på værelset for at skifte tøj. Da vi havde skiftet gik vi ned igen. Man da vi kom ned, var lyset slukket. Da vi tændte det blev der råbt. " TILLYKKE!" Jeg så rundt og så de andre drenge og pigerne. Vi sad og snakkede om brylluppet og at vi skal havde et barn. Anna lå op af mig, jeg kunne mærke at hun sov. Så jeg bar hende op i sengen.

Anna's synsvinkel.

Jeg kunne mærke at der var en der bar mig. Og ligepludselig lå jeg i min seng. "Anna, jeg kommer op senere. Går lige ned til de andre lidt" sagde han stille og kyssede mig.

Jeg vågnede da Harry kom ind og lagde sig.

1 time senere.

"MOR NEJ! Gå væk fra kanten. Du må ikke springe!" Mor vendte hovede og så på mig " undskyld skat" sagde hun og så sprang hun.

Jeg vågnede da der var nogle der ruskede i mig, og at der var nogle der kom brasede ind på værelset. "Anna, anna hvad er der. Du begyndte at skrige" Sagde Harry. "Jeg drømte om min mor" sagde jeg og brød sammen i gråd. "Hvad er der med din mor?" Spurgte perrie.

"Min mor begik selvmord da jeg var 11, ved at springe ud fra skolens tag!" Sagde jeg gråd kvalt. "Det er jeg ked at Anna" sagde hun stille.

Vi gik ned i køkkenet og fik en kop te.

Harrys synsvinkel.

Jeg blev helt bange da Anna begyndte at skrige. Jeg prøvede at vække hende med hun vågnede ikke. "Anna, er du okay igen" spurgte jeg stille. Hun nikkede som ja. "Harry efter at min mor døde, begyndte jeg at cutte. Og er bange for at det sker igen" sagde hun meget stille. "Jeg lover at det ikke sker. Jeg er her jo" sagde jeg og kiggede hende i øjnene. "Elsker dig" hviskede jeg.

2 uger senere.

Anna's synsvinkel.

Kunne mærke at min mobil vibrerede. "Hej. Er det Anna Jensen jeg snakke med" spurgte hun meget stille. "Ja det er det" svarede jeg.

"Du skal skynde dig hen på hospitalet. Harry er blevet skudt. Og er indlagt" sagde hun.

Jeg brød sammen, jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne. Da jeg var kommet, var der rigtig mange fans. Men jeg løb bare ind og spurgte hvor han lå. Fik at vide at han ligger på stue 207.

Da jeg kom der på kom de andre mig i møde. "Hej Anna" sagde Niall. Man kunne se at han havde grædt. "Hvad er det sket?!" Spurgte jeg gråd kvalt.

"Du kan selv gå ind og spørger ham. Han er vågen" svarede han.

Jeg skyndte mig der ind. Men da jeg så ham løb jeg det sidste stykke.

'Hej der kommer mere idag. '

Harrys synsvinkel.

Jeg ved ikke hvad der skete, ligepludselig ligger jeg i en seng, og ved ikke hvor jeg var. Men der kom en læge ind til mig og sagde at jeg er på et hospital. Og at jeg er blivet skudt i skulderen. Han sagde også noget med at mine venner var her, og at der stod en pige ved navn Anna. "HARRY!" Råbte hun og løb hen til mig. "Hej, hvem er du?" Spurgte jeg forvirret. Lægen sagde at jeg også slog hovedet så jeg havde mistet hukommelsen. "Jeg er din kæreste, og vi skal giftes om 2 uger. Kan du ikke huske det?" Sagde hun stille. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne godt huske at jeg havde en kæreste. Kunne bare ikke huske hvad hun hed, men nu hvor jeg kigger på hende, er det som om at jeg kan begynde at kende hende. Hun rejste sig, men jeg tog fat i hendes hånd. "Anna, du må ikke gå. Har brug for dig. Jeg kan godt huske dig lidt" sagde jeg stille. Og kiggede på mig og smilte. "Jeg går bare ned og køber noget. Bare rolig vil ikke gå fra dig" sagde hun og kyssede mig.

Niall's synsvinkel.

Anna kom g

Mig og de andre gik ind til Harry efter at Anna var kommet ud, og sagde at vi gerne må gå der ind, imens hun henter noget. "Hej Harry, går det bedre spurgte jeg. "Tja det går da okay, selvom jeg er blevet skudt" sagde han og slog en kort latter op. "Vi blev så bekymret for om du ville overleve" sagde Louis stille, og var på kanten til at græde. "Hey drenge. Så er der slik" det var Anna der havde været nede og købe slik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...