Fasia

Håber I kan lide den :-)

0Likes
0Kommentarer
139Visninger
AA

6. Den kreative by

Den kreative by lå ikke langt fra vindernes by. De første tegn på at jeg var tæt på den kreative by var, at jeg så en mekanisk flyvende haj og et firben med rulleskøjter.  En af de mærkeligste ting var en mekanisk træhugger som køre på træ. Jeg forstod ikke ideen med den, men den virkede. Pludselig så jeg en trist mand. Jeg gik jeg hen og spurgte ham, hvad der var galt. Han sagde, at han ikke kunne opfinde noget. Han havde opfundet en blyant, der skrev med usynlig skrift. Den var meget god men skriften kunne ikke blive synlig igen. Jeg smilte, da han fortalte mig historien. Så fortalte jeg ham om min mission, som han gerne ville hjælpe mig med. Jeg spurgte om han kunne hjælpe mig med at lave en ting, der kunne dræbe skyggen og dens onde værker, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bruge lyseliksiren mod skyggen, så vi blev enige om at lave et våben, som minder om et fyrtårnslys. Ham og jeg gik ind på hans værksted, hvor alle hans opfindelser var. Imens vi ledte fandt jeg en bil. Den mindede om en stor badering, men jeg var ikke sikker. Noget mærkeligt var, at den ikke havde hjul. Jeg blev hurtigt nysgerrig, så jeg tog den frem og tændte den og pludselig begyndte den at lette. Pludselig kom manden ind. Jeg blev lidt forskrækket. Han sagde, at den ikke virkede men det gør den da, sagde jeg, pludselig stoppede motoren og jeg faldt ned. Den har jeg en gang opfundet, men den løb hurtigt tør for energi, så jeg opgav, fortalte manden. Det var ærgerligt. Pludselig kom jeg i tanke om lyseliksiren. Det var jo energi, så jeg hældte en dråbe i motoren, og så virkede den. Den Brugte intet af dråben, men kun lyset, og nu svævede den som aldrig før. Jeg spurgte om jeg måtte bruge den, og han sagde ja, du har inspireret mig nu ved jeg hvad jeg skal opfinde, men først skal vi lave fyrtårnslyset. Det tog tid med at lave den, men da vi blev færdige, var vi begge imponeret af det. Nu håbede vi, at den virkede, så sagde jeg farvel, og så svævede jeg over byen. Alle fra byen så den, og spurgte hvem der havde lavet den. Jeg råbte, det var ham i det lille værksted der, og så råbte alle hans navn, og sagde at han var en stor opfinder. Alle var stolte og den der var mest stolt, var manden i det lille værksted. Efter noget tid så jeg et kæmpe sort slot, og over den var en kæmpe sort tornado. Den rørte ikke slottet, der var et slags usynligt skjold. Jeg var der ikke endnu, og der var stadig langt igen før missionen var fuldført.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...